Gå til hovedindhold

Fakturering og EAN-numre

Hvis din virksomhed leverer varer eller ydelser til Greve Kommune, skal du sende en elektronisk regning (fakturaer og kreditnotaer).

Indhold

    Her finder du kommunes CVR- og EAN-numre, reglerne i Guide til elektronisk fakturering og Greve Kommunes P-nummer.

    Et EAN-nummer (European Article Number), er et nummer, som alle offentlige institutioner skal have, og nummeret skal angives i forbindelse med fakturering.

    Når du opretter en ny virksomhed, bliver du tildelt et CVR-nummer. Dertil bliver du tildelt et p-nummer for hver fysiske beliggenhed, der benyttes til aktiviteter, der vedrører virksomheden.

    Enhver regning skal opfylde visse krav ifølge momsreglerne. Reglerne gælder alle regninger, uanset om de er til offentlig institution eller ej.
    Regninger, der modtages i papir form, vil blive returneret til afsender med en anmodning om at få regningen tilsendt elektronisk.

    I Greve Kommune bestræber vi os på at alle fakturaer betales rettidigt. Skulle det alligevel ske, at du ikke har modtaget betaling for din faktura rettidigt vil vi bede dig sende en mail til oekonomi@greve.dk. Sagen undersøges, og der viderestilles eventuelt til rette vedkommende, som har med sagen at gøre. Betalingen kan derved blive bragt i orden.

    Andre nyttige oplysninger: NemKonto
    Danske Bank
    Reg. nr. 4316
    Konto nr. 3191110226

    CVR nr.
    44023911

    Elektronisk fakturering

    Fakturaer til Greve Kommune skal ifølge lovgivningen fremsendes elektronisk. Lovgivningen om e-fakturering indebærer, at offentlige myndigheder kan udskyde betalingen til en leverandør, indtil leverandøren har fremsendt fakturaen elektronisk i OIOUBL-format. Her kan du læse nærmere om OIOUBL.

    Som leverandør skal du derfor sikre, at alle informationer kommer med på fakturaen. Leverandører skal sende fakturaer i elektronisk form som elektronisk faktura via NemHandel som kan ses her.

    Når du skal sende en faktura til Greve Kommune, skal du være opmærksom på, at fakturaen indeholder tilstrækkelige oplysninger. Fakturaen skal indeholde:

    • Leverandørens navn og adresse samt ordregivers navn og adresse
    • Udstedelsesdato (fakturadato), og udførelsestidspunkt
    • Fakturanummer (Nummer der kan identificere fakturaen)
    • Leverandørens CVR/SE-nummer
    • Mængde og art af de leverede ydelser/produkter
    • Varenummer
    • Fakturabeløb
    • Bestillingsenhed/Rekvirent hos ordregiver
    • EAN-nummer på rekvirerende lokation
    • ordrenummer (hvis det fremgår af bestillingen)
    • Fakturalinjerne skal have en fyldig/præcis beskrivelse af ydelsen/udførte opgaver

    Vær især opmærksom på at have EAN- og ordrenummer på dine fakturaer til offentlige myndigheder. Hvis du vil vide mere om fakturering og de gældende regler, kan du finde dem her på Skats side for Regnskab, bogføring og faktura.

    Ordrenummeret skal svare til ordrenummeret på leverandørens ordrebekræftelse. Der må ikke stå andet i feltet end selve ordrenummeret, som skal angives identisk med ordren. Der må således ikke ændres i store og små bogstaver samt mellemrum.

    Fakturapriser skal være nettopriser, som er fuldstændig identiske med de priser, der er aftalt. (Dvs. ingen rabatter eller afgifter som ikke er indregnet i nettopriserne). Priser skal altid angives med præcis 2 decimaler.

    Faktureringsenheden skal være i fuld overensstemmelse med den bestillingsenhed, som fremgår af ordren.

    Den fakturerede mængde skal angives således, at der er fuld overensstemmelse mellem antallet af bestilte og leverede enheder, dvs. ikke som bestillingsmængden i alt.

    De fakturerede varenumre skal være fuldstændig identiske med de varenumre, der er aftalt i kontrakten.

    Leverandøren må ikke indsætte ekstra varelinjer så som afgifter, tillæg eller fradrag/rabatter eller infotekster f.eks. ”iflg. aftale” eller hilsner f.eks. ”god jul”.

    Nedenfor er indsat et eksempel på, hvorledes en faktura kan se ud, og især hvordan varelinjerne ønskes udfyldt.

    En faktura kan se ud på mange måder, det er dog vigtigt, at alle oplysningerne er angivet på fakturaen.

    Eksempel på faktura

    (1)

    Virksomhed X
    Indehaver af Virksomhed X
    Eksempelvej 1
    2670 Greve

    (2)

    Leverandørens CVR/SE:                XXYYZZ

     


    (3)

    Greve Kommune
    Rekvirent: Anders Andersen
    Leveringsadresse: Leveringsvej 14, 2670 Greve
    EAN-lokationsnummer på rekvirerende enhed
    Dato for opgaveudførelse: 04-04-2004
     
     
     


    (4)

    Ordrenummer:           987654321
    Fakturanummer:        123456789
    Fakturadato:             01-01-2001
    Betalingsdato:           02-02-2002


    (5)
     

    Varenummer

    Varenavn

    Varebeskrivelse

    Antal enheder

    Stk. pris

    Akkumuleret pris

    1

    Svendetime

    Skift af vandrør

    4

    99,00 kr.

    396,00 kr.

    2

    Lærlingetime

    Skift af vandrør

    4

    77,00 kr.

    308,00 kr.

    3

    Akuttillæg

    Haste opgave

    1

    19,00 kr.

    19,00 kr.

    99

    Materialer

    Genfakturering af materialer: Rør

    1

    55,00 kr.

    55,00 kr.

        Fakturabeløb            778,00 kr.
     

     

    1. Her beskriver du som leverandør, hvem du er i form af; virksomhedsnavn, ejer af virksomheder og beliggenheden af virksomheden.
    2. Her skrives CVR- eller SE-nummeret på virksomheden.
    3. Ved punkt 3 skrives ordregiveren, bestilleren fra Greve Kommune, hvor opgaven udføres, EAN-nummeret på opgavestedet, samt datoen for opgaveudførelsen.
    4. Her skrives fakturanummeret, -datoen og betalingsdatoen. Ved opgaver, hvor der benyttes ordrenummer, skal det også fremgå af faktureringen.
    5. Illustration af, hvordan varelinjerne bør se ud, med forskellige varenumre på de forskellige varenavne. Ligeledes fremgår, hvilken opgaver, som er udført.
    Sidst opdateret: 17. oktober 2023

    Kontakt

    Center for Økonomi & HR

    Rådhusholmen 10
    2670 Greve

    Telefon: 43 97 97 97