Strandrensning fra A - Z
Her kan du læse om strandrensning i Greve Kommune og få et indblik i de udfordringer og løsninger, der er, når vi skal have en ren strand sommeren igennem.
Greve Kommune renser stranden for tang og fedtemøg fra omkring maj til oktober. Budgettet er dog mindre end tidligere, og derfor afhænger det i høj grad af, hvor meget tang og fedtemøg der kommer i løbet af sæsonen.
Stranden bliver renset fra kommunegrænsen mod Solrød i syd til Spurvevej i nord. Strækningen fra Spurvevej og til kommunegrænsen mod Ishøj bliver renset af Strandparken I/S.
Maskinen, som fjerner fedtemøg fra Greves strande, er navngivet ”Fedtegreven”. Den kører hver tirsdag og torsdag medmindre medlemmer fra Strandlauget vurderer, at stranden er ren nok.
Når tang og fedtemøg er samlet sammen, bliver det kørt ud til en landmand i Tune, som bruger det som gødning på sin mark.
Læs mere om strandrensningen
Strandrensning kræver kørsel med store køretøjer. De største maskiner kører til og fra depotet og kræver en såkaldt kørefast vej.
Fedtegreven og den tilhørende ladvogn er mindre, og de mindre køretøjer kan køre direkte på stranden uden at sidde fast.
Der er et biogasanlæg i Solrød, som kan håndtere fedtemøg og tang, men prisen er meget høj. Kommunen har i stedet lavet en aftale med en landmand i Tune, som bruger tang og fedtemøg til gødning på sin mark.
Tang og fedtemøg samles i opsamlingspladser på stranden, hvor det skal dryppe af for at mindske vægten. På 24 timer forsvinder cirka 50 procent af vandet, hvilket betyder en halvering af prisen, når det skal køres væk. Ifølge miljøgodkendelsen må det højst ligger 24 timer på stranden. Onsdag og fredag bliver depoterne tømt, så stranden er ryddet i weekenden.
Greve Kommune har i alt 3 opsamlingspladser:
- Karlslunde Aktiestykket
- Mosede Fort i syd
- Badehotellet i nord.
De tre pladser er besluttet politisk, og de gælder frem til 2028.
Opsamlingspladserne er fordelt på hele strækningen, hvilket betyder mindre spildtid til transport og mindre bunker af tang ved det enkelte depot.
Opsamlingspladserne ligger ved en kørefast vej og så vidt muligt steder, hvor kommunen selv ejer pladsen og vejen. Depotpladserne har køreplader i bunden for at undgå, at tangen bliver blandet med sand.
Kommunen har i øjeblikket svært ved at få alle tilladelserne på plads, og det er derfor ikke alle pladserne, der er i brug.
Efter sæsonen bliver opsamlingspladsernes placering evalueret, og næste års opsamlingspladser besluttet.
Brunalger er hovedingrediensen i fedtemøg. Algerne gror på tre til otte meters dybde i Køge Bugt, men når algerne har en vis længde, knækker de af og føres med strømme i store måtter ind mod stranden.
I det stillestående vand i vandkanten begynder algerne at rådne, hvilket giver en ubehagelig lugt af rådne æg. Lugten kommer fra gassen svovlbrinte. Fedtemøg er ufarligt for mennesker.
Det opsamlede tang og fedtemøg bliver brugt som gødning på en landbrugsmark, og der er krav til, hvad gødningen må indeholde. Tang fra havet indeholder naturligt tungmetaller, så der bliver løbende taget prøver for at sikre, at grænseværdierne bliver overholdt. Hvis der er for højt indhold af tungmetaller, kan fedtemøget ikke blive brugt som gødning, og det bliver derfor ikke fjernet.
Strandrensning foregår med en maskine, der er udviklet og bygget til formålet. Maskinen har kælenavnet Fedtegreven, som blev valgt efter en navnekonkurrence i 2018.
Fedtegreven kører sammen med en ladvogn, der transporterer fedtemøg og tang til depotpladsen. Fedtegreven kan ikke køre i vand.
Grundejerne ved stranden ejer ofte også en del af stranden. De skal derfor give tilladelse til at maskinerne til strandrensning må køre på deres matrikler, ligesom de kan nægte at give tilladelse.
Sæsonen begynder med en særlig grundig rensning, hvor tang fra vinteren bliver fjernet med store maskiner som rendegraver, gravko og gummiged. Stranden renses i udgangspunktet i en seks meter bred bræmme målt fra vandlinjen.
Budgettet til strandrensning er på 2,2 millioner kroner. For de penge bliver der fjernet 6.000 og 9.000 tons tang i løbet af en sæson.
Lokale borgere er valgt ind i Strandlauget, som samarbejder med grundejerne ved stranden, kommunen og entreprenøren om strandrensningen.
Strandlauget er blandt andet med til at vurdere, hvornår og hvor meget der skal renses. Medlemmerne kommer også med input til særlige indsatser, som for eksempel at strandmælder skal fjernes fra gammel tang på stranden.
Strandparken sørger for strandrensning på stranden nord for Spurvevej. Strandparken er et tværkommunalt samarbejde.
Det kræver mange tilladelser af fjerne fedtemøg og tang, og det tager mellem to og seks måneder at få dem.
Mange af tilladelserne kan påklages, og klagerne kan få opsættende virkning. For eksempel kræver en depotplads dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, landzonetilladelse, miljøgodkendelse, og ved Mosede Fort skal der også søges om tilladelse hos Fredningsnævnet samt Slots- og Kulturstyrelsen.
Vind er afgørende for, hvorvidt stranden er renset eller ej. Som udgangspunkt betyder vindstille vejr, at der ikke lander ret meget tang på stranden, mens blæst betyder større mængder af tang på stranden.
Der sker jævnligt, at der ligger tang ude i vandet, som skyller op på stranden lige så snart, den er renset.
Sidst opdateret: 22. maj 2024