Gå til hovedindhold

Spildevand

Spildevand er det vand, som vi skal af med. Der kan undervejs være udfordringer og risici, som vi skal håndtere.

Dæksel på en asfaltvej.

Indhold

    Ved spildevand generelt forstås alt vand, der afledes fra beboelse, virksomheder, øvrig bebyggelse og befæstede arealer.

    Ved husspildevand forstås spildevand fra husholdninger, herunder afløb fra vandklosetter.

    Ved tag- og overfladevand forstås regnvand fra tagarealer og andre helt eller delvist befæstede arealer, herunder jernbaner, såfremt det ikke indeholder andre stoffer, end hvad der sædvanligt tilføres regnvand i forbindelse med afstrømning fra sådanne arealer eller har en væsentlig anden sammensætning.

    Spildevand indeholder bakterier og forurenende stoffer. Det kan for eksempel være olie fra køretøjer eller fækale bakterier fra mennesker eller dyr.

    Det er vigtigt, at spildevand håndteres korrekt for det kan overføre sygdomme til mennesker og forurene naturen.

    Det er Greve Kommunes opgave at planlægge og give tilladelser, så det håndteres sikkert. Samtidigt skal vi forsøge at bruge de ressourcer og de kvaliteter, som er i vandet.

    Fra tid til anden har vi afgørelser eller høringer om spildevand, som du kan finde her:

    Afgørelser

    Høringer

    Kildeopsporing af fejltilslutninger på kloaknettet

    Siden 2016 har Greve Kommune i samarbejde med KLAR Forsyning arbejdet med kildeopsporing for at finde fejltilslutninger af husspildevand på regnvandskloakken og omvendt.

    Målet har været at forbedre badevandskvaliteten ved Greve Kommunes strande. Der har været afprøvet forsøg med analyser i oplandet for bakterier og DNA fra bakterier for at fastslå kilden til forureningerne.

    Det har vist sig særligt effektivt med simpel fysisk inspektion af kloakkerne under længerevarende tørvejr. Her kan man følge fejltilslutningerne tilbage til de ejendomme, hvor kloakrørene er tilsluttet forkert.

    Der er gennem årene fundet rigtig mange fejltilslutninger. Vi er ikke i hus og det viser sig, at også nye boligområder bliver tilsluttet forkert, så det er en indsats der ikke lige kan stoppes foreløbigt.

    Siden 2015 til 2022 er strandene i Greve gået fra at have mellem 1 og 3 stjerner til nu at have 3 stjerner på alle strandene. Så arbejdet med kildeopsporing har haft en god effekt på kvaliteten af badevandet.


    Spildevandstakster og vedtægter fra Greve Spildevand A/S

    Greve Byråd har godkendt spildevandstakster for 2019 og betalingsvedtægter fra Greve Spildevand A/S.

    Du kan finde spildevandstaksterne her

    KLAR Forsyning er en sammenlægning af Energiforsyningen Køge, Greve Solrød Forsyning og Stevns Forsyning. KLAR Forsyning betjener Greve Spildevand, der ejer og drifter de offentlige kloakker i Greve Kommune. 

    Du kan finde betalingsvedtægterne her

    Sidst opdateret: 5. januar 2023

    Kontakt

    Natur og Miljø

    Telefontider:

    Mandag: 9-11
    Tirsdag: 9-11
    Onsdag: Telefon lukket
    Torsdag: 9-11 og 15-16
    Fredag: 9-11

    Rådhusholmen 10
    2670 Greve

    Telefon: 43 97 94 48