Gå til hovedindhold

Varme

Her kan du læse om varmeforsyningen i Greve Kommune.

Kat sover på radiatoren

Indhold

    Hvilken varmeforsyning du har, afhænger af, hvilket område, du bor i, da nogle områder - typisk tæt bebyggede områder - er kollektivt forsynet med fjernvarme eller naturgas. 

    I områder uden kollektiv forsyning opvarmes boliger og andre bygninger typisk med naturgas, elvarme eller oliefyr. Et mindre antal bygninger forsynes med - eller forsynes delvist med - solfangere eller andre lokale installationer baseret på vedvarende energi.

    Greve Kommunes GIS-kort kan du se, hvilke områder i kommunen der forsynes med fjernvarme, hvilke der forsynes med naturgas osv.

    På nedenstående kort kan du søge på din adresse og læse nærmere om varmeplanerne for dit område, f.eks. hvornår fjernvarmen forventes at blive udrullet hvis du bor i et grønt skraveret område. 

    Brev om varmeforsyning

    Greve Kommune sendte i december 2022 brev ud til ejendomsejere med olie- eller gasfyr omkring mulighederne for at omstille til en grøn varmeforsyning. Hvis du har henvendelser, kan du kontakte kommunen på varme@greve.dk 

     

    Nedenfor kan du læse mere om de forskellige opvarmningstyper

    Hvis din bolig opvarmes med naturgas, er det Evida, der forsyner dig. 

    Det er muligt at fravælge at bruge den kollektive varmeforsyning og opsætte en varmepumpe i stedet, men ønsker man som naturgaskunde at overgå til fjernvarme i fremtiden, kan det betale sig at få sit fyr repareret og afvente udviklingen på området, da der pågår undersøgelser om konvertering af naturgasområder til fjernvarme. 

    Fjernvarmen produceres i hovedtræk ved affaldsafbrænding og afbrænding af biomasse, samt en smule fossile brændstoffer i spidsbelastede perioder. Produktionen af varme transporteres derpå i hovedtræk fra VEKS (Vestegnens Kraftvarmeselskab) ned til distribution i Greve. 

    Der er flere lokale fjernvarmeselskaber i Greve Kommune, som distribuerer varmen ud og dermed forsyner forskellige områder i kommunen med fjernvarme, og på deres hjemmesider kan man læse mere:

    • Greve Fjernvarme
      En sammenslutning af Greve Strandby Fjernvarmeværk og Hundige Fjernvarmeværk, samt Tjørnelyparken Varmecentral (Tjørnelyparkens varmecentral har hørt under Greve Fjernvarme siden 2017) 
    • Mosede Fjernvarmeværk (et andelsselskab, hvor VEKS er driftsansvarlig)
    • Mosede Bypark Fjernvarme
    • Tranegilde Fjernvarme (et selskab under VEKS distribution)

    Jordvarmeanlæg er et anlæg, der indsamler varme fra jorden via jordslanger. Disse anlæg støjer ikke udenfor huset, men der er miljøskadelige stoffer og grundvand at tage hensyn til, så du skal have tilladelse fra kommunen til at etablere anlægget.

    Et jordvarmeanlæg samler en stor del af sin energi op fra jorden. Det er enten "gammel" solopvarmning af jorden eller varme fra jordens indre. Det er derfor en effektiv måde at bruge den energi, som driver anlægget. Ulempen er, at et jordvarmeanlæg også kan udgøre en risiko for vores drikkevand. Dels indeholder anlægget kemikalier, der kan være skadelige, og dels kan man komme til at lave skader på de jordlag, som beskytter drikkevandet.

    Anlæg med varmeslanger

    Vandrette (horisontale) anlæg er den mest almindelige type, hvor man graver eller pløjer slanger ned i ca. en meters dybde. Det kræver en have eller lignende af en vis størrelse. Den normale sikkerhedsafstand til en vandboring er 50 meter. Du kan kontakte os, hvis du vil vide, hvor langt der er til den nærmeste vandboring.

    Du skal bruge et skema til at ansøge om jordvarmeanlæg med jordslanger.

    Anlæg med dyb boring

    Et jordvarmeanlæg kan også hente sin varme fra en dyb boring som ikke kræver så meget plads. Som udgangspunkt er sikkerhedsafstanden til en vandboring 300 meter. Vi har dog nogle særlige udfordringer i Greve Kommune, idet der indvindes meget vand tæt på kysten. Det betyder, at vandet i vandboringerne ligger under havniveauet i Køge Bugt. Det kan kun lade sig gøre, at indvinde vand her, fordi der er solide lerlag både ovenover og nedenunder drikkevandet. Hvis man borer igennem lerlagene er der en øget risiko for at der kommer saltvand ind i vandboringerne, og at vandet derfor ikke længere kan drikkes.

    I området mellem motorvejen og ud til ca en kilometer fra kysten er vi derfor restriktive med at give sådanne tilladelser. Der er også andre steder i kommunen, hvor vi kan finde højtliggende saltvandsforekomster i grundvandet, hvor vi ligeledes vil være restriktive med tilladelser. Du er velkommen til at kontakte os for at få oplyst, om der er gode eller dårlige muligheder for, at du kan etablere et anlæg med en dyb boring.

    Vi har ikke et ansøgningsskema til disse anlæg, men en ansøgning skal som minimum indeholde de oplysninger, der fremgår af jordvarmebekendtgørelsens bilag 1. Vi linker til jordvarmebekendtgørelsen nedenfor.

    Ansøg, anmeld og færdigmeld jordvarmeanlæg

    Til din ansøgning skal du anvende portalen "Byg og Miljø" (bygogmiljoe.dk).

    Til din færdigmelding skal du anvende et skema, der kan downloades her. Skemaet sendes til Greve Kommune, Center for Teknik og Miljø, Rådhusholmen 10, 2670 Greve.

    Læs mere 

    Luftvarmepumper er anlæg, der indsamler varme fra luften til at opvarme hjemmet.

    En luftvarmepumpe kræver ikke tilladelse til etablering, men til gengæld støjer disse anlæg, hvorfor du skal overveje type og placering.

    Mange naboer oplever støjgener fra varmepumper, og de skal overholde nogle støjkrav i skellet til dine naboer. Inden du anskaffer dig en varmepumpe er det derfor en god idé at undersøge, hvor meget den støjer, og om du har en egnet placering på din grund.

    Hvis din varmepumpe støjer for meget, kan du blive pålagt at nedbringe støjen. Det er kommunen, som er myndighed. I Greve Kommune følger vi normalt Miljøstyrelsens støjgrænser. Det er derfor en god idé at købe en støjsvag varmepumpe samt placere udedelen af pumpen væk fra naboer, hvis det er muligt. Generelt er det godt med afstand til naboer. Du skal dog være opmærksom på, at en placering tæt på en væg kan forstærke støjen i den modsatte retning.

    Energistyrelsen har udarbejdet et støjberegningsprogram, som kan hjælpe dig med at finde den rette placering af din varmepumpe.

    Læs mere om Energistyrelsens Støjberegner.

    Du skal rette BBR-oplysningerne

    Beslutter du dig for at skifte varmeforsyning, fx fordi du får en varmepumpe installeret, så skal du indmelde ændringen i BBR ved at oplyse det til kommunens BBR myndighed.

    Vær opmærksom på, om du ændrer primær eller sekundær varmekilde.

    OBS! Hvis du skifter fra oliefyr, skal du være særligt opmærksom på de regler, der gælder for sløjfning af olietanke. Se mere her: Olietanke

    Du kan være forpligtet til at betale en afgift til kollektiv forsyning

    For at udnytte den kollektive varmeforsyning bedst muligt, har byrådet i nogle tilfælde pålagt bebyggelser tilslutningspligt til områdets kollektive forsyning. D. 1 juli 2022 blev loven om tilslutningspligt ændret, så den kun omfatter fjernvarme. Tilslutningspligt betyder, at forsyningsselskabet kan kræve, at du betaler tilslutningsafgift eller en fast årlig afgift, selvom du f.eks. vælger luftpumpe som primær varmekilde. Du har dog ikke pligt til rent faktisk at bruge fjernvarmen.

    Det er kun bygninger, der bygges efter pligten blev pålagt (i henholdsvis 1982, 1984 og 2011), der kan afkræves tilslutningsafgift, og kun under nogle omstændigheder. Din bolig/grund kan dog være en af dem. Læs mere på kommunens side om varmeplaner.

    Bemærk:

    • Efter den 1. januar 2019 kan der ikke pålægges ny tilslutningspligt på varmeområder. Da tilslutningspligten følger varmeformen (naturgas eller fjernvarme) vil boligejere, der konverteres fra naturgas til fjernvarme efter denne dato, derfor ikke være omfattet af tilslutningspligt.
    • Den 1. juli 2022 ophørte allerede pålagt tilslutningspligt for naturgasområder.

    Hvis din ejendom er en af dem, der er pålagt tilslutningspligt, kan du under visse omstændigheder få dispensation fra at betale for tilslutningen til den kollektive varmeforsyning, jf. tilslutningsbekendtgørelsens § 8, 9 og 10.

    Du søger dispensationen gennem kommunen.

    Spørgsmål og svar om VARME - Denne vinter har været dyr, der er fokus på afhængighed af import af naturgas, og vi får ofte spørgsmål til varme. Vi har derfor samlet de oftest stillede spørgsmål – og svar her:

    Hvis du er pensionist, kan du søge tilskud til dine varmeudgifter, dvs. til el, gas, olie og andre former for brændsel.
    Se mere her: Varmetillæg (borger.dk).

    På et kort på kommunens hjemmeside kan du finde din adresse, og se om du bor i et område, hvor der allerede er fjernvarme: Varmeplangrænse Kort

    Hvis der allerede er fjernvarme i dit område, så kan du kontakte dit lokale fjernvarmeselskab og høre, hvornår de kan levere fjernvarme til dig. Hvis der endnu ikke er fjernvarme i dit område, kan dit lokale fjernvarmeselskab fortælle dig hvornår man forventer at udrulle fjernvarmen. 

    Hvilket fjernvarmeselskab der står for fjernvarmen hos dig, kommer an på hvor du bor i kommunen.

    Hvis du bor øst for motorvejen, er det Greve Fjernvarme, som du skal kontakte.  

    Hvis du bor vest for motorvejen, er det Tranegilde Fjernvarme, som du skal kontakte.

    Hvis du bor i Tune er det Høje Taastrup Fjernvarme, som du skal kontakte.

    Kontakt kommunen på varme@greve.dk 

    Hvis der ikke er fjernvarme på vej, kan du vælge f.eks. en varmepumpe. Læs mere om varmepumper på https://sparenergi.dk/forbruger/varme.

    Det korte svar er nej.

    Biogas produceres og indgår i energiforsyningen i Danmark. En andel iblandes også naturgassen, så den gas der er i naturgasopvarmningen er delvis biogasbaseret.

    Ifølge loven må der kun etableres fjernvarme i områder med positiv samfundsøkonomi. Derfor er det ikke alle steder, der kan etableres fjernvarme, selvom der er mange, der ønsker det.

    Byrådet forventes at behandle indstilling om varmeplanlægning i efteråret 2022. 

    Der er flere muligheder. F.eks. fjernvarme, luft-vand varmepumpe, jordvarme og pillefyr. Find den opvarmning, der passer bedst til din bolig på https://sparenergi.dk/forbruger/varme.

    Du kan også lease en varmepumpe i stedet for at købe den – læs mere her: https://sparenergi.dk/…/varmepump…/varmepumper-pa-abonnement.

    Nej. Du kan altid frit skifte varmekilde til f.eks. luft-vand varmepumpe eller fjernvarme, selvom der er tilslutningspligt. Tilslutningspligt er udelukkende en økonomisk forpligtelse, der betyder, at varmeselskabet har ret til at opkræve faste afgifter, selvom du skifter selve varmekilden.

    På et digitalt kort på kommunens hjemmeside kan du slå din adresse op og se om der er tilslutningspligt. 

    Hvis du skifter til f.eks. en varmepumpe, og derfor ønsker at blive fritaget fra tilslutningspligten, så kan du søge om dispensation. Det gør du ved at kontakte kommunen. 

     

    • Jordvarmeanlæg: ja. Søg om tilladelse (af hensyn til drikkevand).

    Når du har skiftet varmekilde, skal du rette det i BBR. Det gøres via selvbetjeningen her: https://ny.bbr.dk/ret


    Når den nye opvarmning er rettet i BBR, så kan du få nedsat afgiften for elforbrug over 4.000 kWh. Du skal kontakte dit eget elselskab og søge om nedsat elvarmeafgift hos dem.

    På Energistyrelsens forbrugerside https://sparenergi.dk/forbruger/varme er der konkret information om varmepumper, en håndværkerliste, tilskudsordninger, du kan regne din besparelse ud ved at skifte opvarmning, samt gratis telefonisk rådgivning om energibesparelser på tlf. 31 15 90 00.

    Greve Kommune overvejer at afholde online møder om ”Sig farvel til dit oliefyr” inden næste frist for at søge tilskud til varmepumpe. 

    Greve Kommune overvejer også at afholde borgermøder målrettet ejendomme med naturgasfyr. Der er ikke truffet beslutning herom endnu.

    Energistyrelsen har oprettet en gratis og uvildig rådgivningstjeneste ved navn SparEnergi. Her kan du få hjælp og inspiration til bl.a. gode sparevaner, tilskudspuljer og skift af varmeforsyning. Du kan både ringe og skrive til SparEnergi - læs mere på SparEnergis hjemmeside her.  

    Grundejerforeninger, bylaug eller lignende større nabogrupper som ønsker at skifte varmekilde er velkomne til at drøfte muligheder med Greve Kommune. Skriv til teknik@greve.dk og skriv ”fjernvarme” i emnefeltet.

    Greve Kommune er i færd med at informere alle husstande om, hvorvidt, og hvornår der kommer fjernvarme i de forskellige områder.

    Greve Fjernvarme har søgt om godkendelse af et projekt, som i fase 1 kan dække ca. 2000 husstande inden udgangen af 2026. Andre steder i kommunen kan det vare måske 15 år, før der kommer fjernvarme, og andre steder kommer der ikke fjernvarme.

    Lige nu vil tusindvis af husstande gerne have fjernvarme, og derfor er der ventetid på materialer og faglige medarbejdere, hvilket sammen med stigende inflation i samfundet gør, at det ikke er muligt at tilbyde fjernvarme til alle inden for få år.

     

    Sidst opdateret: 8. februar 2024

    Links

    Kontakt

    Natur og Miljø

    Telefontider:

    Mandag: 9-11
    Tirsdag: 9-11
    Onsdag: Telefon lukket
    Torsdag: 9-11 og 15-16
    Fredag: 9-11

    Rådhusholmen 10
    2670 Greve

    Telefon: 43 97 94 48