Kontakt
Jobcentrets Aktive Tilbud
Hundige Allé 11
2670 Greve
Telefon: 43 97 30 67
Greve Kommunes tilbud til ledige og sygemeldte borgere
Hvis du er ledig, sygedagpengemodtager, på ledighedsydelse eller ung uden uddannelse, kan Jobcentret henvise dig til Jobcentrets Aktive Tilbud (JAT).
Det er individuelt, hvad der skal til for at komme tilbage i arbejde eller i gang med en uddannelse.
I JAT støtter vi dig i at vende tilbage til arbejdsmarkedet eller i gang med en uddannelse. Vi sætter ind med en målrettet indsats. Sammen med dig afdækker vi dine faglige og personlige ressourcer, kortlægger dine mål og muligheder. Derefter udarbejder vi sammen en plan for dig.
Vi arbejder ud fra en fælles metode og koncept, der sikrer en fælles forståelse hos jobcoachene. Alt indhold er beskrevet og dokumenteret, og vi foretager løbende evalueringer af vores kurser og tilbud.
Du henvises altid til et tilbud i JAT via din rådgiver i Jobcentret.