Gå til hovedindhold

Lokalcentret Møllehøj

Lokalcentret Møllehøj er beliggende i idylliske omgivelser i Karlslunde landsby med bus lige uden for hovedindgangen.

Indhold

    Lokalcentret Møllehøj, i daglig tale Møllehøj, er opført i 1976 og ejet af Greve Boligselskab. I 1995 blev der bygget til og i perioden 2002 - 2004 blev Møllehøj ombygget og gennemrenoveret, så det i dag fremstår som et moderne plejecenter med mange faciliteter.

    Det er Greve Kommune, der står for at yde pleje og omsorg til borgerne efter det serviceniveau, som er besluttet af Byrådet.

    På Møllehøj skal borgeren have en oplevelse af at være i eget hjem omgivet af mennesker, der gerne vil hjælpe, når man har brug for det.

    Udover plejeboligerne byder Møllehøj på mange forskellige tilbud som et cafeområde, kiosk, tandklinik, frisør, fodterapeut og en træningssal.

    Udenom Møllehøj ligger seks klynger med ældreboliger.

    Information om Møllehøj

    På Møllehøj er der 53 plejeboliger fordelt på 6 leve-bo-miljøer. Der findes to lejligheder til ægtepar. Hver plejebolig har egen have. Plejeboligerne bliver administreret af Greve Boligselskab.

    Hvert leve-bo-miljø har fælles opholds- og spisestue. Der er adgang til grønne arealer rundt om hele bebyggelsen.

    Plejeboligerne består af tre rum: soveværelse, stue og badeværelse. I den ene ende af stuen er der en sektion, hvor der er køkkenskabe og en køkkenvask.

    Se tegninger og mål for de forskellige plejeboligerne ved at klikke på filerne i bunden af siden

    Caféen kan benyttes af pensionister, efterlønnere og gæster i Greve kommune. Caféen holder åbent mandag til fredag i følgende tidsrum:

    Kl. 09.00 - 10.30
    Kl. 11.30 - 12.30
    Kl. 14.00 - 14.20

    Der kan købes kaffe og kage/wienerbrød, vand og frugt i hele åbningstiden. Smørrebrød, varm middagsret og café-retten kan købes fra kl. 11.30 til 12.30. I dette tidsrum er det også muligt at købe øl og vin.

    Der smøres friskt smørrebrød dagligt. Wienerbrød og kager er så vidt muligt hjemmebagt.

    Ugens menuplan og priser ses på tavlen ved caféen.

    Er du ikke pensionist, betaler du gæstepris efter Greve Kommunes gældende takster.

    Daghjemmet er et tilbud til hjemmeboende pensionister med behov for personlig pleje og omsorg.
    Tilbuddet indeholder en individuel plan, som tilgodeser den enkelte borgers fysiske, psykiske og sociale behov, og som efter konkret vurdering kan visiteres til daghjemmet.

    Tilbuddet kan også være som aflastning for ægtefællen eller for at opnå sociale kontakter.

    Når man starter på daghjemmet, får man en kontaktperson og der udarbejdes en handleplan med udgangspunkt i formålet med opholdet. Borgeren har mulighed for at deltage i de aktiviteter, som daghjemmet tilbyder.

    Udbuddet af aktiviteter vil afhænge af brugernes interesse og aktive deltagelse. På Møllehøj er der både værksted, køkken og motionsrum.

    Aktiviteter er tilbud som diverse spil, erindringsgrupper, oplæsning, motion og bevægelse, madlavningshold, manuelle kreativiteter m.m. Daghjemmet arrangerer også underholdning, konkurrencer og udflugter.

    Borgere, der bor på Møllehøj, kan bruge centrets tilbud for aktivering og til at opnå socialt samvær. Det forventes, at brugerne støtter og hjælper hinanden.     

    Der er brugerbetaling for materialer og forplejning.

    Er du ikke fysisk i stand til selv at komme til daghjemmet, f.eks. ved at benytte offentlig transport, kan du søge om kørsel til daghjemmet.

    Der er fokus på privatliv, naboskab og fællesskab på Møllehøj. Borgerne i de enkelte leve-bo-miljøer har medbestemmelse og indflydelse på hverdagens udformning og på fælles anliggender.

    Den gode dagligdag på Møllehøj har fokus på socialt samvær, som sikrer, at den enkelte borger udvikler sine fysiske, mentale/kognitive og sociale funktionsevner.

    Dagligdagens gøremål benyttes som aktiviteter. Det kan være sammenlægning af tøj eller at al maden tilberedes i det enkelte leve-bo-miljø.

    Det giver beboerne mulighed for at deltage i tilberedningen, i den udstrækning beboeren har lyst og energi til det. Det kan være med gode råd, tilsmagning eller hvis man er i stand til det, ordne grøntsager og lign. Også borddækningen og afrydningen hører med til dagligdagens gøremål. Der bages hver uge og alle er velkomne til at komme med ønsker til såvel maden som til bagværket.

    Ud over dagligdagens gøremål er der aktiviteter, som den enkelte beboer kommer med forslag til.

    Hver uge kører Møllehøjs minibus på udflugt. Det kan være til Den Blå Planet, Zoologisk Have eller Tivoli.  Højtlæsning, fællessang og erindringsdans er aktiviteter, som ses på programmet hver måned. Desuden deltager de beboere, som har lyst til det, i daghjemmets forskellige motionshold, fredagscafé med levende musik, quiz og bankospil.

    Alle årets højtider bliver, som det er tradition, fejret, som det sig hør og bør.

    I de sociale samværstimer vil beboeren altid være i centrum, og personalet vil understøtte etablering af nye bekendtskaber samt udvikling af eksisterende venskaber.

    Familie, venner og bekendte er altid velkomne på Møllehøj.

    På Møllehøj ligger Frisørsalon - Salon Vi'Bel 

    Åbningstider:

    mandag - tirsdag kl. 9.00-17.00, onsdag - fredag kl. 9.00 - 14.00, lørdag - søndag lukket

    Online booking til Salon Vi'Bel 

    Telefonnummer: 23 45 10 70

    Beboeren er selv ansvarlig for bestilling af tid og betalingen, og det er forventeligt, at pårørende er behjælpelig ved behov.

    Statsautoriseret fodterapeut Charlotte Vestergaard træffes for tidsbestilling på telefon 71 12 20 08. Aftaler kan træffes for enkeltstående besøg eller i et forløb. Beboeren er selv ansvarlig for bestilling af tid og betalingen, og det er forventeligt at pårørende er behjælpelig ved behov. Behandling gives til borgere med helbredstillæg og med tilskud fra den offentlige sygesikring Danmark.
    Der kan betales kontant eller via MobilePay.

    Det er muligt at låne nedenstående lokaler på plejecenteret.

    Hvis man ønsker at låne et lokale, skal der tages kontakt til plejecenterleder Tatjana Frimurer på mailadresse tat@greve.dk eller på mobil 20 51 78 29.

    Lokale

    Placering

    Nøgletype

    Adgang til køkken, toilet, badeforhold (træningslokaler)

    Særlige praktiske forhold – f.eks. særlige adgangs-forhold eller begrænsninger i brug af lokalet

    Træningssal med maskiner

    Stuen

     

    Adgang til toilet. Adgang til køkken.

    Kan kun benyttes, hvis der er frivillige undervisere.

    Træningskøkken

    Stuen

     

    Adgang til toilet.

     

    Café område

    Stuen

     

    Adgang til toilet. Adgang til køkken.

     

    Mødelokale for maks. 50 personer

    Stuen

     

    Adgang til toilet. Mulig adgang til køkken, hvis det ikke er optaget.