Gå til hovedindhold

Borgermøder om energibesparelser i boligen - 20. og 26. september

Greve Kommune og SparEnergi inviterer til borgermøder om de tiltag husjere kan gøre, for at spare på energien - og dermed hjælpe klimaet og pengepungen.

Foto af håndværker der sætter isolations materiale i en en vægkonstruktion.

Greve Kommune og Energistyrelsens energirådgivning, SparEnergi, inviterer til inspirerende borgermøder med fokus på energirenoveringer og energibesparelser i boligen.

Her får du mulighed for at lære mere om, hvordan energirenoveringer kan sænke dit energiforbrug samt gode råd til at spare på energien og dermed på pengepungen. Det handler dog ikke kun om at spare penge - mange oplever, at indeklimaet bliver bedre, når de f.eks. efterisolerer.

Aftenen vil starte med et oplæg fra Greve Kommune om kommunens klimahandlingsplan og sammenhængen til at spare på energien, efterfulgt af et oplæg fra SparEnergi om mulighederne for at energirenovere boligen. Efter de fælles oplæg, vil rådgiverne fra SparEnergi og medarbejdere fra kommunen stå klar ved caféborde, hvor du kan stille uddybende spørgsmål på netop det, der er relevant for dig.

Deltagelse er selvfølgelig gratis og tilmelding er ikke nødvendig.

Tid og sted  

Onsdag d. 20 september i Tune Hallen kl. 19-21.
Tirsdag d. 26 september i Karlslunde Hallerne kl. 19-21.

Program

19.00 Velkomst v. Hans-Jørgen Kirstein, formand for Klima-, Teknik- og Miljøudvalget

19:05 Greve Kommunes klimahandlingsplan med fokus på energirenovering

19:20 Pause m. kaffe og snacks

19:30 Oplæg v. SparEnergi om mulighederne og potentialet for energirenoveringen i boligen

20:15 Mulighed for at stille spørgsmål til oplæggene

20: 30 Caférunde til en snak med rådgivere og kommunen

21:00 Tak for i aften

Der vil blive serveret kaffe, vand og mindre snacks.

Vi ser frem til en spændende aften, hvor der vil være rig mulighed for at stille lige netop dit spørgsmål omkring energirenoveringer.

Sidst opdateret: 7. september 2023