Valgsteder
Her finder du information om valgstederne i Greve Kommune.

Du kan se valgdistrikterne i Greve Kommune på kortet herunder. Skriv din adresse i søgefeltet for at se, hvilket valgdistrikt du hører til.
I Greve Kommune kan der stemmes på følgende valgsteder:
- Arenaskolen, Gersager Alle 1, 2670 Greve
- Mosedeskolen, Lilleholm 58, 2670 Greve
- Karlslunde Hallerne, Kongens Enge 42, 2690 Karlslunde
- Tune Hallerne, Tunehøj 7, 4030 Tune
- Greve Idrætscenter, Lillevangsvej 88, 2670 Greve
Du kan få oplyst dit valgsted på borger.dk. Dit valgsted vil også altid fremgå af det valgkort, du får med posten.
Fra forsiden af borger.dk vælger du "Mit overblik". Du logger derefter ind på borger.dk via MitID.
Når du er logget ind, vælger du menupunktet "Personlige oplysninger" og herefter "Bolig". Dit valgsted kan du finde under overskriften "Valgsted og kredse"
På valgdagen ved et konkret valg vil der på afstemningsstedet Greve Idrætscenter være opsat et stemmerum med et bord, som kan tilgås af vælgere, der sidder i kørestol. Der vil også på Greve Idrætscenter være opsat et forstørrelsesapparat med en skærm af typen CCTV, hvor vælgeren kan regulere skriftstørrelse, kontraster og lysstyrke.
Vælgere, der har behov for disse hjælpemidler, kan ansøge om at blive overflyttet til valgstedet Greve Idrætscenter. Læs her om at ændre valgsted.
Som vælger er du tilknyttet et bestemt afstemningssted på valgdagen.
Hvis du har et handicap eller nedsat førlighed, kan du søge om at blive overført til at afgive din stemme på valgstedet Greve Idrætscenter.
Det kan for eksempel være, hvis du sidder i kørestol og har brug for at blive overført til et valgsted med handicapvenlige fysiske forhold.
I forbindelse med et konkret valg vil der på Greve Kommunes hjemmeside blive offentliggjort en blanket, hvor du kan ansøge om at ændre valgsted.
Du vil også kunne ringe til Folkeregistret på telefon: 43 97 97 97, som vil sende blanketten til dig.