Gå til hovedindhold

Kommunen sparer CO2 på bygninger

Årets status på kommunens klimahandlingsplan viser, at kommunens varme- og energiforbrug falder.

Indhold

    Greve Kommunes CO2-udledning fra bygninger falder. Det viser den årlige status på kommunens klimaindsats. 

    CO2-udledning falder 

    Udledning af CO” kommer fra forbrug af el og varme, og det forbrug er faldet i kommunens egne bygninger med 3,7 procent fra 2022 og til 2023. 

    Hans-Jørgen Kirstein er formand for Klima-, Teknik- og Miljøudvalget og han glæder sig over de pæne tal. 
    “Kommunens el- og varmeforbrug afhænger både af vintervejret, energirenoveringer og temperaturen i bygningerne. Derfor kan vi ikke læne os tilbage og regne med, at CO2-udledningen fortsat falder, men vi skal blive ved med at arbejde på at få udledningen ned”, siger han. 

    Flere varmepumper og elbiler 

    Status på klimaindsatsen viser også, at elforbruget i hele lokalområdet er øget kraftigt. Kommunen vurderer, at det hænger sammen med, at mange borgere samtidig har investeret i elbiler og varmepumper. 

    “Det er positivt, at flere af os skifter til elbil og dropper opvarmning med gas, men det er ikke nok. Vi skal også arbejde på, at elforbruget kommer fra bæredygtige kilder som for eksempel solceller, ligesom vi skal blive bedre til at cykle og køre med offentlig transport. Klimaindsatsen kræver noget af os alle sammen - både kommunen og borgere”, siger han. 

    Ingen udledning i 2050 

    Greve Kommunes klimahandlingsplan har to mål.  

    Det ene mål er, at kommunen som geografisk område skal reducere CO2-udledningen med 49 % i 2025 i forhold til 1990 med 75 % reduktion i 2030 og CO2-neutral i 2050.  

    Det andet mål er, at kommunen skal være klimarobusthed over for både hede, tørke, ændrede nedbørsmønstre og havvandsstigninger. 

    Man kan følge Greve Kommunes klimaindsats på greve.dk/klima, hvor man også kan skrive sig op til at modtage kommunens nyhedsbrev om den lokale klimaindsats. 

     

    Sidst opdateret: 14. november 2024

    Kontakt

    Center for Teknik & Miljø

    Rådhusholmen 10
    2670 Greve

    Telefon: 43 97 97 97