Gå til hovedindhold

Greve Kommune undersøger trygheden

Borgere i Greve Kommune bliver nu spurgt om deres oplevelse af tryghed.

  • Tegnsprog

Indhold

    Byrådet har fokus på, at det skal være trygt at bo og færdes i hele Greve Kommune. Derfor bliver borgere i Greve Kommune nu spurgt om, hvordan de oplever trygheden i deres nærområde. Undersøgelsen er en opfølgning på en undersøgelse, der blev gennemført i Greve Kommune for tre år siden. 

    Marc Genning, formand for Plan- og Tryghedsudvalget, fortæller, at trygheden generelt er høj i kommunen: 

    “Vi ved fra den tidligere undersøgelse, at borgerne i Greve Kommune oplever høj tryghed, men vi kunne samtidig konstatere, at borgerne i Greve Nord oplever lidt lavere tryghed end borgerne i resten af kommunen. Det har vi taget alvorligt, og vi arbejder både med at skabe bedre oversigtsforhold på udendørsarealer, på at ændre beboersammensætningen og meget mere. Nu måler vi igen for at se, om det har hjulpet”, siger han. 

    Tryghed i hele kommunen og i Greve Nord 

    I 2022 viste en måling af 72 procent af borgerne i Greve Nord er trygge eller meget trygge i hverdagen, men tallet er endnu højere for resten af Greve Kommune – nemlig 89 procent. 

    Ifølge undersøgelsen oplever borgerne i Greve Nord det mest utrygt, når unge samles i grupper, og der bliver kørt aggressivt i området. I resten af Greve Kommune er det indbrud, som skaber mest utryghed. 

    16 procent af borgerne i Greve Nord føler sig utrygge, når er færdes udenfor i de mørke timer, mens det kun er 10 procent af borgerne i resten af kommunen, der føler sig utrygge udenfor. 

    Den nye opfølgning på undersøgelsen er en online spørgeskemaundersøgelse, som er sendt til borgere over 15 år i Greve Nord og til 1000 borgere i resten af Greve Kommune. 

     

    Sidst opdateret: 27. marts 2025

    Kontakt

    Center for Politik, Organisation & Borgerbetjening

    Rådhusholmen 10
    2670 Greve

    Telefon: 43 97 97 97