Bliv plejefamilie

Det er Familieplejekonsulenternes opgave at skaffe godkendte plejefamilier til støtteophold og døgnanbringelse og foretage de rigtige match efter børnenes behov.

Familieplejekonsulenterne står for etablering af støtteophold og døgnanbringelse. De fører tilsyn, giver råd og vejledning samt supervision til plejefamilierne i deres arbejde med barnet.

Familieplejekonsulenterne står også for at opkvalificere plejefamilier ved de lovpligtige efteruddannelses kurser og andre arrangementer gennem deres tid som ansat i Familieplejeteamet.

I vil skulle samarbejde i et team, hvor jeres nærmeste samarbejdspartner vil være Familieplejekonsulenten. I vil som plejefamilie blive koblet op på vores IT-platform, SOFUS. Familieplejekonsulentens vigtigste opgave er at støtte og vejlede jer i opgaven. Familieplejekonsulenten vil komme på regelmæssige, aftalte besøg hos jer. Familieplejekonsulenterne arrangerer desuden kursusaftener i løbet af året.

Ansættelsesvilkår

I vil blive ansat på en kontrakt, som blandt andet indeholder

• Antal døgn
• Vederlag, som er skattepligtigt.
• Kost og logibeløb, som er skattefrit.
• Særaftaler økonomiske og praktiske, f. eks. aftaler omkring kørsel.
• Opsigelsesregler

I er meget velkomne til at kontakte os for mere information. I kan ringe eller maile til

Merete Sjølander -  Mobil: 20899171 eller mail
Margit Juul -  Mobil: 40899239 eller mail
Maja Jakobsen - Mobil: 20899190 eller mail 

HUSK at beskeder med personfølsomt indhold, skal sendes med Digital Post

Ved støtteophold er der tale om en frivillig ordning, hvor barnet er hos jer nogle dage om måneden. Det vil ofte være weekender f.eks. hver 2. weekend, men kan også være weekender kombineret med hverdage. Der kan også være tale om kortere ferier. Støtteopholdet kan både være iværksat ud fra barnets behov eller som en aflastning til forældre til et barn med et handicap.

Inden I overvejer at modtage et barn i støtteophold er der flere ting, som det vil være godt at overveje:

• At have et plejebarn er en fælles opgave for hele familien, der kræver rummelighed og gode ressourcer.
• Hvordan vil jeres egne børn reagere?
• Hvordan vil jeres familieliv ændres? - f.eks. ferieplaner m.m.
• Hvordan er det at stå til rådighed flere dage i træk?
• Ofte har barnet manglet voksenkontakt og fællesoplevelser - Hvordan kan I som familie dække plejebarnets behov?
• Hvordan kan I leve med, at plejebarnet kun er til låns i kortere eller længere tid? F.eks. at plejebarnets forældre beholder forældremyndigheden over barnet under støtteopholdet, og når som helst overfor forvaltningen kan forlange støtteopholdet stoppet?
• Hvordan kan I som familie - på trods af evt. forskellige holdninger - være i stand til at skabe et positivt samarbejde med plejebarnets forældre?
• Er I i stand til at samarbejde med forvaltningen og parate til at modtage tilsyn, råd, vejledning og supervision?
• Hvordan harmonerer jeres nuværende arbejde med at blive plejefamilie? Vil det indebære, at det bliver nødvendigt at nedsætte arbejdstiden?
• Vide at plejeforholdet som hovedregel ophører, når barnet fylder 18 år, men at plejebarnet også herefter oftest vil have brug for at betragte sig som en del af jeres familie med ønske om tæt kontakt

Ved døgnanbringelse er der tale om en anbringelse med eller uden samtykke, hvor barnet bor hos jer. I skal forvente, at barnet skal have samvær med sine biologiske forældre og netværk.

Inden I overvejer en døgnopgave er der flere ting, som det vil være godt at overveje:

• At have et plejebarn er en fælles opgave for hele familien, der kræver rummelighed og gode ressourcer.
• Hvordan vil jeres egne børn reagere?
• Hvordan vil jeres familieliv ændres? - f.eks. ferieplaner m.m.
• Hvordan er det at stå til rådighed døgnets 24 timer året rundt?
• Ofte har barnet manglet voksenkontakt og fællesoplevelser - Hvordan kan I som familie dække plejebarnets behov?
• Hvordan kan I leve med, at plejebarnet kun er til låns i kortere eller længere tid? F.eks. at plejebarnets forældre beholder forældremyndigheden over barnet under plejeforløbet og I nogle tilfælde hjemgives?
• Hvordan kan I som familie - på trods af evt. forskellige holdninger - være i stand til at skabe et positivt samarbejde med plejebarnets forældre?
• Er I i stand til at samarbejde med forvaltningen og parate til at modtage tilsyn, råd, vejledning og supervision?.
• Hvordan harmonerer jeres nuværende arbejde med at blive plejefamilie? Vil det indebære, at det bliver nødvendigt at ændre arbejdstiden?
• Vide at plejeforholdet som hovedregel ophører, når barnet fylder 18 år, men at plejebarnet også herefter oftest vil have brug for at betragte sig som en del af jeres familie med ønske om tæt kontakt.

Greve Kommune kan konkret godkende plejefamilier til aflastning af forældre til børn og unge med funktionsnedsættelser.

Konkret godkendte plejefamilier adskiller sig fra de generelt godkendte ved at I er godkendt til en konkret opgave, og at godkendelsen bortfalder den dag opgaven ophører. Konkret godkendte plejefamilier har samme vilkår som generelt godkendte.

Her er tale om en indsats, hvor et barn anbringes hos familiemedlemmer eller andre fra barnets netværk, hvor der i forvejen er en vis tilknytning.

Det er kommunen der undersøger om det er relevant at overveje en netværksfamilie og det er også kommunen der godkender netværksfamilien. Netværksfamilien skal være indforstået med at indgå i et godkendelsesforløb.

Det er afgørende for barnets udvikling, at I er i stand til at indgå i det samarbejde der kræves med såvel barnets forældre og anbringelseskommunen. I vil få tilskud til omkostningerne ved barnets ophold, idet der udbetales en fast skattefri ydelse hver måned fra anbringende kommunen. Der er ikke økonomisk mellemværende mellem jer og barnets biologiske familie.

Reglerne om privat familiepleje er beskrevet i Barnets Lov § 42.

Ingen må have børn under 14 år, som man ikke har forældremyndighed over, boende i en sammenhængende periode ud over 3 måneder, uden der er udstedt en plejetilladelse til privat døgnpleje.

Hvis forældremyndighedsindehaveren ønsker at barnet under 14 år skal bo hos en anden, typisk et familiemedlem eller en anden med nær tilknytning, kan denne søge om privat plejetilladelse i egen kommune. Det er forældremyndighedsindehaveren, der har ansvaret for at sikre sig, at der er den fornødne tilladelse.

Hvordan bliver man godkendt?

Inden der kan udstedes en plejetilladelse, bliver der foretaget en undersøgelse af forholdene i det hjem, hvortil der søges om privat plejetilladelse.
Omfanget af denne undersøgelse vil afhænge af, hvor længe man forventer barnets ophold vil vare samt barnets tilknytning til familien.
I denne undersøgelse indgår bl.a. oplysninger om

• Familien, herunder egne børn
• Samliv/ægteskab
• Sociale relationer
• Kontakt til barnets forældre
• Boligforhold
• Økonomi
• Arbejde

Herudover indhentes en helbredserklæring samt straffeattest og børneattest.

Hvis den private familieplejes egen kommune kan godkende familien, udfærdiges tilladelse til privat familiepleje.

Økonomi

Som familie med en tilladelse til privat familiepleje har man mulighed for at søge børne- og ungeydelsen udbetalt. Der er ikke mulighed for yderligere økonomisk støtte fra kommunen.

Tilsyn

Der er ikke særlige krav om specielt tilsyn i plejefamilier med en plejetilladelse til privat familiepleje.