Gå til hovedindhold

Program og referater fra klimaborgersamlingens møder

Klimaborgersamlingen forløber over to weekender og fire hverdagsaftener fra januar til april 2022. Her vil du løbende kunne finde programmer, referater og andet materiale fra møderne.

Møder i borgersamlingen

Klimaborgersamlingen blev skudt i gang ved kick-off mødet d. 19. januar.  Mødet foregik i Plenumsalen på Greve Gymnasium fra kl. 17 - 20. 

PROGRAM

DEL I: INTRODUKTION

17:00 Velkommen til klimaborgersamlingen i Greve /Velkomst ved Udvalgsformændene for Plan-, integrations-, og Tryghedsudvalget samt Klima-, Teknik-, og Miljøudvalget

17:10 Introduktion til borgersamlingens arbejde og opgave /Johan Galster (Facilitator, We Do Democracy)

17:30 Velkomst ved bordene - lær hinanden at kende

17:45 Borgersamlingens spilleregler /Johan Galster

18:00 Gruppedialog og sandwich ved bordene

18.15 Opsamling /Johan Galster

 

DEL II: OPLÆG OM KLIMAFORANDRINGERNE

18:30 Oplæg 1: Klimaforandringerne - globalt og lokalt /Kirsten Halsnæs (Professor og miljøøkonom, DTU)

18:50 Oplæg 2: Hvorfor skal vi handle på klimakrisen? /Rasmus Thirup Beck (Klimajournalist)

19:15 Opsamling: Hvilke vigtige læringer tager vi med os fra i dag?

19:50 Check ud og afrunding

20:00 Tak for i aften

Oplæg

De faglige oplæg blev optaget, og er lagt ud som videoer, samt de medfølgende præsentationer som pdf, så alle har mulighed for at følge med i klimaborgersamlingen: 

Videoer og præsentationer i pdf fra klimaborgersamlingen

Materialesamling

Deltagerne fik udleveret en materialesamling. Den er tilgængelig her.

Referatet 

Finder du her.

Programmet finder du her:

 

Nedenfor en kort opsummering af dagen

Klimaborgersamling i Greve
3. Samling (weekend), 30/01 kl. 10-16
Greve Gymnasium

Tilstede

Deltagerne i borgersamlingen: 31 deltog (28 fysisk og 2 digitalt), 5 akutte afbud.

Andre deltagere: Klimakoordinator, studentermedhjælpere og bordværter fra Greve Kommune, 2 konsulenter (facilitatorer) fra We Do Democracy.

Oplægsholdere: Rikke Hvelplund, Signe Sand, Susanne Krawack 

Dagens forløb

Dagen startede med opsamling fra Kickoff med gennemgang af de spilleregler, deltagerne havde opsat for deres arbejde. 

Spillereglerne har deltagerne modtaget pr. mail, og de vil indgå i den endelig afrapportering til offentligheden.

Derpå fik borgersamlingen et oplæg af Centerchef for Teknik & Miljø, Rikke Hvelplund, om rammerne og metodikken bag den klimahandlingsplan, som byrådet skal udarbejde med deadline næste forår (2023), samt en præsentation af CO2-aftrykket for Greve Kommunes indbyggere, erhverv og det offentlige, samt gennemkørsler/brug af kommunen. Endelig afsluttede hun med indblik i de områder, som Greve Kommune er begyndt at arbejde aktivt på.

Efter Rikkes oplæg var der drøftelser omkring bordene om hvilke fokuspunkter det gav anledning til, samt hvilke styrker og svagheder deltagerne pt. oplever ved hverdagslivet i Greve ift. CO2-udledning, efterfulgt af hvilke drømme og bekymringer deltagerne har om et CO2-neutralt og grønt hverdagslivet i fremtidens Greve Kommune.

Eftermiddagen bød på faglige oplæg om bygninger og transport. De to store CO2-udledninger i Greve Kommunes CO2-opgørelse, hvor vejtransporten, og naturgassen fylder langt det meste. Efter hvert oplæg skrev deltagerne noter ned til det videre arbejde.

Dagen sluttede af med, at deltagerne i grupper og plenum drøftede og valgte værdier og arbejdede på visionen for borgersamlingens arbejde.

Oplæg

De faglige oplæg blev optaget, og er lagt ud som videoer, samt de medfølgende præsentationer som pdf, så alle har mulighed for at følge med i klimaborgersamlingen: 

Videoer og præsentationer i pdf fra klimaborgersamlingen

 

Program finder du her.

Nedenfor en kort opsummering af dagen

Klimaborgersamling i Greve
3. Samling (weekend), 30/01 kl. 10-16
Greve Gymnasium

Tilstede

Deltagerne i borgersamlingen: 30 deltog (28 fysisk og 2 digitalt), 6 akutte afbud.

Andre deltagere: Klimakoordinator, studentermedhjælpere og bordværter fra Greve Kommune, 2 konsulenter (facilitatorer) fra We Do Democracy.

Oplægsholdere: Bente Halkier, Michael Søgaard Jørgensen, Alexandra Freltoft

Dagens forløb

Dagen startede med opsamling fra lørdagens arbejde med værdier og styrker/svagheder ved nutiden og bekymringer/håb for fremtiden. Derudover blev det genbesøgt, hvilke udledninger Greve Kommune skal anvise en konkret vej til nul-udledning inden 2050, og med ambitiøse delmål undervejs, samt hvilke CO2-udledninger der ikke gælder samme målfaste forpligtelse på.

Derefter var der fagligt oplæg om adfærd og forandringer af adfærd, samt om cirkulær økonomi og fødevarer. Grupperne drøftede, hvilke delområder de mente var vigtigst at arbejde med i Greve, samt hvilke spørgsmål, dilemmaer og refleksioner den nye viden gav anledning til.

Efter frokost blev der i plenum fremvist eksempler på hvordan andre borgersamlinger har opbygget deres anbefalinger, samt på hvilke emner de skotske borgersamlinger om klima kommer ind på. Herefter valgte borgerne hvilke emner, de fandt vigtigst at gå videre med i Greve til en start og organiserede dem i 6 temaer. Derpå blev det gruppevist drøftet, hvilke spørgsmål og dilemmaer det gav anledning til og forberedt spørgsmål til det åbne dialogmøde.

Oplæg

De faglige oplæg blev optaget, og er lagt ud som videoer, samt de medfølgende præsentationer som pdf, så alle har mulighed for at følge med i klimaborgersamlingen: 

Videoer og præsentationer i pdf fra klimaborgersamlingen

Ved dialogmødet kunne andre borgere og interessenter fra Greve Kommunes geografi deltage og få indblik i borgersamlingens arbejde og give borgersamlingens medlemmer mulighed for at teste og afstemme deres foreløbige arbejde med andre.

Borgersamlingen er ikke forpligtet til at følge input fra dialogmødet og andre input, men til at lytte til, hvad andre har at byde ind med af hverdagsviden, professionel viden, erfaring og holdninger.

Programmet finder du her og nedenfor finder du materiale til mødet:

Temaoversigt   

Dokument til noter

 

Kort opsummering af mødet:

Dialogmødet foregik digitalt og var delvist i plenum og delvist i mindre grupper fordelt på seks temaer. Mødet var opdelt i to runder af dialog omkring et tema og de tilmeldte kunne give input til to emner blandt følgende:

- Transport 
- Bygninger og energi
- Forbrug, livsstil og fødevarer
- Natur
- Samfund og fællesskab
- Cirkulær økonomi og klimakommunikation

Opsamling fra aftenens møde foregik i plenum, hvor inputs og perspektiver til borgersamlingens videre arbejde blev videregivet.

Referatet fra aftenen kan hentes her.

Mødet blev afholdt digitalt og programmet gik alene ud på, at borgersamlingens medlemmer var opdelt i grupperne fra dialogmødet og drøftede input, kvalificerede deres prioriteringer, beskrivelserne af dem og af dilemmaer. 

3. samling (weekend), 05/03 kl. 10-16 på Krogårdskolen

Programmet finder du her, nedenfor er referatet:

 

Tilstede

28 af deltagerne i borgersamlingen, 6 afbud.

Andre deltagere: Klimakoordinator, klimamedarbejder, studentermedhjælper og bordværter fra Greve Kommune, 2 konsulenter (facilitatorer) fra We Do Democracy  

Oplægsholdere: Anders Blok, Rasmus Vincentz, Jesper Jespersen, Frederik Roland Sandby.  

Dagens forløb

Dagen startede at genbesøge kerneopgaven for borgersamlingens arbejde og den foreløbige progression for det arbejde samt det forventede fremskridt for weekenden. Deltagerne blev delt ud i nye grupper med nye temaer. Dernæst bød formiddagen på Klimaborgersamlingens sidste læringsinput.

Deltagerne fik to digitale faglige oplæg om henholdsvis ”Grønne omstillingsfællesskaber” ved Anders Blok og ”Natur i en klimavenlig kommune” ved Rasmus Vincentz. Efter hvert oplæg havde grupperne mulighed for at stille spørgsmål til oplægsholderne
Derpå fulgte en paneldebat vedrørende et økonomisk blik på den grønne omstilling. Jesper Jespersen og Frederik Roland Sandby gav en indflyvning til temaet og svarede på opfølgende spørgsmål fra deltagerne.

Efter frokost, blev deltagerne præsenteret for hvordan man skriver den gode anbefaling og hvad den indeholder.


Derpå skulle stafetten gives videre til de nye grupper. En deltager som havde arbejdet med temaet forrige gang, overleverede det hidtidige materiale og fokusområder til den nye gruppe og svarede på eventuelle spørgsmål. De nye grupper dykkede ned i arbejdet med anbefalingerne og drøftede hvilke overvejelser de sidste faglige input gav anledning til.

Eftermiddagen bød også på forberedelse til og afholdelse af digitale spørgetimer med faglige sparringspartnere indenfor temaerne. Dette gav deltagerne mulighed for at få feedback på konkrete anbefalinger og afklare eventuelle tvivlsspørgsmål. Grupperne arbejdede dernæst videre med anbefalingerne og de nye inputs fra de faglige sparringspartnerne.

Dagen endte med afrunding i plenum samt et overblik over hvad Klimaborgersamlingens efterfølgende og sidste dag bød på.

 

Oplæg

Begge oplæg samt paneldebatten blev optaget og findes her på hjemmesiden.

 

Du finder programmet her, og nedenfor er referatet:

 

Tilstede

28 deltagere af borgersamlingen, .

Andre deltagere: Klimakoordinator, klimamedarbejder, studentermedhjælper og bordværter fra Greve Kommune, 2 konsulenter (facilitatorer) fra We Do Democracy

Dagens forløb

Hele dagen stod i anbefalingernes tegn. Efter en kort velkomst og introduktion til dagens program, genbesøgte grupperne visioner og drømme for borgersamlingens arbejde. Dernæst blev en ny gruppe med temaet ”Vision” dannet, som skulle arbejde med at tydeliggøre og beskrive visionen og drømmene for Klimaborgersamlingens anbefalinger. Dette tema skulle fungere som en overordnet paraply for alle anbefalingerne.

Efterfølgende stod programmet på videre arbejde med uddybelse af anbefalingerne i grupperne. Grupperne deltes i mindre enheder og arbejdede to og to sammen for at komme med konkrete forslag og målepunkter for forslagene.

Frokost blev spist i grupperne under fortsat arbejde og efterfølgende blev der taget fællesbillede af hele borgersamlingen.

Den anden halvdel af dagen stod på sparring med de andre temagrupper samt færdiggørelsen af de endelige anbefalinger.
De foreløbige arbejdsdokumenter blev printet og præsenteret, hvorefter alle deltagerne kunne opdatere sig og kommentere på anbefalingsforslagene.
Efterfølgende samledes grupperne igen for at fortsætte arbejdet med at specificere og færdiggøre anbefalingerne med inklusion af kommentarerne fra resten af borgersamlingen.  

Deltagerne mødtes til sidst i plenum for at præsentere de endelige anbefalinger for hinanden.
En redaktørgruppe blev nedsat, som skulle foretage den sidste redaktionelle arbejde med anbefalingerne inden overrækkelsen til Byrådet den 4. april. Redaktørgruppens fokus blev diskuteret i plenum for alle deltagere og det videre forløb i klimaborgersamlings proces blev gennemgået.

Som afslutning, gav alle deltagere i borgersamlingen og andre deltagere hånd eller high-five til hinanden for at sige tak for det gode samarbejde og tillykke med færdiggørelsen samt ”på gensyn til lanceringen”.

D. 4. april kl. 16.30-17.30 lancerer borgersamlingen sine anbefalinger overfor byrådet i byrådssalen, her er linket til sagsfremstillingen: Byråd 2022 - Byrådssalen (greve.dk)

De samlede anbefalinger og dokumentation af processen finder du her.

 

Programmet var som følger:
16.30 Velkomst v. Borgmesteren
Pernille Beckmann byder velkommen og takker for borgersamlingens dedikerede arbejde med det store og komplekse spørgsmål, kommunalbestyrelsen lagde ud til greveborgerne i efteråret. 
 
16.35 Rammesætning v. Johan Galster
Johan giver en kort introduktion til forløbet og formen for den præsentation af anbefalingerne, som repræsentanter fra borgersamlingen står klar til at levere. 
 
16.40 Præsentation af resultatet v. medlemmer i Klimaborgersamlingen
Præsentationen af Borgersamlingens vision, værdier og anbefalinger.
 
17.10 Tak v. Borgmester og ordførere
Ordet går på runde med 2 min. til hver ordfører.  
 
17.28 Afrunding og fortsættelse for deltagerne i kantinen
Deltagerne er inviteret til fejring med et glas bobler

 

Hver enkelt samling bestod af faglige oplæg og faciliterede drøftelser. 

Der var mulighed for at følge forløbet fra en observatørplads - kontakt We Do Democracy vedr. dette. 

Mere om borgersamlingen

Materialer fra klimaborgersamlingen

Her kan du finde materialer, videoer og præsentationer af faglige oplæg fra klimaborgersamlingen.

Klimaborgersamling

Her kan du læse om Greves Klimaborgersamling

Sidst opdateret: 7. august 2023

Dokumenter

Kontakt

Natur og Miljø

Telefontider:

Mandag: 9-11
Tirsdag: 9-11
Onsdag: Telefon lukket
Torsdag: 9-11 og 15-16
Fredag: 9-11

Rådhusholmen 10
2670 Greve

Telefon: 43 97 94 48

Send Digital Post (kræver MitID)