FAQ om kystbeskyttelse

Kystbeskyttelse beskytter kysten med erosion eller oversvømmelse fra havet. På kyster med meget erosion kender mange de klassiske høfder af sten. Kysten i Greve Kommune er en klitkyst med beskeden erosion; som udgangspunkt er kystlinjen stabil eller i færd med at rykke frem ved at sand aflejres kystnært.

Alle former for kystbeskyttelse påvirker i større eller mindre grad de naturlige processer på kysten. Derfor skal kystbeskyttelse sigte mod at være naturlig, teknisk optimeret og fremstå som en helhedsorienteret løsning. En optimeret løsning kan være en kombination, hvor der tages flere kystbeskyttelsesmetoder i anvendelse. Ikke to kyster er ens, og derfor er det vigtigt, at de lokale forhold omkring bølger, vind, sedimenttransport, vanddybde mv. tages med i projekteringen af et kystbeskyttelsesanlæg.

Der skelnes mellem erosionsbeskyttelse på den ene side, som omfatter kystfodring/sandfodring, bølgebrydere, skråningsbeskyttelse, høfder og klitter, og højvandsbeskyttelse på den anden side som omfatter diger, højvandsmure, mobil højvandsbeskyttelse og klitter.

Læs mere her:

klimatilpasning.dk - kystbeskyttelse

Kystdirektoratet - kystbeskyttelsesmetoder

Du kan bruge følgende to link til at se risikoen for det område du bor i.

Det første link er til Kystdirektoratets kortlægning af fare og risiko for oversvømmelse. Her kan du vælge linket "Data fra plantrin 2: Kortlægningen af faren og risikoen for oversvømmelse i risikoområderne", som viser dig et kort. I venstre side af skærmen, under Køge Bugt, kan du herefter vælge, hvad du vil se risikoen for.

•          Plantrin 2 - Oversvømmelsesloven (kyst.dk)

Det andet link er til klimatilpasning.dk's tilpasningsværktøj ved navn KAMP. Her kan du zoome ind på Køge Bugt og se hvilke områder, der vil blive oversvømmet ved forskellige stigninger i havvandet.

• KAMP - et Klimatilpasning- og Arealanvendelsesværktøj til Miljø- og Planmedarbejdere

Strandparken har er en af landets fremmeste eksempler på kystbeskyttelse. Kystbeskyttelsen består af fremskudte klitdiger af sand og indre diger langs havnen af leret jord.

Solrød Kommune har øget beskyttelsen ved at tilføre sand og etablere og forstærke et naturligt klitdige langs stranden.

Det afhænger af beskyttelsesniveauet og metoden. Der vil altid være afledte driftsudgifter til vedligeholdelse og sandfodring. Som tommelfingerregel skal budgetteres med 3-4 % af anlægssummen til løbende driftsudgifter.

Kommunen kan have tre roller forskellige roller i kystbeskyttelsesprojekter:

For det første er kommunen myndighed, der behandler kystbeskyttelsesprojekter og sikrer, at de forskellige lovkrav overholdes, og at de rette hensyn tages.

For det andet er kommunen selv matrikelejer langs kysten. Hvis der indgår en kommunal matrikel i det ønskede projekt, skal kommunen derfor også tage stilling til, om den vil være med som lodsejer.

For det tredje kan kommunen være facilitator. Hvis I er flere, der ønsker et kystbeskyttelsesprojekt, og I ikke kan blive enige, eller det bliver for stort og kompliceret, kan I ansøge om, at kommunen står for at få projektet gennemført. Det hedder et ”kommunalt fællesprojekt”.

Hvis I er enige om et projekt:

Hvis I er flere lodsejere, der er enige om, at I ønsker et projekt, er det langt den hurtigste proces til at opnå kystbeskyttelse. I skal da selv stå for at ansøge og gennemføre projektet. Dette kaldes et ”enkeltprojekt”. Kommunen anbefaler, at der benyttes en kvalificeret rådgiver til ansøgning og projektering af projekter om kystbeskyttelse, for at ansøgningen opfylder lovens formål.

Hvis der er et stor behov, men det er svært at overskue eller blive enige:

I kan ansøge kommunen om at stå for et fællesprojekt. Det er da kommunen som driver projektet, finder metoden og fordeler udgifter under inddragelse af berørte parter. Ulempen er, at det tager lang tid, da der er en del processkridt på at køre et kommunalt fællesprojekt efter lovens kapitel 1a. 

For et såkaldt "enkeltprojekt", hvor kommunen kun myndighedsbehandler projektet ved ansøgning, ser forløbet således ud:

1. Etabler en gruppe for de husejere, som har et behov
2. Anvend gerne en rådgiver, der kan hjælpe med at beskrive behov, metode, ansøge osv.
3. Send projektet ind til godkendelse i Greve Kommune
4. Hvis I opnår tilladelse, skal I finde en entreprenør til at udføre projektet
5. Læs mere på Kystbeskyttelse og havvand | Greve Kommune

• Navn, adresse og telefonnummer på ansøger
• Evt. e-mail
• Evt. repræsentants navn, adresse og telefonnummer
• Oplysninger om placering af kystbeskyttelsen
• Matrikelnummer
• Ejerlav
• Beskrivelser af projektet, faren, skade, risiko, beskrivelse af de eksisterende forhold på strækningen (anlæg, adgang mv.)
• Type, mål, dimensionering mv. af kystbeskyttelse
• Bilag: Kort over land, søkort, målsatte snittegninger, fotos
• Evt. samtykkeerklæringer
• Eksisterende/godkendte forhold til kystbeskyttelse
• Oplysning om kystbeskyttelsen ønskes udført på fredskovpligtigt areal
• Oplysning om kystbeskyttelsen ønsket udført i et vildtreservat
• Oplysninger om indvirkning på vandløb, grøfter, kanaler, søer mm.

Det er ansøger der skal fremskaffe de nødvendige oplysninger og projektere kystbeskyttelsen. Der findes et ansøgningsskema og en vejledning på kommunens hjemmeside her.

Når man ønsker at lave et kommunalt fællesprojekt om kystbeskyttelse, er det vigtigt, at der er bred opbakning til projektet. Så start med at afklare behov og opbakning blandt ligesindede og grundejerforeninger i området.

Kommunen reviderer risikostyringsplanen for stormflod 2025-2026, så en ny kan vedtages til 3. planperiode, der løber 2027-2033. Her vil det også være muligt at komme med ideer.

Det kan man godt. Håndtering af denne del være en del af ansøgningen og tilladelsen.

Du kan starte med tage kontakt til din egen og nærliggende grundejerforeninger for at afdække fælles behov og opbakning til kystbeskyttelse.

Tang

Tang blandet med sand har tidligere været brugt til at opbygge diger. Ved strandrensning består tangen af 30-40 % sand. Der bliver eksperimenteret med at bruge tang som kystbeskyttelse. 

Beton

Beton er hård kystbeskyttelse, der ikke bremser strøm og bølgepåvirkning lige så godt som store sten. Den er ikke naturbaseret og vil hurtigt fremstå som et fremmedelement, hvis det ikke er i forbindelse med en havn eller promenade. Hård kystbeskyttelse giver læsideerosion for naboer, så de vil opleve større skader.

Spuns

Spuns er ikke egnet langs Greve Kommunes kyster, hvis det er tænkt til at være langs stranden. I baglandet kan det bruges langs veje og infrastruktur.

Hybenroser

Hybenroser er en invasiv art, der ikke må plantes eller flyttes. Du må gerne beholde dem, hvis du allerede har dem. Hjælme bruges i sandede områder til at holde på sandet både i Greve Kommune og andre kyststrækninger med klitter.

Hvad er kommunens risikostyringsplanen, og hvorfor er den så vigtig i forhold til kystbeskyttelse?

Risikostyringsplanen er udarbejdet på baggrund af kortlægning af fare, skade og risiko. Risikostyringsplanen angiver kommunens handlinger i forhold til bl.a. kystbeskyttelse i  indeværende planperiode 2021-2027.

Hvordan kan jeg som borger påvirke den næste revidering af Kommunens risikostyringsplan under høringen af den i 2025/2026?

Planen kommer i offentlig høring i 6 måneder, hvor det er muligt at komme med forslag. Forinden den offentlige høring vil kommunen invitere til borgermøde eller andet, hvor indholdet og handlinger i planen kan drøftes.

Det er et grundlæggende princip bag kystbeskyttelsesloven, at det er grundejerens eget ansvar at beskytte sin ejendom mod nedbrydning eller oversvømmelser fra havet samt at betale for denne beskyttelse. I hvilket omfang kommunen kan eller skal finansiere eller medfinansiere projekter om kystbeskyttelse afhænger af de almennyttige interesser i et givent projekt, om kommunen er ejer, samt om det er en del af det fastsatte serviceniveau for beredskabet. De nærmere muligheder for at finansiere et projekt om kystbeskyttelse, herunder om kommunen skal finansiere eller medfinansiere, vil blive afklaret i forbindelse med fastlæggelsen de konkrete projekter.

Kommunen må ikke rådgive eller indkøbe rådgivning for private lodsejere. Kommunen vil gerne vejlede, men har begrænsede administrative ressourcer til dette. Det er derfor vigtigt, at I som lodsejere sætter jer sammen og engagerer en rådgiver ved enkeltprojekter. Om kommunen vil rejse fællesprojekter og kan medfinansiere ved større fællesprojekter besluttes for det konkrete projekt og indgår da som en del af bidragsfordelingen i tilladelsen til kystbeskyttelse.

I Solrød Kommune ligger dele af kysten lavere end i Greve Kommune. Deres naturlige beskyttelse er derfor mindre, og huse vil blive oversvømmet ved mindre stormflodhændelser end i Greve Kommune.

Den nordlige del af Greve Kommune er beskyttet af Strandparkens diger. Der er igangsat et stort fælleskommunalt projekt om at ændre til et højere beskyttelsesniveau. Projektet kører som et såkaldt ”fællesprojekt” efter kystbeskyttelseslovens kap. 1a, det vil sige, at kommunerne står som drivere af projektet.

Det kræver en tilladelse fra Kystdirektoratet at reetablere klitter og det sand og jord, der er fjernet i haverne. Kysten udvikler sig hele tiden. Nogle områder er der lagt sand på, og andre steder er der fjernet sand. Kommunen har ingen planer om at etablere nye klitter på stranden.

Må jeg flytte på sandet? 

Nej. Det kræver tilladelse at lave terrænændringer på stranden og i haverne

Må jeg plante hybenroser? 

Det er en invasiv art og må ikke flyttes eller plantes. Du må gerne beholde dem. der er i forvejen. Det er en bedre ide at plante hjælme, som er gode til at holde på sandet.

Hvem tømmer engene for vand?

De bliver ikke tømt. Det er naturlig kystdynamik, og det kræver tilladelse at ændre på det. Kystdirektoratet er myndighed.

Kan Strandparken stå for nye diger?

Hvis der skal etableres nye diger i Strandparken, er det Strandparken der kommer til at drifte dem fremadrettet. Vedtægter for Strandparken skal ændres, hvis de skal etablere nye diger. Det er ikke besluttet, om det er kommunerne eller Strandparken, som kommer til at stå for at etablere en evt. udvidelse af digerne i Strandparken