Gå til hovedindhold

UDSOLGT! Sæt køerne på græs og lav bioblitz

Firmaet Rent a cow har sagt ja til at sætte køerne ved Hundige Havnevej på græs på Skolernes klimahandledag. Det er en fantastisk mulighed for at opleve køerne og undersøge deres værdi for områdets biodiverstitet.

  • Læs op

Indhold

    Praktisk information

    Klassetrin: Mellemtrin

    Antal klasser: Handlingen er allerede booket af 6B på Strandskolen og 5B på Karlslunde Skole.

    Varighed: Selve det at sætte køerne på græs tager måske en time. Varigheden af aktiviteten afhænger af hvordan den tilrettelægges

    Fag: Alle er mulige

    Hvad er aktiviteten?

    I Greve Kommune er der flere græsningsaftaler, hvor kvæg – i stedet for maskiner – ”slår” græsset og på den måde laver naturpleje af de grønne arealer. Naturplejen øger biodiversiteten i området markant og skaber stor glæde for de mennesker, som bor i området.

    Firmaet som står for naturplejen af et område ved Hundige Havnevej, Rent A Cow, er gået med til at sætte køerne på græs d. 25 april så det kan blive en del af skolernes klimahandledag. Der er mulighed for at to klasser kan komme ud på området og se køerne blive sluppet fri, og hvordan deres græsning ændrer landskabet.

    Derudover vil der måske være mulighed for at en biolog fra Rent a cow kommer ud og holder et oplæg om naturpleje og biodiversitet.

    Området er et særligt naturbeskyttet område, såkaldt §3-område, hvilket betyder at man skal passe på naturværdierne, når man færdes der.

    Hvordan kan et klimahandlingsforløb for dagen se ud?

    Oplevelsen rummer mange muligheder for et godt forløb på klimahandledagen. Op til besøget kan eleverne arbejde med den nuværende biodiversitet i Greve Kommune. Det kunne man fx gøre med naturkapitalindekset, hvor Greve Kommune ligger femte sidst.

    Derefter kan man undersøge biodiversiteten i området inden køerne slippes fri. I de små klasser kunne det gøres ved at lave tegninger eller tage billeder af de planter, der gror der. I de større klasser kan det gøres ved at lave en såkaldt bioblitz, hvor elevere fx downloader appen Seek af iNaturalist, som via billedgenkendelse kan hjælpe eleverne med en mere præcis registrering af arter.

    Efter køerne er sluppet fri, og der evt. har været et oplæg, kan man efterbearbejde oplevelsen tilbage på skolen. I et mere læringsfokuseret forløb kan eleverne registrere arter i skolens græsplæne og sammenholde dem resultaterne fra det naturplejede område. I et mere handlingsorienteret forløb kan eleverne lave skilte som gør opmærksom på biodiversiteten i området eller de kan undersøge om der er nogle områder nær dem, hvor der kunne være naturpleje. Produkter som fx skilte kan sendes til klima@greve.dk.

    Tilmeld dig aktiviteten

    Til hjertet: 

    Eleverne kan mærke jorden og naturens positive indvirken på fysisk og psykisk trivsel

    Til hænderne: 

    Eleverne kan lave artsoptælling, bioblitz, og lukke køerne på græs

    Til hovedet:

    Eleverne kan måske få et oplæg om områdets særlige naturværdi og køernes rolle

    Eleverne kan få kendskab til klimapotentialet ved at spise mindre kød fra fritgående kvæg

    Sidst opdateret: 18. marts 2024

    Kontakt

    Skoletjeneste - booking

    Telefon: 20 60 26 58

    E-mail: skoletjeneste@greve.dk