Gå til hovedindhold
Gul baggrund med 4 mennesker der står på række og spiller musik hver for sig. Den første spiller trompet, den anden spiller cello, den tredje spiller harpe og den sidste spiller violin.

Min indsats betyder ikke noget

Sådan tænker man let, når det kommer til klima. Alligevel blev det tydeligt under udarbejdelsen af klimaplanen, at en hel masse mennesker i Greve Kommune på hver deres måde allerede var i gang med at gøre noget for, at vi får en fremtid, der er til at leve i. Og da byrådet nedsatte Danmarks første klimaborgersamling, var budskabet klart: vi vil gerne det her, hjælp os med at gøre det sammen.

Fire mennesker spiller musik sammen, og samarbejder om det. Der bliver spillet trompet, harpe, cello og violin.

Klimaplanen samler alle om det rigtige mål

Det nye ved Greve Kommunes klimaplan er, at den dækker alle i kommunen og samler dem om et fælles mål. Vi skal være CO2-neutrale og klimarobuste. Den afdækker, hvor det batter mest at sætte ind i vores kommune, og den viser, hvordan vi skal gøre. Og så giver den Greve Kommune en nøglerolle som den der går, forrest, samler, understøtter, hepper, laver forbindelser, spreder budskabet og fjerner sten på vejen.

Der er fire mennesker der spiller musik sammen, på trompet, violin, harpe og cello. Syv mennesker mere er på vej over for at spille musik sammen med dem, og har instrumenter med som trommer, triangel, mikrofon, fløjte, guitar og keyboard.

Det får din indsats til at betyde noget

Klimaplanen fungerer nemlig som en forstærker, der får det, du gør, til at sætte ting i vibration andre steder i kommunen. Et medlem af klimaborgersamlingen startede en reparationscafé i Ældre Sagen. Det var med til at gøre foreningen til en klimaforening. Nu reparerer de ting på Miljøcentralen den først lørdag i måneden. Og melodierne i Greve Kommune spiller sammen med melodierne i alle landets andre kommuner, der også har klimaplaner, hvilket giver genlyd i arbejdet med at nå Danmarks, EU's og FN's klimamål.

Læs mere