Metode
Klimahandlingsplan 2050: Roadmap 2023-2026 er udarbejdet efter international metode, her kan du læse om, hvad det går ud på og om nogle af de vigtigste elementer.
CAP-F metoden stiller strenge krav
Greve Kommunes klimahandlingsplan er udarbejdet efter en international metode, der benyttes af hele landets kommuner i kraft af det landsdækkende projekt, DK2020-klimahandlingsplaner for hele Danmark (det kan du læse mere om på siden tværkommunalt samarbejde).
Metoden hedder CAP-Frameworket (Carbon Action Planning Framework), og den er udviklet af de største byer i verden i deres netværk, kaldet C40 (det startede med de 40 største byer i verden), for at bane vejen for at man også på lokalt niveau bidrager til klimaindsatsen. Metoden er i overensstemmelse med Parisaftalen ved at vise vejen til klimarobusthed og nul udledning af CO2 i kommunen inden 2050, og metoden indeholder en lang række af krav som kommunens klimahandlingsplan/klimaarbejde skulle opfylde.
Den sikrer, at byerne kommer omkring de samme emner og overvejelser og indeholder tre søjler med hver en lang række af krav. Der ligger således et stort stykke arbejde bag klimahandlingsplanen med inddragelse af nøgleaktører (og i Greve Kommunes tilfælde også landets første Klimaborgersamling) samt ambitiøse delmål, udarbejdelse af CO2-regnskab, scenarier for CO2-reduktion, klimafarevurdering og tiltagsliste for at opnå både CO2-reduktion og klimatilpasning mm.
Forhåndsgodkendelse og certificering
Planen er fagligt gennemgået af den grønne tænketank CONCITO forud for godkendelse af C40. Inden den politiske behandling af planudkastet i februar havde CONCITO allerede forhåndsvurderet, hvad der skulle til for at klimahandlingsplanen med bilag lever op til kravene. I den forbindelse vurderede CONCITO blandt andet følgende:
"Overordnet kan det fremhæves, at Greve Kommune har en forbilledlig helhedsorienteret tilgang til at arbejde med klima, som har øje for synergierne imellem tiltag, der skal sikre både modstandsdygtighed overfor klimaforandringerne, sociale gevinster og CO2-reduktion på én og samme tid. Greve Kommune har udarbejdet en flot Klimahandlingsplan med greveborgerne i fokus, som vil fungere som fundament for det videre arbejde i kommunen."
Her kan du læse mere om nogle af metodens krav til klimaarbejdet
Her kan du finde link til CAP-F kravene og til Greve Kommunes udfyldelse af CAP-F dokumentationen:
CAP-F dokumentation for Greve Kommunes DK2020-klimahandlingsplan
Kort om metode og data
Greve Kommune anvender den samme grunddata, som de fleste af landets øvrige kommuner. Den hedder Energi- og CO2regnskabet og findes hos Energistyrelsen. Derudover beriges med lokale data på de punkter, hvor det statslige regnskab er for langsommeligt til at indhente alle data eller indhenter generelle data. Derfor er der små forskelle. Dem kan du læse mere om i regnskabet, som du kan åbne nedenfor.
Kort om vurderingen
Kommunen skal ikke alene reducere CO2-udledningen, men med klimaplanen skal der også arbejdes med tilpasning til de klimaforandringer, der allerede er indtruffet og som er på vej.
Til det formål skulle kommunen gøre status over hvilke klimaforandringer kommunen er klar til og hvor der skal gøres mere.
Det kan du læse mere om i nedenstående notat:
Risiko- og konsekvensvurdering af klimaforandringerne i Greve Kommune