Greves Grønne Fællesskabspris

For at vinde prisen skal man først indstilles. Alle foreninger og fællesskaber, som gør en klimaindsats, kan indstilles. Indsatsen kan være inden for al slags frivilligt arbejde, både socialt arbejde, idræt, fritid og kultur. Man kan indstille en forening eller fællesskab, man selv er medlem af, eller en man kender.

Vinderen bliver valgt via en onlineafstemning blandt borgerne. Når indstillingerne er modtaget, er det Greve Kommunes administration, som udvælger tre til fem kandidater og laver en kort case om deres grønne arbejde. Kommunen står derpå for en onlineafstemning mellem kandidaterne.

Kandidaterne bedømmes ud fra fire kriterier (hvoraf mindst et skal være opfyldt):

• Klimarigtig ”drift”. Foreningen eller fællesskabet har gjort eller besluttet at gøre måden, man udfører foreningens aktiviteter, mere klimavenlig.
• Klimarigtig kerneaktivitet. Selve kerneaktiviteten i foreningen eller fællesskabet er noget, som har en positiv effekt på klimaet.
• Samarbejder. Foreningen eller fællesskabet har indgået samarbejder, som styrker den grønne omstilling
• Eksempelværdi. Indsatsen tjener som eksempel og inspiration for andre – både i stor og lille skala.

Hvis man gerne vil indstille nogen til den grønne fællesskabspris, skal man udfylde indstillingsblanketten og sende den til klima@greve.dk. Indstillingen skal indeholde en beskrivelse på en halv til en hel side af, hvordan foreningen eller fællesskabet opfylder et eller flere af kriterierne til prisen.

Her er en række eksempler på hvordan foreninger og fællesskaber kan indtænke klima i deres drift og kerneaktiviteter.

• Transport. Måden, transport indgår i foreninger og fællesskaber, er vigtigt for målet om at gøre kommunen CO2-neutral både i forhold til vores klimaregnskab og i forhold til det eksempel, det sætter for medlemmerne af foreningen. Man kan lave indsatser for at øge cykling og brug af offentlig transport når man fx skal til træning, og man kan organisere samkørsel, når man fx skal til kampe. Man kan også undersøge, om der kan aftales gåslanger, hvor man samler hinanden op på vej til aktiviteten, eller planlægge rejser, så man undgår fly.
• Materialer og kost. Foreninger og fællesskabers brug af materialer og fødevarer har en stor betydning både i forhold til at reducere udledning og sætte normer. I forhold til materialer kan man undgå unødigt forbrug og engangsservice, bruge genbrug og købe efter forskellige mærkninger. I forhold til mad kan man gøre en stor forskel ved at følge de nye officielle kostråd, reducere madspild og købe lokale varer, særligt når man laver arrangementer.
• Energiforbrug. Energiforbrug udgør sammen med transport stort set den hele CO2-udledningen inden for kommunens grænser, og alt tæller for at nå målet om CO2-neutralitet. I forhold til energi kan man fx lave indsatser for slukke lyset, lukke vinduer, spare på vandet, bruge koldt vand i stedet for varmt og optimere booking af lokaler.
• Kerneaktiviteter. Klimakrisen kalder på kollektiv handling og det bobler op med nye og eksisterende foreninger og fællesskaber, hvor selve den aktivitet, man finder sammen om, er noget, som hjælper med at løse problemet. Eksempler på sådanne aktiviteter kunne være havevandringer om vilde haver, reparationscaféer, affaldsindsamling, at plante træer, sanketure, genbrug, tøj-bytte-dage og mange, mange flere. Her er det nærmest kun fantasien, der sætter grænser.