Gør klima og natur til en del af jeres måde at være sammen på
Klimahandledagen d. 24/4 2025 er dagen, hvor hele Greve Kommune - og resten af Danmark - sammen tager et skridt på vejen mod en grønnere, sundere og vildere fremtid.
Derfor skal I være med?
Sund fornuft

Mange af de klimatiltag, I kan indføre, er ting, vi i gamle dage kaldte sund fornuft, og som kan spare jer penge og miljøet ressourcer
Sundhed

Særligt når det kommer til mad, er det, som er godt for klimaet, ofte det samme, som er godt for jeres fysiske og psykiske sundhed
Natur

Hvis I mangler en meningsfuld måde at engagere nye og eksisterende medlemmer, så er der ikke noget, der slår at komme ud og gøre noget for naturen
Stabilt klima

Vi sidder i suppedasen, når det kommer til biodiversitet og klima. Men det er langtfra uløseligt, og når I gør noget, giver I jeres bidrag til at skabe et stabilt klima for vores børn og børnebørn
Social ingeniørkunst

Det er lige så vigtigt for klimaet, at I opfinder omgangsmåder, der gør en klimløsning til en del af hverdagen, som at andre opfinder selve løsningen.
Omdømme

Klima og natur styrker jeres forenings omdømme og aktiviteter, og klimahandledagen er den perfekte måde at komme i gang og vise af resten kommunen, at I handler
Tre måder I kan være med på
Klimahandledagen kræver ingen tilmelding og alle kan være med. Det eneste det kræver er at I laver en handling d. 24/4, som reducerer jeres klimabelastning. 2024 var første år, hvor Greve Kommune arbejdede på at gøre det til en klimadag for hele kommunen. Erfaringen viste tre - lige gode - måder foreninger og fællesskaber kan deltage på.
1. Vælg den oplagte handling - og brug energien på at føre den ud i livet
Mange af de foreninger og fællesskaber, som deltog sidste år, havde på forhånd en god ide til, hvad de kunne lave på klimahandledagen. De brugte deres energi på at føre ideen ud i livet og få deltagere til at komme på selve dagen.


2. Inddrag fællesskabet - og skab motivation og ejerskab
En anden måde at deltage i dagen på er ved at lade jeres klimahandling vokse ud af lige netop det fællesskab I er. Start med en hård kerne og find 2-3 områder, hvor I både har effekt og motivation. Inddrag derefter resten af foreningen eller fællesskabet i hvad handlingen skal være og gør gruppen større ved at uddelegere opgaver og ansvar.
3. Lav et klimaløfte - og skab blivende forandring
Klimahandling giver bedst mening, hvis det er noget, man gør året rundt. Derfor er en del af konceptet bag Klimahandledagen at I sammen kan lave et klimaløfte, som styrker jer i at gøre det nye til det normale. Det er selvfølgelig vigtigt at løftet ikke er for ambitiøst og noget fællesskabet har motivation for.


Greve Kommunes klimaforløb for foreninger


Hvert år har Greve Kommune et forløb for foreninger og fællesskaber, som ønsker at være med i klimahandledagen. Her kan I få al den hjælp, vejledning, støtte, sparring og inspiration, der skal til for at gøre jeres deltagelse i dagen en succes.
Inspiration og idéer
Klimahandledag i Greve Kommune 2024























Hvad er Klimahandledag?


I år er det tredje gang der afholdes Klimahandledag, torsdag den 24. april. Det er Grønne nabofællesskaber, der står bag Klimahandledagen, som er en forening der hjælper danskerne med at gøre deres dag mere klimavenlig.
Klimahandledagen er for alle danskere der vil være med. I Greve kommune opfordres foreningerne, folkeskolerne og virksomhederne især til at deltage. Derfor vil vi meget gerne hjælpe jeres forening i gang med Klimahandledagen.
I 2024 var der 125.000 der deltog i Klimahandledagen, fordelt udover hele landet.
Klimahandledagen er til, for at skabe en samtale om det klimavenlige samfund. Ifølge CONCITO skal vi have halveret udledninger, som kommer fra vores eget forbrug af ting, som fx mad, tøj og energi inden 2030.
Undersøgelser viser, at danskerne er klar til en grønnere omstilling, men har svært ved at se, hvad man selv kan gøre. Med Klimahandledagen kan vi inspirere os selv og andre, til hvordan vi sammen kan rykke den grønne omstilling.
Læs mere på Klimahandledagens officielle hjemmeside.
Spørgsmål og svar
Klimahandledagen afholdes i år torsdag d. 24. april 2025.
Planen er at Klimahandledag afholdes en gang årligt, om torsdagen i uge 17.
Klimahandledag er en dag, hvor vi sammen udfører en klimahandling, der fører os mod et grønnere samfund.
Den er til for at starte en samtale om de klimavenlige valg, da der er et behov for at nedsætte vores forbrug samt udledningen af drivhusgasser.
Der kan læses mere på Klimahandledagens officielle hjemmeside.
Klimahandledagen er for alle danskere.
Især lokale fællesskaber og virksomheder opfordres til at deltage. Her I Greve Kommune vil vi derfor gerne hjælpe foreninger og virksomheder med deres deltagelse på dagen.
Udover foreninger og virksomheder er der også et stort fokus på at engagere kommunens folkeskoleklasser, hvor mange deltager i børneudgaven af Klimahandledag, og klasserne udfører deres egne klimahandlinger.
Det er helt op til jer hvor meget forberedelse det kræver op til dagen.
Der kan både udføres en klimahandling der ikke kræver forberedelse, og man kan bruge tid på at planlægge og udføre sin klimahandling.
Hvis I har brug for hjælp, kan I altid skrive til os på: klima@greve.dk
Det er gratis at deltage i Klimahandledagen. Alt efter hvilken aktivitet i vælger at udføre, kan materialerne dog koste lidt.
Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig. Man udfører bare sin klimahandling.
Dog vil vi her på kommunen meget gerne høre hvad I har lavet, så vi kan dele jeres klimahandling på vores kanaler, så den forhåbentligt kan inspirere andre.
Skriv til klima@greve.dk hvilken klimahandling I har udført, eller hvis I har brug for hjælp op til dagen.