Gå til hovedindhold

Planen

Her på siden kan du downloade planen og tiltagskataloget, der er i gang med at blive implementeret. På sigt vil du kunne folde planens delelementer ud alt efter interesse.

  • Læs op

Indhold

    Byrådet har med Klimahandlingsplan 2050: Roadmap 2023-2026 sat to overordnede klimamål for Greve Kommune som geografisk område. For det første skal kommunen som geografi reducere CO2-udledningen med 49 % i 2025 i forhold til 1990, 75 % reduktion i 2030 og 0 udledning i 2050. For det andet skal kommunen være klimarobusthed over for både hede, tørke, ændrede nedbørsmønstre og havvandsstigninger.

    Målene kan kun nås, hvis kommunen, borgere, erhvervsliv og foreninger alle gør en indsats. 

    I den kommende tid vil farten på fælles klimahandling tage til. Hvis du vil være med til at handle på klimakrisen, så tilmeld dig kommunens nyhedsbrev om klima og få besked, når der er arrangementer, vejledninger og meget mere.

    Tilmeld dig klimanyhedsbrevet

    Nedenfor kan du åbne planen og tiltagslisten i pdf:

    Greve Kommunes Klimahandlingsplan 2050: Roadmap 2023-2026 c40certificeret
    Tiltagsliste til Roadmap 2023-2026

    Nedenfor kan du læse om hvorfor byrådet har vedtaget en klimahandlingsplan og hvorfor den er relevant for os alle, borgere i kommunen, virksomheder i kommunen, medarbejdere og brugere af kommunen - ja, os alle sammen.

    Livet bliver klimavenligt i Greve Kommune

    De menneskeskabte klimaforandringer er sat ind, og udviklingen går stærkt. I Danmark er temperaturen steget med 1,1 grader celcius på de sidste 100 år, men det er stigende til at være 1,5 over de sidste 30 år og 2 grader de sidste 5 år.

    I Greve Kommune vil klimaforandringerne betyde, at temperaturen stiger, der kommer flere hededøgn om året og øget tørkeperioder, mere regn om vinteren og mellem 30-70 % flere skybrud i skybrudssæsonen, kystlinjen vil også forandre sig, når havet stiger, og det vil få grundvandet til at stige tættere op under jordoverfladen.

    Det lyder måske ikke af så meget, men det har blandt andet stor betydning for naturen, som har svært ved at følge med udviklingen. Det har derudover betydning for, hvordan vi indretter os i de bebyggede områder, så vi undgår at bruge meget energi på at køle husene ned. Det har betydning for mængden af drikkevand og vand til natur og planter, at den regn der kommer under skybrud ikke fosser ud i Køge Bugt, men kan blive tilbageholdt på land til nyt drikkevand, til vandreservoirer og -huller til tørre tider for planter og dyr.

    Klimaet forandrer sig drastisk over hele verden, og det får også konsekvenser for borgere og virksomheder i kommunen. De globale klimaforandringer han nemlig stor betydning for fødevarer, sikkerhed og meget mere. 

    Inden for Greve Kommunes grænser udleder borgere, virksomheder og civilsamfund næsten udelukkende CO2 fra transport og energiforbrug. Aktiviteterne i kommunen medfører også en udledning andre steder i Danmark og resten af verden. Den udledning stammer fra produktionen af fødevarer, tøj, ting og sager, bygninger og rejser - og denne udledning er tre gange så høj som den inden for kommunen grænser.

    At mindske klimaforandringerne fra den nuværende levevis kræver store omlægninger i vores internationale, nationale og lokale samfund. Alle kommuner i Danmark samarbejder derfor om at nå det internationale mål om at stoppe med at udlede CO2 inden 2050.

    Selvom problemerne er store, er løsningerne heldigvis mange. Samtidigt er det et bærende princip i klimahandlingsplanen, at løsningerne som kommunen deltager i at fremme løser mere end et problem. Tilpasningen til klimaforandringerne kan løses enten ved samtidig reduktion af CO2 eller ved lavest mulig udledning. Derudover skal løsningerne aktivt fremme et forbedret miljø, det sociale og være økonomisk fornuftige. 

    • Skovrejsning kan for eksempel både lagre CO2, beskytte og øge grundvandsressourcen, skabe øget biodiversitet og øget mental trivsel - hvis det indtænkes i planlægningen og udførelsen.     
    • Antallet af kørte km. kan reduceres ved at køre flere sammen, tage den kollektive transport, cykle og gå, og når det ikke rækker, så er der overgang til elbil. At gå fra bil til aktiv, fysisk transport kan øge både trivsel og sundhed, hvilket desuden reducerer omkostninger for både den enkelte, kommunen og samfundet.
    • Reduktionen fra energiforbruget kræver, at der fortsat spares på energien, og det kan både betale sig for den enkelte, det kan samfundsmæssigt betale sig, og det giver en lavere miljøbelastning. At olie- og gasfyr udskiftes til fjernvarme, jordvarme eller varmepumpe giver et mere effektivt varmesystem og kan samfundsmæssigt betale sig. Både energisparetiltag og udskiftning fra olie og gas forbedrer den sikkerhedspolitiske situation. 
    • Livsstil og forbrug kan omlægges og samtidig forbedre levestandarden. For eksempel tager de revisionen af de nationale kostråd i 2021 højde for både klima og sundhed. Ligesom reparation, deling og genbrug er nøgle til mindre udledning og mindre miljøbelastning og kan være et værn mod ensomhed og økonomisk betale sig for den enkelte. 

    Vi skal være sammen om at ændre livet som vi kender det i en klimavenlig retning - ingen aktør kan forandre situationen alene.

    Kommunen vil reducere udledningen fra de kommunale bygninger, transporten forbundet med sine aktiviteter, og fra indkøb og de måltider der serveres. Kommunen vil derudover bidrage til den generelle omstilling i kraft af sin rolle som myndighed og medejer af selskaber, såsom varmeforsyningsselskaber. Det har betydning for, hvordan kommunen udvikler sig i sin fysiske indretning, hvilke brændsler fjernvarmen produceres på, om bussen kører på el med mere.

    Kommunens udledning af CO2 svarer til under 10 % af udledningen fra de øvrige aktiviteter blandt kommunens borgere og virksomheder. Det er derfor også nødvendigt for virksomhederne at arbejde massivt med deres energiforbrug, transport og vareforbrug, ligesom det er nødvendigt som forening at omstille aktiviteterne i klimavenlig retning, og som borger at leve livet - klimavenligt.

    Det kan være svært at komme i gang, og det vil kommunen derfor hjælpe til med i lokalsamfundet. Derfor vil hjemmesiden i den kommende tid blive udbygget, arrangementer vil blive planlagt, og der vil blive rakt ud til virksomhederne, til eksisterende og nye fællesskaber med inspiration og et fælles call to action. 

    Kommunen hører meget gerne om det der allerede spirer og som kan udbredes til inspiration for andre, hvad går godt, hvad er svært, og hvordan kan det spredes. Vi når nemlig længst, hvis vi hjælper hinanden.

    Forud for godkendelsen af planen ligger et stort stykke arbejde med at sikre at klimaindsatsen vil leve op til en lang række af krav. Udarbejdelse har omfattet både en klimaborgersamling og inddragelse af øvrige aktører samt udarbejdelse af CO2-regnskab, scenarier for CO2-reduktion, klimafarevurdering og tiltagsliste for at opnå både CO2-reduktion og klimatilpasning.

    Klimaplanens opbygning og indhold

    Planen indeholder:

    • Rammesætning: Her forpligter byrådet sig på at påbegynde implementeringen. Samtidig er baggrunden og metoden for "DK2020: Klimahandlingsplaner for hele Danmark" ridset op.
    • Kortlægning: Her opgøres CO2-udledningen og klimafarerne for kommunens fulde geografi, og der fastsættes ambitiøse delmål for 2025 og 2030 på vejen mod CO2-neutralitet senest inden 2050. Desuden er der en præsentation af de sociale, økonomiske og miljømæssige kvaliteter, som klimaarbejdet skal understøtte i implementeringen.
    • Planlægning: Her fokuseres på de indsatsområder, målsætninger og konkrete tiltag, der planlægges iværksat i indeværende planperiode, 2023-2026, for at nå delmålene.

    Planen er udarbejdet, så den medvirker til indfrielse af byrådets vision, Naturligvis Greve - gennem helhedssyn og fællesskab, og samtidigt samler op på, skaber sammenhæng til og udmønter handlinger tilknyttet andre relevante planer og politiker (Spildevandsplan, Affaldsplan mm.).

    Tiltagslisten indeholder:

    • Oversigtskema over alle tiltagene
    • Beskrivelse af hvert af de 53 tiltag
    • Oversigt over de måleparametre der indgår i opfølgningen af fremdriften med implementering 

    Klimahandlingsplanen viser vejen til, hvordan Greve Kommune som organisation og geografi kan nå et mål om 49 % CO2-reduktion inden 2025, 75% CO2-reduktion inden 2030 og CO2-neutralitet i 2050 og samtidig sikre, at Greve Kommune møder klimaforandringerne som en klimarobust kommune. Dermed vil Greve Kommune bidrage til Danmarks nationale mål og de internationale forpligtelser.

    Planen består af fem indsatsområder:

    1. Greve Kommune sætter fokus på klimainformation, -inddragelse, -partnerskaber og -handling.
    2. Bæredygtig livsstil med indkøb, forbrug og affald.
    3. Bæredygtige bygninger og tilknyttede udearealer.
    4. Bæredygtige forbindelser med grøn mobilitet for natur og mennesker.
    5. Bæredygtig arealanvendelse med fremsynet og multifunktionel brug af vores arealer.

    Til hvert af de fem indsatsområder er der knyttet målsætninger, og til opfyldelse af dem er der udarbejdet en liste på i alt 53 tiltag. Tiltagene er udformet ud fra en helhedstankegang og søger at opnå synergier og undgå modstrid mellem CO2-reduktion og klimatilpasning.

    Planen afspejler desuden nødvendigheden af at supplere tekniske elementer med indsatser, der skal bane vejen til bæredygtigt forbrug, bæredygtig byudvikling og forbedring af biodiversitet og livskvalitet.

    For at nå disse mål vil Greve Kommune indgå i et bredt samarbejde med borgere, fællesskaber/foreninger, virksomheder og forsyningsselskaber i konkretisering og realisering af kommunens bæredygtighedsmål. Klimaplanen vil dermed udgøre fundamentet for en politisk prioritering af de kommende års arbejde for at fremme en bæredygtig udvikling i kommunen.

    Kort om processen

    På baggrund af et statusregnskab for CO2-udledningen og en kortlæggelse af klimafarer blev der besluttet politiske mål for reduktionen af CO2-udledning og for tilpasningen til klimaforandringerne. Klimaborgersamlingen gav både input til de politiske mål ift. CO2, men også til de konkrete indsatser, der skulle sikre målopfyldelse.

    Dernæst blev der foretaget en faglig vurdering af klimaborgersamlingens konkrete forslag og andre aktørers input, og endeligt udarbejdet et tiltagsscenarie over hvordan de enkelte sektorer kunne bidrage til målopfyldelse og hvilke tiltag og handlinger, der skulle til. Undervejs var der politiske drøftelser på temamøder for hele byrådet, foruden politisk stillingtagen til delmål og indsatsområder i Klima-, Teknik- og Miljøudvalget, inden den blev godkendt af byrådet. Den politiske godkendelse af planen var punkt 31 på dagsordenen d. 15. maj 2023.

    Du kan læse mere om metode og proces og finde link til de politiske processer i kommunens dokumentation for at følge kravene til planens udarbejdelse (CAP-F dokumentationen) på siden om metoden

    Sidst opdateret: 11. december 2023