Da byrådet besluttede, at Greve Kommune skulle udarbejde en ambitiøs grøn strategi gennem det landsdækkende projekt "DK2020-klimahandlingsplaner for hele Danmark", krævede det, at både politikere, embedsværk og borgere smøgede ærmerne op. Det var en dagsorden, der havde været lagt på hylden i nogle år, og den demokratiske samtale skulle startes.
Derfor inviterede byrådet alle borgere over 16 år til at deltage i en borgersamling.
I 2022 afholdt Greve Kommune landets første klimaborgersamling
- og det satte stort aftryk på klimaplanen.