Gå til hovedindhold

Trafik

Læs her om de trafikale forhold ved den nye daginstitution.

  • Tegnsprog

Indhold

    Greve Byråd har besluttet, at der skal være vejadgang til den nye daginstitution via Greveager fra Håndværkerbyen. Det betyder, at Greveager skal renoveres med ny belægning, og at det eksisterende fortov skal udvides, så det er muligt for to barnevogne at passere hinanden uhindret. Der er i alt afsat to millioner kroner til at lave en god adgangsvej via Greveager.

    Der er lige nu begrænsede parkeringspladser ved borgerhuset, fordi nogle af pladserne er inddraget til at lave en byggeplads til den nye daginstitution. Der bliver i september 2024 lavet seks midlertidige parkeringspladser tæt ved indgangen til borgerhuset som erstatning. 

    Det er vigtigt, at borgere ikke parkerer langs sidevejen Greveager, da entreprenøren skal køre materialer ind til byggepladsen med store maskiner. Derfor er parkering strengt forbudt, og overtrædelser af parkeringsforbuddet vil blive politianmeldt. Der bliver hurtigst muligt opsat skilte om parkeringsforbuddet. 

    Som alternativ kan man benytte parkeringspladsen ved daginstitutionen Skattekisten, som ligger overfor Greve Borgerhus. Her er det muligt at parkere lovligt og hensynsfuldt.

    Sidst opdateret: 10. december 2024