Historien om Greve Kommune

Kommunen, der oprindeligt bestod af landbrugsjord og små landsbyer, er i dag en moderne storkommune.

I 1960'erne og 1970'erne blev der udstykket i stor stil, landbrugsjorden blev byggemodnet, og der blev bygget parcelhuse og beboelsesejendomme.

Behov for institutioner

I 1960'erne steg behovet for institutioner, fordi flere kvinder begyndte at arbejde ude. Greve Kommune måtte derfor oprette dagpleje, daginstitutioner, fritidshjem og fritidsklubber og har i dag i alt 70.

Der kom ni nye skoler til i løbet af 1960'erne og 1970'erne, og ældre skoler blev ombygget og udvidet. Greve Kommune har i dag 13 skoler. Der blev også bygget et gymnasium og to privatskoler.

Fra ét alderdomshjem til fire plejecentre

Der skulle ikke blot skaffes plads til langt flere børn og unge. Der kom også flere ældre borgere.

Før kommunesammenlægningen i 1970 var der ét alderdomshjem. Greve Kommune har i dag 4 store plejecentre, en stor hjemmepleje samt ældreboliger flere steder i kommunen.

Der blev også bygget stadions, idrætsanlæg, idrætshaller og svømmehal.

Strandpark indviet i 1980

Køge Bugt Strandpark blev anlagt fra 1976-1979 og blev i 1980 indviet af daværende statsminister Anker Jørgensen. Strandparken blev gennemført som et fællesprojekt for strandkommunerne fra Avedøre til Greve.

Handlen foregik tidligere i landsbyerne og ved strandområdet i mindre detailforretninger. I dag er daglighandlen koncentreret i større butikscentre, og de tidligere forretninger er forsvundet.

Hovederhvervene i de tre små kommuner var landbrug, gartneri og fiskeri. Befolkningen var stort set beskæftiget inden for kommunernes egne grænser.

I dag er flere arealer i Greve Kommune blevet udlagt til erhverv, og en stor del af befolkningen arbejder uden for kommunen.

I slutningen af 1999 var der 16.732 arbejdspladser i Greve, og 7.843 af disse var besat med Greveborgere. 19.479 arbejdede uden for kommunen.

S-tog i 1976

Med de mange pendlere til og fra Greve Kommune steg behovet for flere transportmuligheder. Køge Bugt banen blev planlagt og S-toget kom til Hundige i 1976, videreført til Solrød i 1979 og til Køge i 1983.

Køge Bugt motorvejen blev indviet i begyndelsen af 1970'erne og trafikken steg voldsomt, blandt andet i takt med at flere og flere familier købte bil.

Pr. 1. januar 1971 havde Greve Kommune 21.943 indbyggere og 1. januar 2001 var befolkningen vokset til 48.033. Befolkningstallet forventes at stige svagt de kommende år.

Greve Kommunes areal er på 60,2 km2. Boligmassen er domineret af ejerboliger (villaer og rækkehuse), som udgør ca. 65 %. Resten af boligerne er lejerboliger, hovedsageligt etageboliger, men også en del rækkehuse.

Greve Kommunes byvåbens blå farve symboliserer kommunens beliggenhed ved Køge Bugt. Skjoldmotivet symboliserer en væveknude, en såkaldt Hedebo-knytning.

Byvåbnet har fungeret som Greve Kommunes våben siden 1973. Det er i sin oprindelige form udført af våbenmaler ved De Kongelige Ordners Kapitel, Aage Wulff. I godkendelsen af byvåbnet fra Indenrigsministeriet fra d. 22. januar 1973 beskrives det således: ”I blåt felt en firkantet knude af sølv”.

Byvåbnet er opbygget efter de heraldiske principper (læren om våbenmærker). Det nuværende byvåben er blåt, og det symboliserer kommunens beliggenhed ved Køge Bugt.

Skjoldmotivet symboliserer en væveknude (Hedebo-knytning), og den kan være udført i hvid eller sølv. Den specielle knude stammer fra Hedebo-egnen, som Greve Kommune er en del af.

Greve Kommunes byvåben har siden februar 1997 været registret i kommunevåbenregisteret, og det er alene den kommunale myndighed, som må benytte det. 

Greve Kommunes logo består af byvåben og teksten ”Greve Kommune”.

Logoet bør kun bruges, når afsenderen af indholdet er Greve Kommune. Der må nemlig ikke herske tvivl om afsenderen, da logoet også benyttes, når kommunen træffer afgørelser og i øvrigt optræder myndighedsudøvende.

Hent filer med byvåben og logo her