Gå til hovedindhold

Greve Kommune vil bremse prisstigninger på botilbud

17 kommuner arbejder sammen for at det bliver lettere at sammenligne kvaliteten af botilbud til sårbare borgere.

  • Tegnsprog

Indhold

    I de seneste år er priserne til botilbud og døgntilbud for sårbare borgere steget eksplosivt. Derfor har Greve Kommune og 16 andre kommuner givet hinanden håndslag på, at de vil arbejde sammen for, at priser og kvalitet er gennemskuelige samtidig med, at kommunerne også samarbejder om at styrke den faglige kvalitet og placering af forskellige typer botilbud.  

    “Sårbare borgere skal altid have de rigtige tilbud, og de skal naturligvis være af høj kvalitet. Derfor har vi nu vedtaget tre fælles principper for, hvordan vi kan arbejde tæt sammen om at etablere de rigtige botilbud, udvikle kvaliteten og samtidig sørge for at prisen er i orden. Vi er simpelthen bedre sammen end hver for sig”, siger borgmester Pernille Beckmann. 

    Åbenhed om priser og tilbud 

    De 17 kommuner er blevet enige om at bruge standardkontrakter i forhold til leverandørerne og være helt åbne om tilbud og priser, sådan at tilbuddene let kan sammenlignes. De har aftalt, at de bruger ledige botilbud i andre kommuner, før de køber hos private. Og så har de forpligtet sig på at tale sammen, før en kommune nedlægger eller opretter nyt botilbud, sådan at der bliver tænkt på tværs af kommunegrænser. 

    De tre principper 

    1. Fælles om kontrakter og takster 

    1. Fælles om kvalitet 

    1. Fælles om botilbud 

    Principperne er i tråd med nationale anbefalingerne fra det såkaldte Tranæs-udvalg, der blev nedsat for at sikre en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling på socialområdet. 

    De 17 kommuner arbejder sammen i KKR Sjælland, der står for Kommunekontaktråd Sjælland. 

     

     

    Sidst opdateret: 5. september 2024

    Kontakt

    Center for Politik, Organisation & Borgerbetjening

    Rådhusholmen 10
    2670 Greve

    Telefon: 43 97 97 97