Kultur i Greve Kommune
Greve Kommune arbejder målrettet på at skabe muligheder for kultur til børn, unge og voksne.
Kultur for alle aldre
Greve Kommune arbejder målrettet på at skabe muligheder for kultur til unge
De unge er en målgruppe der er svær at nå!
Greve Kommune har en række tilbud til de unge i form at Klubberne, Ungdomsskolen i Greve Kultur-Base samt aktiviteter på Kommunens kulturelle institutioner.
Der er også gang i regionale samarbejder der fokuserer på kultur for, med og af unge.
Greve Kommune vil gerne give kommunens børn et bredt udvalg af kulturelle oplevelser
Der tilbydes en bred vifte af aktiviteter for, med og af børn på alle kommunens kulturinstitutioner.
Lær eksempelvis at mestre et instrument på Musikskolen i Greve Kultur-Base, undersøg kulturarven og vær med til at opleve traditionerne omkring højtider og mærkedage på Greve Museum og indtag både bøgernes og spillenes verden via Greve Biblioteks mange aktiviteter.
Der er desuden mulighed for at opleve Børneteater, billedskole og koncerter.
I Greve Kommune er der 2 biblioteker. Hovedbiblioteket ligger placeret ved portalen, tæt på Waves lige ved Hundige Station. Den anden ligger i Tune.
Formålet med kulturarvskommuneprojektet i Greve er at revitalisere de 8,5 km strandvej, der løber gennem kommunen fra Hundige i nord til Karlslunde i syd. Som resultat af kraftig vækst og tilflytning er områderne langs Strandvejen gennem de sidste årtier blevet udsat for store forandringer uden en samlet plan. Sommerhus- og erhvervsmiljøer er omdannet til parcelhuskvarterer, og Strandvejen fremstår som en trafikeret og identitetsløs hovedpulsåre mellem København og Køge.
Kulturarvskommuneprojektet lægger grundstenen til en forståelse af Strandvejens historie og potentiale. Projektet sætter ord på områdets kernefortællinger, blandt andet om ferieliv og velfærdssamfund, som kan bruges til at styrke fællesskabsfølelsen i en kommune med mange tilflyttere og mange forskellige kulturelle baggrunde.
Som en vigtig del af projektet, er der udpeget kulturmiljøer langs Strandvejen, og der er lavet en helhedsplan for udviklingen af strandvejsområdet. Endvidere er der udarbejdet konkrete potentialeplaner for to hovedområder i henholdsvis den nordlige og den sydlige del af Strandvejen. Disse to områder skal udvikles som attraktive, lokale samlingspunkter og som oplevelsespunkter for danske og udenlandske turister med Mosede Fort Museum som et fyrtårn.
Kulturarvskommuneprojektet har katalyseret et stærkt samarbejde mellem Greve Kommune og Greve Museum. Samarbejdet vil få stor betydning for den fremtidige udvikling i kommunen med kulturarven som et fælles omdrejningspunkt. Projektet er tematiseret i tre spor - henholdsvis: Fortælling og formidling, Benyttelse og bevaring og Udvikling og fornyelse.
For mere information om projektet, dets temaer og resultater kan du læse mere i nedenstående links.
Ansøgning til Realdania og Slots- og Kulturstyrelsen, september 2015 (PDF)
Mosede Batteri, i daglig tale kaldet Mosede Fort, var en aktiv del af Danmarks militære forsvar fra 1916 til 1922
Greve Museum er beliggende på en smuk, gammel hedebogård omkranset af en dejlig have.
Museet har særlig fokus på 1800-tallets hedebokultur og 1900-tallets forstadsudvikling. Greve Lokalhistoriske Arkiv, som er en del af Greve Museum, fungerer som egnens fælleshukommelse.
Portalen tilbyder koncerter, shows, teaterforestillinger, stand-up med både danske og udenlandske top-navne.
Danmarks største permanente udendørsscene og danner hvert år ramme om store operaoplevelser
Vild med musik? Elsker du at være kreativ eller vil du gerne starte på et af Ungdomsskolens mange hold. Så er Greve Kultur-Base noget for dig.