Fastholdelse på arbejdsmarkedet
Sidebeskrivelse: Kaldes også manchet eller resumé. Skal kort opsummere tekstens budskab.
Personlig assistance
Personlig assistance kan anvendes til dig, som har behov for støtte til nogle konkrete arbejdsopgaver (ikke selve indholdet i arbejdet), som du ikke kan udføre selvstændigt, på grund af en varig og betydelig funktionsnedsættelse. Arbejdsopgaverne kan være både af fysisk eller psykisk karakter. Der kan bevilliges personlige assistance i op til 20 timer pr. uge. Undtagelsesvis op til 37 timer om ugen. Målgruppen for personlig assistance omfatter både ansatte i ordinære job, løntilskudsjob, fleksjob, virksomhedspraktik, seniorjob samt selvstændige og personer i uddannelse. Der kan søges personlig assistance jf. Lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Hvis du vil vide mere så kontakt Jobcenteret via tlf. 43979797, digital post via Kommunens hjemmeside eller mail: handicapkompenserendeordninger@greve.dk
Hjælpemidler og arbejdspladsindretningen
Jobcentret kan yde tilskud til arbejdsredskaber og mindre tilretninger af arbejdspladsen, som kan kompensere for dine varige begrænsninger i arbejdsevnen. begrænsningerne kan være af både fysisk eller psykisk karakter. Der kan bevilges arbejdsredskaber til personlig brug i forbindelse med udførelsen af dine arbejdsopgaver. Det er en forudsætning, at udgiften til arbejdspladsindretningen eller redskabet ligger ud over, hvad arbejdspladsen normalt afholder. Du skal ansøge jobcentret om tilskuddet til hjælpemidler, som bevilges på baggrund af en individuel vurdering. Jobcenteret bevilger hjælpemidler m.m. jf. Lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Hvis du vil vide mere om hjælpemidler, så kontakt Jobcenteret via tlf. 43979797, digital post via Kommunens hjemmeside eller mail: handicapkompenserendeordninger@greve.dk
Fortrinsadgang
Fortrinsadgangen giver dig med et handicap en mulighed for, at få bedre fodfæste på arbejdsmarkedet. Målgruppen for fortrinsadgangen er borgere, der på grund af et handicap har eller kan have vanskeligt ved at opnå ansættelse, samt borgere der er i job, men som på grund af et handicap kan have vanskeligt ved at skifte job.
I praksis lægges din egen vurdering af handicappet til grund. Der er tale om et selvvurderet handicap, og det vil sige, at det afgørende er, om du er af den opfattelse, at du har en funktionsnedsættelse, som medfører en barriere i den pågældende stilling som du vil søge. Hovedreglen er, at en jobansøger, der benytter fortrinsadgangen, har ret til en ansættelsessamtale. Dette er under forudsætning af, at du opfylder de formelle uddannelseskrav til den ledige stilling når du søger en stilling på egen hånd (dvs. uden om kommunen). Hvis du søger en stilling via kommunen, så er det kommunen, som vurderer, om du kan bestride den ledige stilling.
Hvis du vil vide mere kan du kontakte Jobcenteret via tlf. 43979797 eller mail: handicapkompenserendeordninger@greve.dk. Eller læse mere i Lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.