Gå til hovedindhold

Lettilgængeligt tilbud

Et behandlingstilbud til børn og unge der oplever symptomer på, eller som er i psykisk mistrivsel, jf. sundhedslovens § 126 a.

Indhold

    Information om henvendelser til tilbuddet 

    Greve kommune tilbyder et lettilgængeligt behandlingstilbud til børn og unge der oplever symptomer på, eller som er i psykisk mistrivsel, jf. sundhedslovens § 126 a 

      

    Målgruppe  

    Det lettilgængelige tilbud er målrettet børn fra børnehaveklassesalderes (5-6 år) og til og med det 17 år, som oplever at være i psykisk mistrivsel.  

     

    Vigtig information inden du anmoder  

    1: Med anmodning om lettilgængeligt tilbud er du/I ikke anonyme. Hvis du/I har et ønske om anonymitet, henviser vi til Greve Kommunes Åben Anonym Rådgivning (link). 

    2: Henvendelsen må ikke være akut. Ved akutte tilfælde, alvorlig bekymring for et barn eller en ungs trivsel skal I henvende jer på psykiatrisk skadestue (Akutnumre | Greve Kommune ) eller Greve Kommunes akut beredskab (Krisehjælp og underretning | Greve Kommune) 

    3: Når du anvender den digitale blanket giver du samtykke til, at vi opretter en sag i kommunens journalsystem.  

    4. Borgere har underretningspligt og ansatte i Greve Kommune har skærpet underretningspligt. Det betyder at, hvis der er en høj grad er bekymring for et barn eller en ungs trivsel, kan det være nødvendigt at underrette Greve Kommunes Familierådgivning jf. Barnets Lov §133 og §134 (læs om underretninger her: Underretning, når børn mistrives | Greve Kommune 

    Anmod om lettilgængeligt tilbud via denne digitale blanket

    Information om det lettilgængelige tilbud

    Når I anmoder om det lettilgængelige tilbud, tilstræber Greve Kommune at behandle anmodningen inden for 14 dage. 

    Når du har udfyldt den digitale blanket, vil du inden for 14 dage blive ringet op af en social- eller psykologfaglig medarbejder.

    • Medarbejderen vil evt. stille uddybende spørgsmål med henblik på at vurdere, om barnet/den unge kan profitere af behandlingstilbuddet. 

    • Hvis barnet/den unge vurderes som værende i målgruppen for behandlingstilbuddet inviteres familien ind til en screeningssamtale, som har til formål at forstå barnet/den unge og familiens situation og behov mere nuanceret samt afklare yderligere, hvilken behandlingsindsats barnet/den unge bedst vil have gavn af.  

    • Hvis det vurderes, at barnet eller den unge har mere gavn af en anden støtte, som ikke tilbydes i det lettilgængelige behandlingstilbud, guides barnet eller den unge videre til en anden relevant hjælp. 

    Sidst opdateret: 2. august 2024