Borgermøde om fremtidens seniorbofællesskaber
Borgermøde den 28. okt. om Strategi for seniorbofællesskaber
Greve Kommune inviterer til borgermøde den 28. oktober på Greve Gymnasium
Greve Kommune inviterer til borgermøde om arbejdet med en strategi for seniorbofællesskaber. Strategien skal skabe et grundlag for, hvordan Greve Kommune kan understøtte gode rammer for fællesskab, naboskab og boliger til hele livet, gennem seniorbofællesskaber.
På borgermødet kan du høre om arbejdet med strategien og de forskellige typer af seniorbofællesskaber. Du får også mulighed for at dele dine ønsker og idéer til fremtidens boligformer, fællesskaber og hverdagsliv i Greve Kommune.
Vi vil gerne høre dine perspektiver på fx boligstørrelser, fællesfaciliteter, aktiviteter, beliggenhed og nærhed til blandt andet kollektiv transport, indkøb, kultur- og sundhedstilbud.
Greve Kommune forbeholder sig retten til at tage billeder til borgermødet og bruge dem i kommunens kommunikation om mødet.
Tid, sted og tilmelding
Onsdag den 28. oktober 2026 kl. 16:30 - 18:30
Greve Gymnasium, Plenumsalen
Rådhusholmen 12, 2670 Greve
Tilmelding senest onsdag den 21. oktober 2026 ved at trykke på linket her.
(Tilmelding er nødvendig for at kunne sikre kaffe og kage til alle deltagere)
Program
Velkomst
- Velkomst og introduktion til rammerne for borgermødet
Strategi for seniorbofællesskaber - kort fortalt
- Baggrund, status og den videre proces
Inspirationsoplæg - seniorbofællesskaber
- Oplæg om typer af seniorbofællesskaber og livet i et bofællesskab
Dialog og input
- Besøg forskellige stationer og del dine idéer og ønsker
- Tal med medarbejdere fra kommunen
- Kom med input til fremtidens seniorliv og fællesskaber i Greve Kommune
Afrunding
- Kort opsamling og orientering om det videre arbejde
Kontakt:
Plan
Rådhusholmen 10
2670 Greve
Tlf.43 97 96 40
Plan@greve.dk