Nedbør og afvanding

Når et område bliver kloakeret, bliver det beregnet, hvor store rørene skal være for at klare den mængde vand kloakken skal lede væk. For at disse beregninger bliver så korrekte som muligt, er det nogle forudsætninger der skal være i orden. Dette vil blandt andet være at fastsætte en afløbskoefficient. Begrebet ’afløbskoefficient’ bruges kun om regnvand, ikke om husspildevandet. Kloakkens størrelse beregnes før der bygges noget på grundene langs kloakken, og derfor er man nødt til at lave nogle forudsætninger, når kloakken dimensioneres - f.eks. hvor meget regnvand hver enkelt grund må lede til kloakken. Dette reguleres med afløbskoefficienten.

Afløbskoefficienten

Afløbskoefficienten angiver, hvor stor en del af det regnvand, der falder på en givet belægning, som må ledes væk fra arealet og ned i kloakken.

• Afløbskoefficient på 0,1 svarer til, at 10 % af regnvandet der falder på belægningen, løber ud i kloakken.
• Afløbskoefficient på 0,5 svarer til, at 50 % af regnvandet der falder på belægningen, løber ud i kloakken.
• Afløbskoefficient på 1 svarer til, at 100 % af regnvandet der falder på belægningen, løber ud i kloakken.

Til udregning af afløbskoefficient, støtter Greve Kommune sig af Dansk Standard 432:2020, se tabel 1 for yderligere information.

Tabel 1: Afløbskoefficienten for forskellige overflader som defineret af Greve Kommune baseret på Dansk Standard 432:2020. Afløbskoefficienter i tabel 1 skal anses som retningslinjer, den endelige vurdering af en overflades afløbskoefficient er hos Greve Kommunes miljøafdeling

Ansøgningsproces

Kommunen skal kende til din nedsivning/forsinkelse, bl.a. for at sikre, at din grund - eller naboens længere nede hvor vandet finder hen - ikke bliver oversvømmet, og at der ikke sker forurening af grundvandet.

Du skal derfor ansøge om denne gennem ansøgningsportalen, Byg om Miljø (BOM): Byg og Miljø (bygogmiljoe.dk)

Her logger du ind med MitID og starter et nyt projekt. For at finde den korrekte ansøgningstype, skal du vælge:

1. Vand, varme, affald, energi, miljø og natur
2. Regnvand
3. Nedsivning af regnvand

Ved udfyldning af ansøgningen skal der vedlægges en situationsplan med den indtegnede faskine med angivelse af afstande til skel og bygninger samt længde og bredde af faskinen. Vi skal også bruge det udfyldte LAR-dimensioneringsark, hvor faskinens størrelse er beregnet.

Ved ansøgningsprocessen bedes du derfor være særligt opmærksom på følgende:

1. Det skal oplyses hvilket materiale vandet stammer fra – det tilladelses normalt ikke, at der nedsives vand fra bly-, kobber eller zinktage samt tagrender af disse materialer.
2. Der skal vedlægges en plantegning, der viser, at følgende afstandskrav er overholdt: > 25m til sø, hav eller vandløb, > 5m til bygninger med beboelse, > 2m til bygninger uden beboelse og > 2m til skel.
3. Du bedes beskrive jordbundsforholdene der, hvor du ønsker at nedsive, samt angive anvendt metode til jordbundsundersøgelse.
4. Du bedes vedlægge dokumentation for, hvordan nedsivningsanlægget er dimensioneret samt hvilken hydraulisk ledningsevne, der er brugt til formålet. Du finder vejledning og skema til dimensionering på LAR i Danmark under metoder og vejledninger. Det er ikke tilstrækkeligt at anvende producenternes salgsoplysninger. Til dimensionering anvendes opdateret LAR-dimensioneringsark 2015. Her er det vigtigt, at du anvender de korrekte værdier. Du skal vælge Greve Kommune, en gentagelsesperiode på 5 år og en sikkerhedsfaktor på 1,24. For at fastlægge den hydrauliske ledningsevne, K, for dit område, skal du udføre en simpel nedsivningstest som beskrevet i Rørcenteranvisning 016, bilag 1.
5. Vær opmærksom på, at bund af en evt. faskine skal placeres over højeste grundvandsspejl. Hvis ikke dette kan lade sig gøre, kan der ikke gives nedsivningstilladelse i faskine, men vi anbefaler, at man i stedet laver et regnbed eller nedsiver i græsplæne. Grundvandsspejlet varierer hen over året og står højest i vinterperioden og lavest i sommerperioden. Værktøjet HIP viser modelberegninger af det forventede niveau for det terrænnære grundvand i dit område. HIP er et Hydrologisk Informations- og Prognosesystem udstillet af Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Det forventede grundvandsspejl i vinterperioden kan ses HER.

Når projektet er udført, skal det færdigmeldes i BOM med dokumentation for korrekt udførelse, f.eks. fotos inden tildækning samt produktdata.

Vi oplever allerede nu voldsommere vejrhændelser som følge af klimaforandringerne, og de kommer til at stige i intensitet de kommende år. Det gælder både regnskyl, vandstand, hede og tørke.

Forskningen viser ovenikøbet, at forandringerne kommer hurtigere end forventet. De forandringer, man regnede med at se ved 1,5 graders opvarmning, ser vi ved de 1,1 graders opvarmning, som vi allerede har fået nu. Den udvikling tvinger os i endnu højere grad til at tilpasse os det nye klima. 

I Greve Kommune vil vi, som udviklingen er nu, kunne forvente 16% mere nedbør, 70% flere skybrud, 3,5 grader varmere temperaturer og en stigning i havvandet på 52 cm. Det stiller eksempelvis store krav til vores evne til at håndtere større mængder regnvand. 

Dette arbejder Greve Kommune målrettet med at håndtere. Der er blevet arbejdet med regnvandshåndtering længe, men det skal øges. Der er vedtaget en klimahandlingsplan, en risikostyringsplan, en beredskabsplan og en ny spildevandsplan, som der arbejdes efter. Heri kobles reduktion af CO2-udledning med tilpasning til klimaforandringerne. Blandt andet arbejdes der med borgernes lokale klimatilpasning i form af fx LAR-løsninger i haver og fællesarealer, som spiller en stor rolle i den samlede tilpasningsindsats.  

Lokal Afledning af Regnvand (LAR)

Det er en decentral måde at undgå oversvømmelser og opdyrke grundvand på, som spiller en vigtig rolle i klimaindsatsen i Greve Kommune.

Eksempler på LAR-løsninger kunne være smukke og biodiverse regnvandsbede, nedgravede faskiner eller grønne tage.

Set i lyset af klimaforandringerne er fordelene ved LAR-løsninger mange, især at vandet kan indgå i kredsløb på land samtidigt med at oversvømmelser mindskes. Regnvandet kan på den måde eksempelvis bruges som ferskvand til planter og dyr i haven. Idet regnvandet ledes væk fra kloaksystemet opmagasineres og renses det naturligt, inden det langsomt nedsiver. Alt efter placeringen af arealet er der endda potentiale for, at det bliver til nyt grundvand. Det giver langt mere værdi i form af bedre betingelser for planter, dyr og mennesker, og det er billigere samfundsøkonomisk, end hvis kloakkerne blev gravet op og erstattet med større, og vandet ledt ud i Køge Bugt.

Nedsivning af regnvand på egen grund

Regnvand fra tage og befæstede arealer, der ikke benyttes til forurenende aktiviteter, anses normalt for at være meget lidt forurenende. Nedsivningsanlæg kan derfor være et godt miljømæssigt alternativ til kloakering, fordi regnvandet bliver til grundvand i stedet for at blive ført til kloak. Nedsivning på egen grund kan fx foregå via regnbede, faskiner eller græsplæne.

• Et regnbed er et lille beplantet lavning i haven. Regnbedet kan enten graves ud, eller anlægges der, hvor der er en naturlig lavning i haven. Bunden af regnbedet skal opbygges af minimum 40 cm sandblandet muld for at sikre gode nedsivningsforhold.
• En faskine er typisk et udgravet hul i jorden, der er fyldt op med fx større sten eller kraftige plastikrammer. Her kan vandet fra et regnskyl samle sig, før det fordeler sig i jorden.
• Nedsivning via egen græsplæne er en simpel og billig løsning. Det kræver dog, at terrænet hælder bort fra huset og samtidig ikke løber over skel ind til naboen. Den nødvendige størrelse af græsplænen afhænger af jordens nedsivningsevne (sand eller ler).

Der må kun ledes regnvand - og ikke spildevand fra huset - til dit nedsivningsanlæg.

HER KAN DU LÆSE MERE OM, HVORDAN REGNVAND KAN NEDSIVES PÅ EGEN GRUND

Nedenfor et par gode steder at læse mere om LAR:

Miljøministeriet har i samarbejde med en række andre oprettet en hjemmeside: Klimatilpasningsportalen.

Der præsenterer viden om klimaændringer og klimatilpasning inden for en række temaer. Informationen henvender sig til både borgere, kommuner og erhvervsliv. Det er muligt at finde information om den nyeste forskning og udvikling inden for klimatilpasning i og uden for Danmark. Portalen indeholder desuden nyheder om klimatilpasning og en række konkrete eksempler på tilpasning og teknologiske løsninger. På portalen er der også grafisk præsenterede klimadata og information om regionale klimaforandringer i Danmark. Portalen indeholder desuden interaktive værktøjer.

LAR løsninger (klimatilpasning.dk)

Netværket ”Vand i Byer” har lagt inspiration og retningslinjer på deres hjemmeside ”LAR i Danmark”. Her ligger Spildevandskomiteen retningslinjer for dimensionering af volumenet til LAR-løsninger og Rørcenteranvisning nr. 016 Anvisning for håndtering af regnvand på egen grund.

www.laridanmark.dk

Københavns Kommune har fået udarbejder kataloger med inspiration til udarbejdelse af LAR-løsninger m.v. LAR – kataloget kan ses på deres hjemmeside:

www.kk.dk/lar

På disse links kan du se eksempler på LAR-løsninger og blive klogere

Klimatilpasning.dk: LAR løsninger (klimatilpasning.dk)

Spildevandscenter Avedøre: LAR_Metodeguide-2010.pdf (ythat.dk) (side 5)

Bolius.dk har lavet en guide til regnvandsbede i haven: Regnvandsbed | Guide til opbygning af regnbed i haven (bolius.dk)

Det kan også være muligt at nedsive regnvand. Dette er især tilfældet hvis det er mindre områder hvorfra regnvandet skal håndteres såsom private grunde, dette gøres typisk i faskiner. Der skal søges om tilladelse til nedsivning. Greve kommune har retningslinjer for nedsivning af regnvand til faskine. Der skal ansøges om nedsivning af regnvand i faskine, ansøgningsskema og retningslinjer kan ses her

Retningslinjer for nedsivning af overfladevand til faskine (pdf).

Hvis du har lavet en LAR-løsning, som du gerne vil fremvise som eksempel til andre greveborgere, må du meget gerne kontakte kommunen, så kan vi tale om mulighederne for at være et lokalt eksempel til inspiration: klima@greve.dk 

• Udledning til vandløb skal ske med forsinkelse til naturligt baggrundsniveau på ca. 1-3 l/s afhængigt af vandløbssystemet
• Volumenet skal dimensioneres efter retningslinjerne fra Spildevandskomiteen,
• Der skal være sandfang og olieudskiller inden udledning til vandløb

KLAR Forsyning har bassiner og olieudskillere på de offentlige regnvandsledninger inden vandet leder ud til vandløbet for 5 eller 10 års regn hændelser. Som udgangspunkt skal der i håndteringen af regnvand benyttes robuste LAR-løsninger som f.eks.:

• Vadier (grøfter) opbygget med særligt filterjord over et drænrør,
• Våde bassiner, grøfter, damme med dykket udløb,
• Tilslutning via sandfang og olieudskiller eventuelt med bypassfunktion.