Invasive planter
Information om invasive planter
I den danske natur er der en række invasive planter; nogle er man grundejer pålagt at bekæmpe ved lov f.eks. Bjørneklo, mens andre er frivillige at bekæmpe. Der kan være flere grunde til at bekæmpe de invasive arter. Nogle kan være giftige mens andre f.eks. kan udkonkurrere hjemmehørende arter.
Vi har samlet en liste over nogle af arterne og kort beskrevet hvordan man som haveejer kan bekæmpe dem.
Invasive planter
Kontrol og bekæmpelse af armensk brombær er vanskelig, da planten har en høj vækstrate og hurtigt kommer sig efter forstyrrelser.
Netop fordi den er så vanskelig at bekæmpe, anbefales det at men kombinerer flere bekæmpelsesmetoder. Metoder til bekæmpelse kan være optrækning, slåning, græsning og opgravning.
Gyldenris danner tætte bestande hvor ingen andre planter har mulighed for at etablere sig. Derfor bør de bekæmpes.
Da planten bl.a. formerer sig ved rodskud, er grundig opgravning en god måde at bekæmpe planten på. Dette skal gøres over flere omgange for at få alt med.
Kæmpe-bjørnekloen er som den eneste invasive planteart omfattet af lovgivning, og en kommune kan pålægge ejere eller brugere af arealer, hvor der findes kæmpebjørneklo, at bekæmpe planten.
På Greve.dk har planten sin egen side, hvor du kan læse om bekæmpelsen.
Pileurt er uønsket da den skygger den naturlige vegetation ihjel. Den er meget svar at bekæmpe pga. dens omfattende rodnet og kraftige vækst.
Der findes forskellige metoder til at bekæmpe pileurten, såsom opgravning, slåning og græsning.
Rynket rose/hyben rose er den mest udbredte invasive art i Danmark.
Planten kan bekæmpes på flere måder, bl.a. ved slåning, manuel/maskinel optrækning og opgravning.
Fra og med den 1. januar 2022 er enhver handel med rynket rose forbudt i Danmark. Det er også forbudt at udveksle planterne. Eksisterende planter må dog gerne blive stående, hvis man sørger for, at de ikke kan sprede sig til naturen.
Det er også fortsat lovligt at udnytte hyben fra eksisterende planter til marmelade, hybenfrøolie mv.
Når rød hestehov visner om efteråret ligger jorden blotlagt hele vinteren. Da den ofte vokser langs vandløb, kan blotlægningen af jorden skabe erosion langs vandløbene. Derudover kan den være meget dominerende hvor den vokser og derved udkonkurrerer andre arter.
Rød hestehov kan bekæmpes ved slåning, græsning eller tildækning.
Hvad skal du gøre med affaldet?
Når du har bekæmpet invasive planter i din have, er det meget vigtigt at du skaffer materialet af vejen på den rigtige måde.
Det må ikke afleveres som haveaffald, da det så kan sprede sig til andre haver når haveaffaldet komposteres og genbruges.
Det skal pakkes i lukkede klare sække og afleveres som restaffald på din lokale genbrugsplads.