Sne og glatte veje

Det er grundejerens ansvar at snerydde og salte på private veje og stier. Husk også at rydde adgangsveje, gangstier og området omkring affaldsstativet, så blandt andre omdelere og renovatøren kan komme frem.

Forpligtelserne varierer afhængigt af vejens ejerforhold:

Offentlige veje i byområder

Bor du ud til en offentlig vej, er du ansvarlig for at rydde fortovet for sne og sikre, at det ikke er glat. Dette gælder uanset vejen eller stiens status som offentlig, og uanset om der er direkte adgang til vejen. Snerydning skal ske, når det er nødvendigt for at sikre sikker færdsel, og der skal saltes, når der er risiko for glatte veje og stier.

Du kan finde flere oplysninger i Greve Kommunes vinter-  og renholdelsesregulativ, afsnit 3.1.

Private fællesveje og stier

Bor du ud til en privat fællesvej eller sti, er du også ansvarlig for snerydning og saltning. Dette skal ske hurtigst muligt efter snefald og gælder både kørebane, fortov og sti uanset adgangsforholdene.

Du kan finde flere oplysninger i Greve Kommunes vinter-  og renholdelsesregulativ, afsnit 3.2.

Hvis kommunen skønner, at snerydning og saltning er mangelfuld, kan kommunen lade arbejdet udføre for grundejerens regning.

Kommunens veje og stier kan blive saltet før, under og efter snefald.

Hvis der er udsigt til sne, bliver der som regel saltet på hovedveje og andre vigtige veje 6–12 timer, før sneen begynder at falde. Det gør det sværere for sneen at sætte sig fast på vejen.

Når sneen begynder at falde, bliver der saltet igen for at holde sneen nede. De samme veje kan blive saltet flere gange, hvis det er nødvendigt.

Når snefaldet er ophørt, fortsætter saltningen i en prioriteret rækkefølge, så de vigtigste veje bliver håndteret først. Saltningen fortsætter, indtil veje og stier er sikre at færdes på.

Kommunen planlægger snerydning ud fra vejrudsigter, snefaldets omfang og trafikale hensyn.

Der bliver ryddet sne under og efter snefald, når salt alene ikke er nok.

Når sneen begynder at falde, bliver klasse 1 og klasse 2 veje ryddet løbende, hvis snemængden kræver det. Ved fortsat snefald kan de samme veje blive ryddet flere gange for at holde dem farbare.

Når snefaldet er ophørt, fortsætter snerydningen i en prioriteret rækkefølge, indtil veje og stier er farbare.

Læs mere om prioriteringen under Hvorfor bliver nogle veje ryddet før andre eller i vinter- og renholdelsesregulativet.

Kommunen rydder sne og salter veje, parkeringspladser, stier samt forarealer og overgange til s-togstationer i en prioriteret rækkefølge.

Vejene er inddelt i tre klasser, hvor klasse 1 og 2 prioriteres først, fordi de er mest trafikerede og vigtige for trafiksikkerheden, adgangen for beredskab og den offentlige transport:

• Klasse 1 veje: Denne klasse udgør det overordnede vejnet og har højeste prioritet. Derfor bliver der ryddet sne og saltet hver dag døgnet rundt. Det samme gør sig gældende for s-togsstationer.

• Klasse 2 veje: Denne klasse omfatter blandt andet fordelingsveje og har anden prioritet. Her bliver der ryddet sne og saltet hver dag mellem kl. 5.00 og 22.00.

• Klasse 3 veje: Denne klasse omfatter lokalveje og pladser, som har mindre betydning for afvikling af trafikken. Her bliver der ryddet sne og saltet på hverdage mellem kl. 7.00 og 18.00. Arbejdet på klasse 3 veje starter først, når opgaverne på klasse 1 og 2 veje er afsluttet. Derfor kan der gå længere tid, før alle klasse 3 veje er ryddet.

Du kan finde flere oplysninger i Greve Kommunes vinter- og renholdelsesregulativ, Bilag A og Bilag B.

Kommunale ejendomme

• Der bliver sneryddet og saltet ved kommunale ejendomme i en prioriteret rækkefølge: Plejecentre: Kommunens plejecentre har højeste prioritet. Her bliver der ryddet sne og saltet alle dage døgnet rundt.

• Skoler, daginstitutioner og idrætsanlæg: Kommunens skoler, daginstitutioner og idrætsanlæg har anden prioritet. Her bliver der ryddet sne og saltet alle dage mellem kl. 5.00 og 24.00.

• Kunstgræsbaner, atletikbaner og spejderhytter: Kommunens kunstgræsbaner, atletikbaner og spejderhytter har laveste prioritet. Her bliver der ryddet sne og saltet hver dag mellem kl. 6.00 og 24.00.

Alle veje, stier og fortove er ikke farbare på samme tid, når det sner kraftigt. Det kan betyde, at din normale rute ikke er lige så fremkommelig, som den plejer. Sæt derfor ekstra tid af til turen eller vælg en alternative rute. Kør i god tid, så du kommer sikkert frem uden unødigt besvær.

Fortove hører til klasse 3 og bliver ryddet efter hovedveje, hovedstier og øvrige vigtige trafikforbindelser. Rydning af offentlige fortove sker på hverdage mellem kl. 07.00 og 18.00.

Fodgængere må gerne gå på cykelstier eller veje, når fortovene ikke er ryddede.

Det sker, at biler kommer til at skubbe sne fra vejen op på fortovet. Derfor skal fortovene nogle gange ryddes flere gange.

Busstoppesteder, trapper og fodgængerovergange hører til klasse 3 og bliver ryddet efter hovedveje, hovedstier og øvrige vigtige trafikforbindelser og kun på hverdage mellem kl. 07.00 og 18.00.

Det sker, at biler kommer til at skubbe sne fra vejen op på busstoppesteder. Derfor skal nogle stoppesteder ryddes flere gange.

Private veje og stier bliver ikke ryddet for sne eller saltet af kommunen. Her er det grundejernes ansvar at sørge for, at veje og stier er sikre at færdes på.

Nogle grundejerforeninger har private aktører til at sørge for snerydning og saltning på private veje og stier.

Hvordan bliver vintertjenesten sat i gang?

Kommunens vintervagt følger retningslinjer fra Vejdirektoratet. Når Vejdirektoratet udsender udkald, vurderer vintervagten de lokale vej- og vejrforhold og beslutter, om der skal sættes ind med saltning og snerydning. 

Hvem udfører snerydning og saltning?

Kommunen har udliciteret vintertjenesten til entreprenøren Forstas, som står for snerydning og saltning på veje og offentlige pladser. Kommunen følger løbende arbejdet for at sikre, at det lever op til de aftalte standarder.

Hvordan styres ruterne?

Vintertjenesten planlægges og styres i systemet Vinterman fra Vejdirektoratet. Her ligger alle ruter, udkald og oversigt over mandskab. Chaufførerne kører efter faste ruter via GPS i Vintermans chaufførapp for at sikre det ønskede serviceniveau.

Hvilket materiel er til rådighed?

Entreprenøren råder over 4 lastbiler, 10 store traktorer, 6 sti-traktorer, 5 små traktorer samt 13 ladbiler med to medarbejdere i hver til håndsaltning.

Salt virker bedst ved let sne og visse temperaturer. Ved kraftigt snefald, lave temperaturer eller snefygning kan saltets effekt være begrænset, og der kan derfor stadig ligge sne eller være glat.

Biler og maskiner kan skubbe sne ind på stier, fortove og busholdepladser, som derfor skal ryddes igen.

Køretøjer og maskiner skal bruges bedst muligt. Derfor er der optimerede ruter for snerydning på veje og stier, og der er andre optimerede ruter for snerydning omkring plejehjem, daginstitutioner, skoler, stationspladser med videre. Derfor kan en maskine køre på vejen uden at snerydde, fordi den er på vej til en anden type opgave.

Desuden vil der køre andre snerydningskøretøjer på vejene, som for eksempel er på vej til en privat grundejerforening, hvor vejene skal ryddes.

“Giv et praj” er kommunens digitale løsning, hvor borgere kan indberette manglende snerydning, snefygning og lignende. Greve Kommune og entreprenøren Forstas sætter stor pris på indberetningerne, og alle meddelelser bliver vurderet og håndteret.

Et praj kan blive afvist, hvis det vedrører et privat areal, eller hvis forholdet ikke er omfattet af den kommunale vintervedligeholdelse. Afvisning kan også ske, hvis opgaven allerede er planlagt eller udført. Der bliver altid givet en forklaring, hvis et praj bliver afvist.

Læs mere om "Giv et praj" her.

Den konkrete pris på snerydning afhænger af, hvorvidt det er en vinter med meget sne og frost.

Greve Kommune afsatte i 2025 i alt 7.663.415 kroner på budgettet til saltning og snerydning.