Kontakt
Virksomhedskonsulenterne
Jobcenter Greve
Rådhusholmen 10
2670 Greve
Telefon: 43 97 80 80
”Vil du øge det socialøkonomiske medansvar i din virksomhed?
– så står vi klar med den knowhow, der kan bringe dig videre mod målet”.
Code of Care er en nonprofit organisation bestående af virksomhedsledere, der selv tager et socialt ansvar og som inspirerer til, informerer om og skaber innovation for at få flere virksomheder til at ansætte mennesker med psykiske, fysiske eller sociale udfordringer i livet.
Send os en mail på pernille@codeofcare.dk eller ring til os på 60189892. Så vender vi mulighederne for, hvordan vi sammen kan øge det sociale ansvar i danske virksomheder.
Læs mere om Code of Cares arbejde:
I Taskforcen Code of Care Greve er vores vision: "Vi vil motivere flere virksomheder til at skabe rammer for ledige, så de opnår deres fulde potentiale"
Code of Care er etableret af virksomhedsledere, støttet af virksomheder og arbejder for værdiskabelse i danske virksomheder.
Vi står sammen om at skabe et samfund, hvor flere mennesker med psykiske, fysiske eller sociale udfordringer i livet inkluderes på arbejdspladsen.
Code of Care accepterer ikke menneskeligt spild – personligt, socialt og finansielt. Code of Care arbejder for et paradigmeskifte i dansk erhvervsliv med det formål at skabe menneskelig og finansiel balance i virksomhederne.
Gennem målrettet arbejde med social ansvarlighed i flere perspektiver, hvor anstændighed, inklusion og værdien af rummeligheden er i fokus. Code of Care arbejder for at give mennesker med begrænsede ressourcer og udfordringer, mulighed for at bidrage til gavn for virksomhederne og samfundet.
"Alle mennesker har en værdi - lad os benytte den"
Code of Care ønsker at være katalysator for virksomhederne ved at skabe innovation, italesætte, inspirere og opfordre til øget ansvarstagen for mennesker på kanten af arbejdsmarkedet.
Sammen med din virksomhed tager vi teten for at gøre en forskel og få social ansvarlighed integreret i virksomhedens strategi og værdisæt.
Vi samarbejder ligeledes med jobcentre i styrkelsen af netværk mellem kommune og erhvervsliv.
Når flere bidrager, vil mangfoldigheden frembringe løsninger på, hvad vi skal leve af i fremtiden.
Code of Care etablerer Task Forces af virksomhedsledere, der sammen påtager sig en udfordring og udvikler løsningsmodeller i samskabelse med jobcentre og andre samarbejdspartnere.
Vi ønsker at nedbryde silotænkning og gennem collective impact at sikre menneskelig og finansiel balance – derfor siger vi mere care og mindre mig.