Gå til hovedindhold

Sådan taler vi på facebook og andre sociale medier

Her kan du læse retningslinjerne for Greve Kommunes facebookside og kommunens øvrige sociale medier.

Billede af Facebooks logo.

Greve Kommunes facebook-side og kommunens øvrige sociale medier skal være et godt sted at være for alle.

Derfor har vi udarbejdet nogle få retningslinjer for siden. Retningslinjerne er udformet med udgangspunkt i facebooks retningslinjer.

Retningslinjerne er:

  • Indlæg må ikke indeholde injurierende eller racistiske ytringer

  • Indlæg må ikke indeholde groft nedsættende ytringer om personer eller firmaer

  • Indlæg må ikke indeholde reklamebudskaber

  • Indlæg skal overholde ophavsretten

  • Brug ikke et upassende eller krænkende sprog

  • Undlad at hænge kommunale medarbejdere ud med navns nævnelse eller nedladende betegnelser.

Derudover må der ikke være indlæg, der har karakter af spam, fx:  

  • Enslydende indlæg, der postes flere gange

  • Hvis et indlæg blot er et link uden yderligere forklaring på relevansen

  • Hvis et indlæg handler om et helt andet emne, end den øvrige tråd.

Læs mere

Som udgangspunkt ønsker vi ikke at slette indlæg eller udelukke brugere.

Men hvis reglerne ikke bliver overholdt, forbeholder vi os alligevel retten til at slette indlæg og i særligt grove og gentagne tilfælde blokere en bruger midlertidigt eller permanent.

Indlæg fra falske profiler eller kampagnesider slettes, ligesom vi ikke accepterer dobbeltprofiler i henhold til Facebooks retningslinjer.

Som offentlig myndighed ønsker vi at værne om hver enkelt borger, og derfor sletter vi indlæg med personfølsomme oplysninger.

Vi sagsbehandler ikke på facebook.

Får vi henvendelser, der kræver sagsbehandling, vil vi henvise til en relevant afdeling eller fagperson i Greve Kommune.

Vi svarer så vidt muligt på henvendelser inden for 48 timer.

Målet med Greve Kommunes sociale medier er at drive kommunikationskanaler, hvor mange borgere har lyst til at deltage i samtalen mellem kommune og borgere - et moderne forsamlingshus, hvor Greve Kommune er vært for en samtale om det, der optager lokalsamfundene.

Greve Kommunes sociale medier er til gengæld ikke til partipolitisk samtale eller debat. Derfor gælder følgende retningslinjer for politikere valgt til byrådet i Greve.

  • Politikere må gerne like opslag på Greve Kommunes sociale medier, men ikke bidrage med kommentarer.
  • Politikerne er velkomne til at dele et opslag fra Greve Kommunes sociale medier på deres egne sociale medier og eventuelt kommentere opslaget der.
  • Kommunens kommunikationsteam har mandat til at slette kommentarer, som er postet af politikere, der er medlem af Greve Byråd.

Injurierende kommunikation slettes.

Se også facebooks eget regelsæt og community guidelines:

Læs også

Greve Kommune på Facebook og sociale medier

Facebook og andre sociale medier er vor tids gadekær. Og i Greve Kommune vil vi gerne være med i snakken.

Sidst opdateret: 8. februar 2024