Byplanlægning i Greve Kommune

Dialog og borgermøder

Dialog og borgermøder er en vigtig del af byplanlægningen i Greve Kommune.

Plan- og Tryghedsudvalget og administrationen lægger vægt på, at kommunens langsigtede fysiske udvikling sker i dialog med borgerne.

Borgerinddragelse og borgermøde

Baggrund og endelig vedtagelse

Planloven stiller krav om, at Byrådet i første halvdel af hver valgperiode skal offentliggøre en planstrategi. Strategien skal give en status på kommunens udvikling og beskrive hvilken retning, Byrådet ønsker for den fysiske udvikling af kommunen. Omfanget af den efterfølgende revision af kommuneplanen skal også beskrives.

“Planstrategi 2023 – Et godt sted hele livet” bygger oven på Greve Kommunes vision “Naturligvis Greve – gennem helhedssyn og fællesskab”, kommunens politiker, kommunens Klimahandlingsplan 2050 samt Ejendomsstrategien. Med udgangspunkt i disse peger Byrådet gennem planstrategien på tre pejlemærker, der beskriver, hvordan Greve Kommune også i fremtiden, er et godt sted at leve.

Planstrategien var i offentlig høring i perioden fra den 13. september 2023 til og med den 8. november 2023. I høringsperioden kom der otte høringssvar, hvor af to gav anledning til præciseringer. Planstrategien blev vedtaget af Byrådet den 29. januar 2024 (pkt. 29). Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten stemte imod planstrategien blandt andet med den begrundelse, at de ønskede et større fokus på blandede boliger.

Planstrategi 2023 - Et godt sted hele livet (PDF)

Planstrategiens pejlemærker

Pejlemærkerne er grundlaget for, hvilke emner Byrådet ønsker at revidere i den følgende kommuneplanrevision. Planstrategien består af tre pejlemærker:

• Rig natur og vedvarende energi
• Trygge og sammenhængende lokalområder
• Boliger til hele livet

Rig natur og vedvarende energi

Pejlemærket handler om, at Greve Kommune skal bidrage til den grønne omstilling, øge naturværdien i kommunen og planlægge for fremtidens klima. Det skal ske ved at skabe bedre rammer for vedvarende energianlæg og ved at give plads til mere natur. Tiltagene skal ske i byerne såvel som i det åbne land.

Trygge og sammenhængende lokalområder

Pejlemærket handler om at skabe bymiljøer med høj kvalitet, som er trygge og spændende at opholde sig i, og hvor der er god tilgængelighed. Dette skal ske ved at have lokalområdernes karakter og kvaliteter i fokus, når der udvikles og omdannes. Yderligere skal tilgængelighed for bløde trafikanter og lysten til at bruge grøn mobilitet som offentlig transport samt elbiler være i fokus.

Boliger til hele livet

Pejlemærket handler om at sikre fremtidens boligbehov, samt at byudviklingen skal være langsigtet og bæredygtig. Dette skal ske ved at fremme centralt placerede senior- og ældrevenlige boliger samt ved at fremme boliger til mange forskellige familieformer i større byudviklingsprojekter. Yderligere skal udviklingen af kommunen ske balanceret, hvilket vil sige, at der skal være sammenhæng mellem planlægningen, kommunens fremtidige behov samt det areal, der er tilgængelig i kommunen.

Rullende kommuneplanrevision

Administrationen lægger med Planstrategi 2023 op til en "rullende" kommuneplanrevision, hvor enkelte emner revideres løbende.
Det betyder, at hvert pejlemærke vil lede til et kommuneplantillæg, hvor de emner, det enkelte pejlemærke berører, vil blive revideret. Herved vil Byrådet skulle behandle tre kommuneplantillæg.
Kommuneplantillæggene til hvert pejlemærke vil blive udarbejdet og vedtaget etapevis og ét efter ét blive indarbejdet i den eksisterende digitale kommuneplan.
En rullende revision af kommuneplanen giver mulighed for i højere grad at gå i dybden med de emner, der optager borgerne og den politiske organisation samt bedre mulighed for borger- og interessentinddragelse.

Klagevejledning

Du kan klage over afgørelsen til Planklagenævnet, men kun over RETLIGE forhold. Det vil sige, at du kan klage, hvis du mener, kommunens afgørelse er i strid med loven. Du kan derimod ikke klage, fordi du er uenig i kommunens afgørelse. Det er Planklagenævnet, der afgør, om en klage vedrører et retligt forhold.
Klageberettiget er den ansvarlige minister, enhver med retlig interesse i sagens udfald, landsdækkende foreninger og organisationer (der som formål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer dens formål, og repræsenterer mindst 100 medlemmer), jf. planlovens § 59.
Klagen skal være indgivet inden fire uger efter modtagelsen af afgørelsen. Hvis afgørelsen er offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen fra tidspunktet for bekendtgørelse. Klagen er indgivet, når den er tilgængelig for Greve Kommune i Klageportalen.
Du klager via Klageportalen, som du finder på borger.dk og virk.dk. Klagen sendes herefter gennem Klageportalen til Greve Kommune.
Når du klager, skal du betale et gebyr. Gebyret er forskelligt for private og virksomheder. Privatpersoner skal betale et gebyr på 900 kr. Dette gælder også for en anmodning om genoptagelse. Virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder skal betale 1.800 kr. for behandling af eller genoptagelse af en klage. Gebyret reguleres den 1. januar hvert år.
Du kan læse mere om klagens behandling ved Planklagenævnet, Nævnenes Hus

Kommuneplanen 2021-2033

Kommuneplanen er en langsigtet, overordnet plan for kommunens udvikling af arealer. Indholdet i kommuneplanen og processen for dens vedtagelse er fastlagt i lov om planlægning (planloven). I henhold til loven skal der for hver kommune foreligge en kommuneplan. Der skal vedtages en kommuneplan i hver valgperiode, det vil sige ca. hvert fjerde år.

Kommuneplanen er grundlaget for den fysiske planlægning i Greve Kommune. 

Kommuneplanen sætter retningen for den fysiske udvikling i Greve Kommune i en 12-årig periode og revideres hvert 4. år. Her kan borgere, virksomheder, interesseorganisationer og andre orientere sig om Byrådets mål for kommunens udvikling, og hvordan arealerne må anvendes. Kommuneplanen sætter rammerne for, hvordan byerne skal udvikle sig, butiks- og erhvervsudvikling, trafikbetjening, naturbeskyttelse, klimatilpasning og mange andre emner.

Byrådet virker for realisering af kommuneplanen gennem administration af lovgivning. Kommuneplanens retningslinjer og rammer er den praktiske forbindelse mellem Byrådets mål og lovgivningen indenfor området. Det er grundlag for kommunens udarbejdelse af lokalplaner, administration af planlovens landzonebestemmelser og for kommunens administration inden for anden lovgivning, bl.a. bygge-, vej-, natur- og miljølovgivningen.

Kommuneplan 2021

Byrådet godkendte Kommuneplan 2021 den 12. december 2022.

Kommuneplanforslaget og miljøvurderingen var i offentlig høring i perioden fra den 23. juni 2022 til og med den 25. august 2022. Yderligere blev der i forbindelse med høringen afholdt et digitalt borgermøde den 11. august 2022.

Kommuneplan 2021 beskriver konkret, hvordan Byrådet vil bruge den fysiske udvikling af kommunen til at sikre Greve Kommune som et godt og bæredygtigt sted at bo, arbejde og drive forretning. Et sted, hvor der værnes om det gode, men samtidig gives plads til udvikling, der kan styrke fællesskaber og sammenhænge i byen. Byrådet ønsker med denne kommuneplan at skabe rammerne for det gode liv – tæt på storbyen, tættere på naturen.

Kommuneplanen er en fuld revision af Kommuneplan 2017-2029 og kan tilgås digitalt (som anbefales) eller som pdf herunder:

Kommuneplan 2021-2033 (Digital)

Kommuneplan 2021-2033 (PDF)

Retsvirkning

Kommunalbestyrelsen skal virke for kommuneplanens gennemførelse.

Byrådet virker for realisering af kommuneplanen gennem administration af lovgivning. Kommuneplanens retningslinjer og rammer er den praktiske forbindelse mellem Byrådets mål og lovgivningen indenfor området. Det er grundlag for kommunens udarbejdelse af lokalplaner, administration af planlovens landzonebestemmelser og for kommunens administration inden for anden lovgivning, bl.a. bygge-, vej-, natur- og miljølovgivningen.

Inden for byzoner kan byrådet jf. planloven § 12, stk. 2 modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan, der er tilvejebragt før kommuneplanen.

Inden for byzoner og sommerhusområder kan byrådet jf. planlovens § 12, stk. 3 modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelser i kommuneplanens rammedel. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen, er udlagt til offentligt formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt.

Tillæg til Kommuneplan 2021-2033

Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2021 - 2033 Første temarevision til Kommuneplan 2025 om Boliger til hele livet (Digital)

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2021-2033 for ændring af del af 4E20 til ny boligramme 4B69 i Tune (Digital)

Miljøvurdering af Kommuneplantillæg nr. 3 – Anden temarevision om rig natur og vedvarende energi

 Afgørelse om miljøvurdering og offentliggørelse af procesoplysninger

Greve Kommune er i gang med udarbejdelse af kommuneplantillæg nr. 3 til Kommuneplan 2021-2033. Tillægget er den anden temarevision af kommuneplanen med overskriften ’Rig natur og vedvarende energi’ og det er anden del af den ’rullende revision’ som består af tre temarevisioner frem mod Kommuneplan 2025.

Temarevisionen af kommuneplanen omfatter bl.a. ændringer i retningslinjer, redegørelse og udpegninger for skovrejsning, lavbundsjorde, Grønt Danmarkskort, oversvømmelsesrisiko og klimatilpasningsbassiner. Der er desuden forslag til ændringer af rammer.
Temarevisionen udarbejdes som et tillæg til Kommuneplan 2021-2033 og er omfattet af miljøvurderingslovens § 8, stk. 1, idet det fastlægger rammerne for senere anlægsprojekter og ændringer i arealanvendelse, der potentielt kan have en væsentlig indvirkning på miljøet. Greve Kommune har truffet afgørelse om, at der skal gennemføres miljøvurdering af kommuneplantillægget. Der gennemføres en miljøvurderingsproces sideløbende med udarbejdelsen af planforslaget.
Miljøvurderingsprocessen betyder, at kommuneplantillægget vurderes i en såkaldt miljørapport, og at miljørapporten offentliggøres samtidig med kommuneplantillægget.

Proces

Forud for miljøvurderingen afgrænses miljørapportens indhold i et afgrænsningsnotat. Berørte myndigheder bliver hørt om denne afgrænsning. Det vurderes foreløbigt, at de berørte myndigheder er:

Forslaget til kommuneplantillæg nr. 3 ’anden temarevision om rig natur og vedvarende energi’ medfører ikke grænseoverskridende miljøpåvirkninger, og der foretages derfor ikke en høring af berørte stater.
Efter høringen af berørte myndigheder inddrages eventuelle høringssvar og den endelige afgrænsning af miljørapportens indhold fastlægges.
Miljørapporten udarbejdes sideløbende med forslag til temarevisionen, og dokumenterne fremlægges i en 8 ugers offentlig høring, hvor både offentligheden og berørte myndigheder høres.

Høringen vil blive offentliggjort på Greve Kommunes hjemmeside.

Efter den offentlige høring inddrages eventuelle høringssvar og der udarbejdes en sammenfattende redegørelse, som beskriver hvordan miljøhensyn er inddraget i den endelig plan. Kommuneplantillægget behandles af byrådet med henblik på vedtagelse og offentliggøres sammen med den sammenfattende redegørelse.
Den foreløbige tidsplan for kommuneplantillæg nr. 3 – 'anden temarevision om rig natur og vedvarende energi' samt den tilhørende miljøvurdering ses herunder.

Lovgrundlag

Kommuneplantillægget er udarbejdet efter: Planlovens kapitel 4 om kommuneplanlægning.
Miljøvurdering af planforslaget gennemføres efter reglerne i miljøvurderingsloven med senere ændringer: LBEK nr. 4 af 3. januar 2023. Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

Oplysninger

Miljøoplysninger der anvendes til miljøvurderingen offentliggøres sammen med planforslaget og miljørapporten på kommunens hjemmeside.
Bemærkninger eller spørgsmål til processen kan rettes til: Planafdelingen på mail: plan@greve.dk. Fristen for bemærkninger, som skal med som høringssvar, skal sendes indenfor høringsperioden.

 KLAGEVEJLEDNING

Denne afgørelse kan påklages til Planklagenævnet.
Du klager via klageportalen, som du finder via borger.dk eller virk.dk. Du logger på klageportalen med MitID. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Greve Kommune via klageportalen. 
Når du klager, skal du betale et klagegebyr. Gebyret er på 900,- kr. for privatpersoner og 1.800,- kr. for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder. Klagegebyret opkræves først, hvis Greve Kommune beslutter at fastholde afgørelsen og videresender klagen til Planklagenævnet.
I klageportalen sendes din klage automatisk først til Greve Kommune. Hvis Greve Kommune fastholder afgørelsen, sender Greve Kommune klagen videre til behandling i nævnet via klageportalen. Du får besked om videresendelsen.
Planklagenævnet afviser din klage, hvis du sender den uden om klageportalen, medmindre du forinden er blevet fritaget for brug af klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Planklagenævnet. Nævnet afgør herefter, om du kan fritages for at bruge klageportalen. Se betingelserne for at blive fritaget her.

Klagefrist

Klagen skal indgives inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt, det vil sige d. 10. april 2025. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Opsættende virkning

En klage over denne afgørelse har opsættende virkning efter lovgivningen. Planklagenævnet kan træffe afgørelse om at fravige lovgivningens udgangspunkt i særlige tilfælde.

Kommuneplan 2025

Kommuneplanen er den plan, hvor du som borger, virksomhed eller bygherre kan orientere dig om, hvordan hele kommunens areal ønskes forvaltet og med hvilken hensigt.

Rullende kommuneplanrevision

Kommuneplantillæg nr. 2 til Kommuneplan 2021 - Første temarevision til Kommuneplan 2025 om Boliger til hele livet, blev vedtaget på Byrådsmøde. 23. april 2025 (pkt. 25), og bekendtgjort d. 5. maj 2025. Tillægget indarbejdes i Kommuneplan 2021.

Kommuneplantillæg nr. 2 til Kommuneplan 2021 - Første temarevision til Kommuneplan 2025 om Boliger til hele livet (Digital)

Kommuneplantillægget består af nedenstående ændringer:

Genvedtagelse af rækkefølgeplanen

Byrådet kan med rækkefølgeplanen til en vis grad styre udbygningstakten af nye områder, omdannelse af eksisterende byområder og prioriteringen af disse. Fordelen ved rækkefølgeplanlægningen er, at kommunen kan sikre, at byudvikling sker hensigtsmæssigt, dvs. under hensyn til de kommunale investeringer som ofte følger af byudvikling som f.eks. kommunale services og infrastruktur. Byrådet er ikke forpligtiget til at udarbejde en lokalplan, der er i strid med kommuneplanens rækkefølgeplan.

Kommuneplanen planlægger for en 12-årig planperiode. Den eksisterende Kommuneplan 2021 har to planperioder, dels fra 2021-2027 (de første seks år af planperioden), og dels fra 2028-2033 (de sidste seks år af planperioden). Den nye Kommuneplan 2025 kommer til at have følgende to planperioder: fra 2025-2031 og fra 2032-2037.

Forslaget til kommuneplanrevisionen lægger op til, at de områder, der i Kommuneplan 2021 var mulige at planlægge for i første halvdel af planperioden (2021-2027), og hvor planlægning ikke er igangsat, fortsat er mulige at udvikle i den "nye" første halvdel af planperiode (2025-2031). Der er kun tale om ét område, som er et mindre område ved Industrilunden i Tune.

Kommuneplanrevisionen lægger ligeledes op til, at de områder, der i Kommuneplan 2021 var mulige at udvikle i anden halvdel af planperioden (2028-2033), fortsat er mulige at udvikle i den "nye" anden halvdel af planperioden (2032-2037). Områderne i anden halvdel af planperioden har alle miljømæssige, infrastrukturelle og/eller kommunale kapacitetsmæssige udfordringer, der skal løses, før områderne kan udvikles. Der er tale om følgende områder:

• Område nord for Rendebjergvej i Tune
• Område syd for Tune
• Roskildevej (gammel Top-Toy grund)
• Tværhøjgård etape 4 i Greve
• Greve Midtby
• Hovedgaden vest for Karlslunde Landsby
• To bolig-øer ved Langagergård

Revision af retningslinje om grundstørrelse og fælles friareal ved tæt-lav bebyggelse

Forslaget til kommuneplanrevisionen lægger op til, at retningslinje 1.5.3 ændres fra:

• "For tæt-lav bebyggelse skal den enkelte boligs grund være på mindst 250 m2, forudsat at der er et fælles friareal på minimum 150 m2 pr. bolig, (eksklusive vejareal)" til
• "For tæt-lav bebyggelse skal den enkelte boligs grund være på mindst 150 m2, forudsat at der er et fælles friareal på minimum 250 m2 pr. bolig, (eksklusive vejareal)”.

Bevæggrunden for ændringen er dels at give mulighed for mindre haver ved tæt-lav bebyggelse, som f.eks. efterspørges af seniorer og ældre, uden at give mulighed for mere og tættere bebyggelse, og dels at give mulighed for et større fælles friareal, som kan placeres mere fleksibelt ift. den samlede bebyggelse.

Redegørelse til retningslinjer om 'Byudvikling og bosætning'

Ydermere indbefatter kommuneplanrevisionen, at der udarbejdes redegørelsestekst til retningslinjerne om 'Bolig og Bosætning', der med revisionen omdøbes 'Byudvikling og bosætning'. Kommuneplan 2021 indeholdt ikke redegørelsestekst, selvom dette er et krav jf. planlovens § 11 e.

Større brugervenlighed

Administrationen vil, når kommuneplanrevisionen endelig vedtages og implementeres i den digitale kommuneplan, ændre det digitale layout og forenkle en række forklarende tekstafsnit, omfattende tekstafsnit i afsnittene ’Hovedstruktur’ og ’ Om planen’.

Detailhandelsanalyse

Greve Kommune har i forbindelse med kommuneplanrevision 2021-2033 fået udarbejdet en detailhandelsanalyse af ICP (Institut for Center-Planlægning).

Detailhandelsanalyse Greve Kommune februar 2021 (PDF)

Formålet med detailhandelsanalysen er at komme med input til kommunens detailhandelsplanlægning og bidrage med idéer til en videreudvikling af detailhandelen og bylivet i kommunen.

Analysen indeholder bl.a. anbefalinger og idéer til butikker og andre kundeorienterede byfunktioner, der kan styrke og udvikle by- og erhvervslivet – med et særligt fokus på kommunens fire bymidter (Hundige, Greve, Karlslunde og Tune), samt en kortlægning af alle butikker i forhold til bl.a. areal, omsætning, attraktion, handelsbalance og kortlægning af konkurrencesituationen. Desuden belyser analysen generelle udviklingstendenser i detailhandlen.

Besøg lokalplanportalen og få et overblik over lokalplaner i Greve Kommune

På lokalplanportalen kan du se:

• Hvilken lokalplan gælder for din adresse

• Alle gældende lokalplaner

• Lokalplanforslag, som er i offentlig høring

• Lokalplanvejledning for konsulenter og bygherrer

Lokalplanportalen (Digital)

Nedenstående lokalplaner er netop vedtaget og offentliggjort

Lokalplan nr. 15.27 - Boliger på Industrisvinget 1,3 og 5 i Tune (Digital)

Lokalplan nr. 15.26 - Boliger ved Industrilunden 1 og 3 i Tune (Digital)

Lokalplan nr. 12.51 Daginstitution ved Greve Borgerhus (Digital)

Lokalplan nr. 14.59 for Legeplads og boldfælled ved Møllehaven, Karlslunde Landsby (Digital)

Lokalplan nr. 11.59 for Transport- og distributionserhverv ved Kildebrøndevej 60, Hundige (Digital)

Lokalplan nr. 14.55 for Boligområde ved Vesterbjerg 42 i Greve Landsby (Digital

Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 14.29 for Boligområde ved Vesterbjerg 44 i Greve Landsby

Læs mere

Hvad er en lokalplan?

Guide til bygherre om lokalplanlægning (PDF)

Helhedsplaner

Når der skal planlægges for større, komplicerede områder, er det en fordel at udarbejde en helhedsplan for det samlede område. Helhedsplanlægningen kan ske i dialog med borgere og interessenter i området.

En helhedsplan vil normalt udtrykke et samlet anslag – et hovedgreb – i forhold til bl.a. anvendelse, bebyggelse, højder, veje, stiforbindelser og grønne områder.

Vedtagne helhedsplaner:

Helhedsplan for erhvervsudvikling i ’Det indeklemte areal’ i Greve Kommune

Helhedsplanen for ’Det indeklemte areal’ blev endelig vedtaget af Byrådet den 13. marts 2024. 

Helhedsplanens formål er at sikre vision og principper for en mere langsigtet fysisk udvikling af 'Det indeklemte areal' og sikre et helhedsorienteret grundlag for den videre planproces.

Helhedsplanen skitserer overordnet, hvordan ’Det indeklemte areal’ kan blive udviklet til erhvervsformål med transport- og distributionserhverv i den nordlige del og med mulighed for generel indpasning af erhverv i den sydlige del. Planens overordnede disponering er defineret ved tre byggeområder, ved en grøn og blå struktur særligt fokuseret omkring de grønne kiler og et beplantningsbælte i områdets kant samt en nord-sydgående fordelingsvej og stiforbindelse langs København-Ringsted Banen.

Helhedsplan for erhvervsudvikling i ’Det indeklemte areal’ i Greve Kommune (PDF)

Sammenfattende redegørelse af miljøvurderingen for Helhedsplan for erhvervsudvikling i 'det indeklemte areal' i Greve Kommune (PDF)

Helhedsplan for Strandvejsområdet - Bevaring og fornyelse

Endelig vedtaget af Byrådet september 2015.

Helhedsplanen blev efterfølgende indarbejdet i fire lokalplaner i strandvejsområdet. De fire lokalplaner blev i oktober 2020 erstattet af én samlet lokalplan for strandvejsområdet. I august 2023 blev der yderligere vedtaget et tillæg til lokalplanen for strandvejsområdet.

Helhedsplan for Strandvejsområdet - Bevaring og fornyelse (PDF)

Langagergård Landskabsplan

Endelig vedtaget af Byrådet december 2005.

Landskabsplanen åbner mulighed for et stort sammenhængende grønt rekreativt landskab med plads til en række bolig-øer.

Landskabsplanen er efterfølgende indarbejdet i en række lokalplaner for de enkelte bolig-øer.

Langagergård Landskabsplan (PDF)