Byplanlægning i Greve Kommune

Dialog og borgermøder

Dialog og borgermøder er en vigtig del af byplanlægningen i Greve Kommune.

Plan- og Udviklingsudvalget og administrationen lægger vægt på, at kommunens langsigtede fysiske udvikling sker i dialog med borgerne.

Borgerinddragelse og borgermøde

Tuneudvalget

Plan- og Udviklingsudvalget besluttede 20. marts 2018 at der nedsættes et Tuneudvalg bestående af syv interesserede Tune-borgere. Tuneudvalget beslutter selv, hvilke emner de ønsker at drøfte. Tuneudvalget kan mødes med politiske fagudvalg, når det er relevant.

Planstrategi 2019

En planstrategi kigger 10-15 år frem i tiden og tegner de overordnede linjer for kommunens udvikling.

Byrådet vedtog på mødet den 23. marts 2020 Greve Kommunes Planstrategi 2019 - Vi skaber rum for det gode liv - tæt på storbyen, tættere på naturen, som erstatter strategien fra 2015.

I planstrategien fremlægger Byrådet sine overordnede mål for kommunens fremtidige udvikling. Strategien sætter den politiske retning for den kommende fulde revision af kommuneplanen.

Planstrategi 2019 (PDF)

Målet med Planstrategi 2019 er:

At opstille en strategi for byudviklingen, som er konkret nok til at sætte retning for arbejdet med kommune- og lokalplaner, og som kan danne udgangspunkt for administrationens forhåndsdialog med projektudviklere og bygherrer.Målet med Planstrategi 2019 er omsat til seks pejlemærker for byudviklingen, som med udgangspunkt i forskellige udfordringer og kvaliteter giver et bud på, hvad målet for byplanlægningen skal være.

En by til det gode liv - hele livet:

Borgerne skal kunne bo i kommunen hele livet - uanset livssituation. Det kræver et udbud af boliger til alle aldre og med en variation i boligtyper, der passer til nye familiemønstre og flere ældre. Behovet for et mere varieret udbud af boliger rummer også muligheden for en mere blandet by.
Den blandede, trygge by med plads til forskellighed: Greve er en forholdsvis opdelt by, hvor parcelhuse, rækkehuse og etageboliger er koncentreret i hver deres kvarterer. Det giver en by, hvor forskellige befolkningsgrupper i høj grad lever adskilt i ret ensartede kvarterer. En blanding af boligformer og byfunktioner kan skabe trygge byrum og give grundlag for mødesteder og fællesskaber.
Sydkystens grønne og blå oase: Den lange strand, de grønne kiler gennem byen, skovrejsning, Hedeland, Køge Bugt Strandpark, Greve Marina, Mosede Havn og Mosede Fort er nogle af Greves kvaliteter, som kan måle sig med de bedste i Hovedstadsområdet. Det er kvaliteter, som skal bruges til at brande Greve, og som skal styrkes, når vi bygger ny by og omdanner eksisterende by.

Den sunde by i bevægelse:

Gode uderum og adgang til bynær natur giver gode rammer for bevægelse for alle aldersgrupper og understøtter en sund livsstil. De korte afstande giver mulighed for, at flere bruger cyklen mere i det daglige. Alligevel stiger antallet af overvægtige og mange Greve-borgere får for lidt motion i dagligdagen. Dertil kommer, at mange oplever problemer med stress og ensomhed. Rammerne for aktivitet, bevægelse og fællesskab skal prioriteres, når der bygges nye boligområder, eller når de eksisterende renoveres.

Byen i vækst:

Erhvervsarealerne til produktions- og logistikvirksomheder er begrænsede. Mange af de nye erhverv, som Greves iværksættere skaber, er byerhverv, der kræver mindre areal, og som kan bidrage til at skabe liv i de stationsnære områder.

Byen i den regionale infrastruktur:

Greves centrale placering i hovedstadsområdets infrastruktur er en styrke både i forhold til bosætning og i forhold til at tiltrække virksomheder. Men der er også en bagside. Motorvejen og de to baneforbindelser opsplitter kommunen, og især motorvejen giver problemer med støj i boligområder. Dertil kommer, at arealreservationer til Ring 5 og støjzonen omkring Roskilde Lufthavn betyder væsentlige indskrænkninger i byudviklingsmulighederne i fx Tune. Det er derfor nødvendigt, at støjproblemerne finder en løsning, og at der arbejdes på alternativer til Ring 5.

Kommuneplanen 2021-2033

Kommuneplanen er en langsigtet, overordnet plan for kommunens udvikling af arealer. Indholdet i kommuneplanen og processen for dens vedtagelse er fastlagt i lov om planlægning (planloven). I henhold til loven skal der for hver kommune foreligge en kommuneplan. Der skal vedtages en kommuneplan i hver valgperiode, det vil sige ca. hvert fjerde år.

Kommuneplanen er grundlaget for den fysiske planlægning i Greve Kommune. 

Kommuneplanen sætter retningen for den fysiske udvikling i Greve Kommune i en 12-årig periode og revideres hvert 4. år. Her kan borgere, virksomheder, interesseorganisationer og andre orientere sig om Byrådets mål for kommunens udvikling, og hvordan arealerne må anvendes. Kommuneplanen sætter rammerne for, hvordan byerne skal udvikle sig, butiks- og erhvervsudvikling, trafikbetjening, naturbeskyttelse, klimatilpasning og mange andre emner.

Byrådet virker for realisering af kommuneplanen gennem administration af lovgivning. Kommuneplanens retningslinjer og rammer er den praktiske forbindelse mellem Byrådets mål og lovgivningen indenfor området. Det er grundlag for kommunens udarbejdelse af lokalplaner, administration af planlovens landzonebestemmelser og for kommunens administration inden for anden lovgivning, bl.a. bygge-, vej-, natur- og miljølovgivningen.

Kommuneplan 2021

Byrådet godkendte Kommuneplan 2021 den 12. december 2022.

Kommuneplanforslaget og miljøvurderingen har været i offentlig høring i perioden fra den 23. juni 2022 til og den 25. august 2022. Yderligere har der i forbindelse med høringen været afholdt et digitalt borgermøde den 11. august 2022.

Kommuneplan 2021 beskriver konkret, hvordan Byrådet vil bruge den fysiske udvikling af kommunen til at sikre Greve Kommune som et godt og bæredygtigt sted at bo, arbejde og drive forretning. Et sted, hvor der værnes om det gode, men samtidig gives plads til udvikling, der kan styrke fællesskaber og sammenhænge i byen. Byrådet ønsker med denne kommuneplan at skabe rammerne for det gode liv – tæt på storbyen, tættere på naturen.

Kommuneplanen er en fuld revision af Kommuneplan 2017-2029 og kan tilgås digitalt (som anbefales) eller som pdf herunder:

Kommuneplan 2021-2033 (Digital)

Kommuneplan 2021-2033 (PDF)

Retsvirkning

Kommunalbestyrelsen skal virke for kommuneplanens gennemførelse.

Byrådet virker for realisering af kommuneplanen gennem administration af lovgivning. Kommuneplanens retningslinjer og rammer er den praktiske forbindelse mellem Byrådets mål og lovgivningen indenfor området. Det er grundlag for kommunens udarbejdelse af lokalplaner, administration af planlovens landzonebestemmelser og for kommunens administration inden for anden lovgivning, bl.a. bygge-, vej-, natur- og miljølovgivningen.

Inden for byzoner kan byrådet jf. planloven § 12, stk. 2 modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan, der er tilvejebragt før kommuneplanen.

Inden for byzoner og sommerhusområder kan byrådet jf. planlovens § 12, stk. 3 modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelser i kommuneplanens rammedel. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen, er udlagt til offentligt formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt.

Klagevejledning

Du kan klage over afgørelsen til Planklagenævnet, men kun over RETLIGE forhold. Det vil sige, at du kan klage, hvis du mener, kommunens afgørelse er i strid med loven. Du kan derimod ikke klage, fordi du er uenig i kommunens afgørelse. Det er Planklagenævnet, der afgør, om en klage vedrører et retligt forhold.

Klageberettiget er den ansvarlige minister, enhver med retlig interesse i sagens udfald, landsdækkende foreninger og organisationer (der som formål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer dens formål, og repræsenterer mindst 100 medlemmer), jf. planlovens § 59.

Klagen skal være indgivet inden fire uger efter modtagelsen af afgørelsen. Hvis afgørelsen er offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen fra tidspunktet for bekendtgørelse. Klagen er indgivet, når den er tilgængelig for Greve Kommune i Klageportalen.

Du klager via Klageportalen, som du finder på borger.dk og virk.dk. Klagen sendes herefter gennem Klageportalen til Greve Kommune.

Når du klager, skal du betale et gebyr. Gebyret er forskelligt for private og virksomheder. Privatpersoner skal betale et gebyr på 900 kr. Dette gælder også for en anmodning om genoptagelse. Virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder skal betale 1.800 kr. for behandling af eller genoptagelse af en klage. Gebyret reguleres den 1. januar hvert år.

Du kan læse mere om klagens behandling ved Planklagenævnet, Nævnenes Hus

Miljøvurderingen

Kommuneplanforslaget er omfattet af miljøvurderingsloven.

Kommunens afgørelse ved gennemførelse af en miljøvurdering efter miljøvurderingsloven § 8 stk. 1, nr.  3 kan påklages efter reglerne i planloven, jf. miljøvurderingsloven § 48, stk. 2. Du kan klage over retlige spørgsmål i forbindelse med miljørapporten. Du kan f.eks. klage over manglende opfyldelse af lovens krav til miljørapportens indhold og procedure.

En klage skal være indgivet inden 4 uger fra datoen for den offentlige bekendtgørelse.

Klager skal indsende sin klage elektronisk via Planklagenævnets digitale Klageportal.

Hvis du vil indbringe sagen for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra afgørelsens modtagelse.

Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning herom til Greve Kommune via e-mail byg@greve.dk. Greve Kommune videresender anmodningen til Planklagenævnet, som beslutter, om du kan blive fritaget.

Miljøvurderingen konkluderer, at den byudvikling kommuneplanen muliggør ikke vil have væsentlige indvirkninger på miljøet.

Detailhandelsanalyse

Greve Kommune har i forbindelse med kommuneplanrevision 2021-2033 fået udarbejdet en detailhandelsanalyse af ICP (Institut for Center-Planlægning).

Detailhandelsanalyse Greve Kommune februar 2021 (PDF)

Formålet med detailhandelsanalysen er at komme med input til kommunens detailhandelsplanlægning og bidrage med idéer til en videreudvikling af detailhandelen og bylivet i kommunen.

Analysen indeholder bl.a. anbefalinger og idéer til butikker og andre kundeorienterede byfunktioner, der kan styrke og udvikle by- og erhvervslivet – med et særligt fokus på kommunens fire bymidter (Hundige, Greve, Karlslunde og Tune), samt en kortlægning af alle butikker i forhold til bl.a. areal, omsætning, attraktion, handelsbalance og kortlægning af konkurrencesituationen. Desuden belyser analysen generelle udviklingstendenser i detailhandlen.

Besøg lokalplanportalen og få et overblik over lokalplaner i Greve Kommune.

På lokalplanportalen kan du se:

• Hvilken lokalplan gælder for din adresse

• Alle gældende lokalplaner

• Lokalplanforslag, som er i offentlig høring

• Lokalplanvejledning for konsulenter og bygherrer

Lokalplanportalen (digital)

Nedenstående lokalplaner er netop vedtaget og offentliggjort:

Lokalplan nr. 15.24 - Plejecenter i Lunden i Tune (Digital)

Lokalplan nr. 14.54 - Tværhøjgård etape 3 (Digital)

Lokalplan nr. 14.58 for Vandværk ved Greve Landevej 77 (Digital)

Lokalplan nr. 11.58 for Daginstitution ved Hundige Strandby (Digital)

Læs mere

Hvad er en lokalplan?

Se guide til bygherre om lokalplanlægning (PDF)

Helhedsplaner

Når der skal planlægges for større, komplicerede områder, er det en fordel at udarbejde en helhedsplan for det samlede område. Helhedsplanlægningen kan ske i dialog med borgere og interessenter i området.

En helhedsplan vil normalt udtrykke et samlet anslag – et hovedgreb – i forhold til bl.a. anvendelse, bebyggelse, højder, veje, stiforbindelser og grønne områder.

Vedtagne helhedsplaner:

Helhedsplan for Strandvejsområdet - Bevaring og fornyelse

Endelig vedtaget af Byrådet september 2015.

Helhedsplanen er efterfølgende indarbejdet i de fire Strandvejslokalplaner for Hundige, Greve, Mosede og Karlslunde, de fire lokalplaner blev endelig vedtaget i perioden september 2016 til januar 2018.

Helhedsplan for Strandvejsområdet - Bevaring og fornyelse (PDF)

Helhedsplan (forslag) for Tværhøjgård - fase 1

Vedtaget af Byrådet maj 2007.

Helhedsplanen præsenterer 3 modeller for udbygning af Tværhøjgård. Modellerne har forskellig fordeling mellem bolig og erhverv.

Landskabsplanen er allerede indarbejdet i en lokalplan, og skal ligeledes indarbejdes i de resterende lokalplaner for Tværhøjgård.

Helhedsplan (forslag) for Tværhøjgård - fase 1 (PDF)

Langagergård Landskabsplan

Endelig vedtaget af Byrådet december 2005.

Landskabsplanen åbner mulighed for et stort sammenhængende grønt rekreativt landskab med plads til en række bolig-øer.

Landskabsplanen er efterfølgende indarbejdet i en række lokalplaner for de enkelte bolig-øer.

Langagergård Landskabsplan (PDF)