Klimaplan

De menneskeskabte klimaforandringer er sat ind, og udviklingen går stærkt. I Danmark er temperaturen steget med 1,1 grader celcius på de sidste 100 år, men det er stigende til at være 1,5 over de sidste 30 år og 2 grader de sidste 5 år.

I Greve Kommune vil klimaforandringerne betyde, at temperaturen stiger, der kommer flere hededøgn om året og øget tørkeperioder, mere regn om vinteren og mellem 30-70 % flere skybrud i skybrudssæsonen, kystlinjen vil også forandre sig, når havet stiger, og det vil få grundvandet til at stige tættere op under jordoverfladen.

Det lyder måske ikke af så meget, men det har blandt andet stor betydning for naturen, som har svært ved at følge med udviklingen. Det har derudover betydning for, hvordan vi indretter os i de bebyggede områder, så vi undgår at bruge meget energi på at køle husene ned. Det har betydning for mængden af drikkevand og vand til natur og planter, at den regn der kommer under skybrud ikke fosser ud i Køge Bugt, men kan blive tilbageholdt på land til nyt drikkevand, til vandreservoirer og -huller til tørre tider for planter og dyr.

Klimaet forandrer sig drastisk over hele verden, og det får også konsekvenser for borgere og virksomheder i kommunen. De globale klimaforandringer han nemlig stor betydning for fødevarer, sikkerhed og meget mere. 

Inden for Greve Kommunes grænser udleder borgere, virksomheder og civilsamfund næsten udelukkende CO2 fra transport og energiforbrug. Aktiviteterne i kommunen medfører også en udledning andre steder i Danmark og resten af verden. Den udledning stammer fra produktionen af fødevarer, tøj, ting og sager, bygninger og rejser - og denne udledning er tre gange så høj som den inden for kommunen grænser.

At mindske klimaforandringerne fra den nuværende levevis kræver store omlægninger i vores internationale, nationale og lokale samfund. Alle kommuner i Danmark samarbejder derfor om at nå det internationale mål om at stoppe med at udlede CO2 inden 2050.

Selvom problemerne er store, er løsningerne heldigvis mange. Samtidigt er det et bærende princip i klimahandlingsplanen, at løsningerne som kommunen deltager i at fremme løser mere end et problem. Tilpasningen til klimaforandringerne kan løses enten ved samtidig reduktion af CO2 eller ved lavest mulig udledning. Derudover skal løsningerne aktivt fremme et forbedret miljø, det sociale og være økonomisk fornuftige. 

• Skovrejsning kan for eksempel både lagre CO2, beskytte og øge grundvandsressourcen, skabe øget biodiversitet og øget mental trivsel - hvis det indtænkes i planlægningen og udførelsen.     
• Antallet af kørte km. kan reduceres ved at køre flere sammen, tage den kollektive transport, cykle og gå, og når det ikke rækker, så er der overgang til elbil. At gå fra bil til aktiv, fysisk transport kan øge både trivsel og sundhed, hvilket desuden reducerer omkostninger for både den enkelte, kommunen og samfundet.
• Reduktionen fra energiforbruget kræver, at der fortsat spares på energien, og det kan både betale sig for den enkelte, det kan samfundsmæssigt betale sig, og det giver en lavere miljøbelastning. At olie- og gasfyr udskiftes til fjernvarme, jordvarme eller varmepumpe giver et mere effektivt varmesystem og kan samfundsmæssigt betale sig. Både energisparetiltag og udskiftning fra olie og gas forbedrer den sikkerhedspolitiske situation. 
• Livsstil og forbrug kan omlægges og samtidig forbedre levestandarden. For eksempel tager de revisionen af de nationale kostråd i 2021 højde for både klima og sundhed. Ligesom reparation, deling og genbrug er nøgle til mindre udledning og mindre miljøbelastning og kan være et værn mod ensomhed og økonomisk betale sig for den enkelte. 

Vi skal være sammen om at ændre livet som vi kender det i en klimavenlig retning - ingen aktør kan forandre situationen alene.

Kommunen vil reducere udledningen fra de kommunale bygninger, transporten forbundet med sine aktiviteter, og fra indkøb og de måltider der serveres. Kommunen vil derudover bidrage til den generelle omstilling i kraft af sin rolle som myndighed og medejer af selskaber, såsom varmeforsyningsselskaber. Det har betydning for, hvordan kommunen udvikler sig i sin fysiske indretning, hvilke brændsler fjernvarmen produceres på, om bussen kører på el med mere.

Kommunens udledning af CO2 svarer til under 10 % af udledningen fra de øvrige aktiviteter blandt kommunens borgere og virksomheder. Det er derfor også nødvendigt for virksomhederne at arbejde massivt med deres energiforbrug, transport og vareforbrug, ligesom det er nødvendigt som forening at omstille aktiviteterne i klimavenlig retning, og som borger at leve livet - klimavenligt.

Det kan være svært at komme i gang, og det vil kommunen derfor hjælpe til med i lokalsamfundet. Derfor vil hjemmesiden i den kommende tid blive udbygget, arrangementer vil blive planlagt, og der vil blive rakt ud til virksomhederne, til eksisterende og nye fællesskaber med inspiration og et fælles call to action. 

Kommunen hører meget gerne om det der allerede spirer og som kan udbredes til inspiration for andre, hvad går godt, hvad er svært, og hvordan kan det spredes. Vi når nemlig længst, hvis vi hjælper hinanden.

Planen indeholder:

• Rammesætning: Her forpligter byrådet sig på at påbegynde implementeringen. Samtidig er baggrunden og metoden for "DK2020: Klimahandlingsplaner for hele Danmark" ridset op.
• Kortlægning: Her opgøres CO2-udledningen og klimafarerne for kommunens fulde geografi, og der fastsættes ambitiøse delmål for 2025 og 2030 på vejen mod CO2-neutralitet senest inden 2050. Desuden er der en præsentation af de sociale, økonomiske og miljømæssige kvaliteter, som klimaarbejdet skal understøtte i implementeringen.
• Planlægning: Her fokuseres på de indsatsområder, målsætninger og konkrete tiltag, der planlægges iværksat i indeværende planperiode, 2023-2026, for at nå delmålene.

Planen er udarbejdet, så den medvirker til indfrielse af byrådets vision, Naturligvis Greve - gennem helhedssyn og fællesskab, og samtidigt samler op på, skaber sammenhæng til og udmønter handlinger tilknyttet andre relevante planer og politiker (Spildevandsplan, Affaldsplan mm.).

Tiltagslisten indeholder:

• Oversigtskema over alle tiltagene
• Beskrivelse af hvert af de 53 tiltag
• Oversigt over de måleparametre der indgår i opfølgningen af fremdriften med implementering 

Klimahandlingsplanen viser vejen til, hvordan Greve Kommune som organisation og geografi kan nå et mål om 49 % CO2-reduktion inden 2025, 75% CO2-reduktion inden 2030 og CO2-neutralitet i 2050 og samtidig sikre, at Greve Kommune møder klimaforandringerne som en klimarobust kommune. Dermed vil Greve Kommune bidrage til Danmarks nationale mål og de internationale forpligtelser.

Planen består af fem indsatsområder:

1. Greve Kommune sætter fokus på klimainformation, -inddragelse, -partnerskaber og -handling.
2. Bæredygtig livsstil med indkøb, forbrug og affald.
3. Bæredygtige bygninger og tilknyttede udearealer.
4. Bæredygtige forbindelser med grøn mobilitet for natur og mennesker.
5. Bæredygtig arealanvendelse med fremsynet og multifunktionel brug af vores arealer.

Til hvert af de fem indsatsområder er der knyttet målsætninger, og til opfyldelse af dem er der udarbejdet en liste på i alt 53 tiltag. Tiltagene er udformet ud fra en helhedstankegang og søger at opnå synergier og undgå modstrid mellem CO2-reduktion og klimatilpasning.

Planen afspejler desuden nødvendigheden af at supplere tekniske elementer med indsatser, der skal bane vejen til bæredygtigt forbrug, bæredygtig byudvikling og forbedring af biodiversitet og livskvalitet.

For at nå disse mål vil Greve Kommune indgå i et bredt samarbejde med borgere, fællesskaber/foreninger, virksomheder og forsyningsselskaber i konkretisering og realisering af kommunens bæredygtighedsmål. Klimaplanen vil dermed udgøre fundamentet for en politisk prioritering af de kommende års arbejde for at fremme en bæredygtig udvikling i kommunen.

DK2020-klimahandlingsplaner for hele Danmark

I september 2020 beslutte byrådet, at Greve Kommune skulle indtræde i et nationalt klimasamarbejde. Samarbejdet hed frem til april 2023 "DK2020 - klimahandlingsplaner for hele Danmark", men det er nu afsluttet og overgået til et implementeringssamarbejde, kaldet "Klimaalliancen", med deltagelse af samtlige 98 kommuner.

CAP-F metoden stiller strenge krav

DK2020-samarbejdet handlede om at udarbejde klimaplaner efter international standard (CAP-Frameworket). Metoden er udarbejdet af det internationale bynetværk, C40, for at bane vejen for at man også på lokalt niveau bidrager til klimaindsatsen. Metoden er i overensstemmelse med Parisaftalen ved at vise vejen til klimarobusthed og nul udledning af CO2 i kommunen inden 2050, og metoden indeholder en lang række af krav som kommunens klimahandlingsplan/klimaarbejde skulle opfylde.

Klimahandlingsplan 2050: Roadmap 2023-2026, der i disse dage er til certificering hos det internationale bynetværk, C40.

Forhåndsgodkendelse og certificering

Planen er forinden fagligt gennemgået ved den grønne tænketank CONCITO forud for endelig godkendelse i C40. Inden den politiske behandling af planudkastet i februar havde CONCITO forhåndsvurderet, hvad der skulle til for, at klimahandlingsplanen med bilag lever op til kravene i den fælles metode (CAP-Framework). I den forbindelse vurderede CONCITO blandt andet følgende:

"Overordnet kan det fremhæves, at Greve Kommune har en forbilledlig helhedsorienteret tilgang til at arbejde med klima, som har øje for synergierne imellem tiltag, der skal sikre både modstandsdygtighed overfor klimaforandringerne, sociale gevinster og CO2-reduktion på én og samme tid. Greve Kommune har udarbejdet en flot Klimahandlingsplan med greveborgerne i fokus, som vil fungere som fundament for det videre arbejde i kommunen." 

Dokumentation

Nederst på siden kan du finde link til alle baggrundsdokumenterne, herunder CAP-F kravene og Greve Kommunes udfyldelse af CAP-F dokumentationen.

Tidligere planer

Den nye klimahandlingsplan erstatter de to udløbne planer "Klimaplan 2010-2020" og "Strategisk energiplan 2011-2020".

De tidligere regnskab og indsatser fremgår af Klimaplan 2010-2020 og Strategisk energiplan 2011-2020 som blev udformet som en værktøjskasse med forskellige indsatsområder, som kommunen kunne udføre for at nå klimamålet om at mindske CO2 udslippet med 20% i 2020. Klimaplan 2010-2020 foreligger i en 4. udgave, udgivet i 2014. Ændringerne fra 1. til 2. 3. og 4. udgave bestod i at ajourføre beskrivelserne af Greve Kommunes eksisterende tiltag og planer, så klimaplanen hele tiden viste, hvor langt Greve Kommune var nået. Planen er ikke siden blevet opdateret, idet klimaarbejdet blev nedprioriteret.

Læs mere

Klimaplan 2010-2020 (pdf)

Strategisk Energiplan 2011-2020 (pdf)

Tidligere aftaler

Kurveknækker - kommunen som virksomhed

Greve Kommune indgik en Kurveknækker-aftale med det tidligere Elsparefonden (nu Go' Energi), som forpligtede kommunen til at reducere elforbruget i kommunens bygninger med 2 % om året i perioden 2009-2012 i forhold til 2008. 

Klimakommune - kommunen som virksomhed

Danmarks Naturfredningsforening havde frem til april 2021 et konceptet, der blev kaldt Klimakommune. Fra og med april 2021 overdrog de stafetten til DK2020.

Det kan du læse om her: Klimakommune (eksternt link)

Men frem til 2020 var Greve Kommune Klimakommune og skulle derfor reducere CO2-udledningen fra kommunen som virksomhed med 2 % om året.

Greve Kommune indgik en Klimakommune-aftale med Danmarks Naturfredningsforening, som forpligtede kommunen til at reducere CO2-udledningen fra kommunen som geografisk område med 2 % om året i perioden 2009-2020.

Greve Kommune har årligt udarbejdet CO2-opgørelser til dokumentation for efterlevelse af aftalen. Fra og med 2011 kaldet Grønt Regnskab.

Sammen med opgørelsen skulle kommunen indsende en plan for, hvordan CO2-udledningen planlægges nedsat. Den gamle klimaplanen fungerede i en årrække som plan for, hvordan klimakommuneaftalen ville blive overholdt.

Borgmesterpagten - kommunen som geografisk område