Driften af Langagergård Plejecenter skal udbydes igen
Greve Kommune har tabt en sag om udbud af driften af Langagergård Plejecenter. Derfor skal driften udbydes endnu en gang.
I sommer vandt virksomheden Forenede Care et udbud om at drive Langagergård Plejecenter for Greve Kommune.
Men en anden byder, virksomheden Attendo, klagede efterfølgende over udbuddet, og Klagenævnet for Udbud har nu givet Attendo ret.
Borgmester Pernille Beckmann, ærgrer sig over klagen.
"Selvfølgelig skal tingene være i orden, og derfor har byrådet nu besluttet, at udbuddet skal gå om", siger hun.
Derfor opsiger Greve Kommune nu kontrakten med Forenede Care og laver et genudbud
I de seneste otte år har Forenede Care stået for driften af Langagergård Plejecenter.