Gå til hovedindhold

Greve Kommune har fået ny kommunaldirektør

Byrådet besluttede torsdag at ansætte Anne-Sofie Degn som kommunaldirektør.

25. sep. 2021
  • Tegnsprog

Greve Kommune har fået en ny kommunaldirektør. Det er 42-årige Anne-Sofie Degn, der i forvejen er konstitueret kommunaldirektør i kommunen.

Anne-Sofie Degn har været en del af Greve Kommunes direktion de seneste tre år, så hun kender kommunen indefra.

" Der er mange engagerede borgere og dygtige medarbejdere i administrationen og på institutionerne. Derfor er Greve Kommune allerede en rigtig god kommune, og jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at Greve bliver et endnu bedre sted for borgere og medarbejdere", siger Anne- Sofie Degn.

En gevinst for kommunen

Borgmester Pernille Beckmann glæder sig til fortsat at arbejde sammen med Anne-Sofie Degn:

"Anne-Sofie Degn har været en gevinst for Greve Kommune de seneste år. Hun har høje ambitioner på kommunens vegne, og hun er samtidig et menneske, som forstår at få administrationens mange forskellige fagligheder til at arbejde godt sammen", siger Pernille Beckmann.

Anne-Sofie Degn tiltræder stillingen øjeblikkeligt.

Anne-Sofie Degn er uddannet cand.merc. Hun kom for tre år siden til Greve Kommune fra en stilling som vicedirektør i Københavns Kommune. Privat bor hun i Gentofte med sine to børn.

Sidst opdateret: 12. januar 2023

Kontakt

Center for Politik, Organisation & Borgerbetjening

Rådhusholmen 10
2670 Greve

Telefon: 43 97 97 97