Gå til hovedindhold

Nyt Seniorråd i Greve Kommune fra 2022

De syv medlemmer til Greve Seniorråd i de kommende fire år er nu fundet.

19. nov. 2021

Øverst fra venstre står: Leif Dahl Larsen, Ken John Møller, Freddy Aldenborg Nederst fra venstre står: Margit Lausten, Susan Henriette Nilsen og Stella Hviid. Det sidste medlem Else Strange var forhindret på dagen.

Nu er medlemmerne af Greve Seniorråd fra 2022 fundet. De valgte er Leif Dahl Larsen, Ken John Møller, Freddy Aldenborg, Margit Lausten, Susan Henriette Nilsen, Stella Hviid og Else Strange.

Seniorrådets stemmer blev optalt torsdag eftermiddag den 18. november, og det nye Seniorråd 2022 består af de syv kandidater, der fik flest stemmer. De tre resterende kandidater bliver suppleanter i rækkefølge efter, hvor mange stemmer de opnåede ved valget.

Alle borgere, som er fyldt 60 år, har haft mulighed for at stemme til Seniorrådet. Ved valget i år, var der mulighed for at stemme på hele tre forskellige måder: elektronisk via. e-Boks, på papir med brevstemme og ved fremmødevalg på samme dag som Kommunal- og Regionalrådsvalg, den 16. november.

Det var første gang at Seniorrådet afholdt fremmødevalg. De valgtilforordnede var til stede på alle valgsteder, men i et separat lokale, hvor det via sundhedskortet, eller indtastning af cpr. nummer, var muligt at få kandidatlisten frem på en tablet og derved afsende sin stemme.

Der blev i alt afgivet 4.059 stemmer til Seniorrådsvalget svarende til at stemmeprocenten var knap 30 pct.

Greve Seniorråd skal de kommende 4 år medvirke til at øge medindflydelsen og medansvaret for kommunens ældre borgere i dialog med Byrådet.

Sidst opdateret: 12. januar 2023

Kontakt

Center for Sundhed og Pleje

Rådhusholmen 10
2670 Greve

Telefon: 43 97 97 97

Send Digital Post (kræver MitID)