Kontakt
Center for Politik, Organisation & Borgerbetjening
Rådhusholmen 10
2670 Greve
Telefon: 43 97 97 97
Kun Styrelsen for Patientsikkerhed kan lukke en skole eller sende elever hjem. Her er hvad Greve Kommune gør for at få smittetallet ned.
Smittetallene i Greve Kommune stiger, og det er især de yngste børn under 12 år, som er smittede. Børnene bliver heldigvis sjældent syge, men de kan bære smitten videre til andre, som ikke kan tåle det. Aktuelt er det især på Strandskolen, Krogårdskolen, Hundige Lilleskole og Arenaskolen, der er klasser eller årgange, som har mange smittede.
Det er kun Styrelsen for Patientsikkerhed, der kan sende elever hjem eller lukke en skole på grund af coronasmitte. Greve Kommune kan til gengæld gøre andre ting for at minimere smitten, og de er sat i værk:
Kommunen tilbyder kviktest til elever på ni år og derover to gange om ugen. Det er en fordobling i forhold til tidligere.
Medarbejderne på skoler og i dagtilbud, hvor smitten er høj, kan også blive kviktestet.
Desuden har kommunen et mobilt testteam, der kan teste medarbejderne i dagtilbud samme dag, som der bliver konstateret smitte.