Gå til hovedindhold

Digitalt borgermøde: Bliv klogere på Kommuneplan 2021

Greve Kommune inviterer til et digitalt borgermøde om den nye kommuneplan den 11. august klokken 19 til 20.

11. jul. 2022

Indhold

    Byrådet i Greve sendte inden sommerferien et forslag til en ny kommuneplan i høring. I den forbindelse inviterer Greve Kommune nu til et digitalt borgermøde, hvor borgerne hjemme fra sofaen af kan blive klogere på indholdet i den nye kommuneplan. Det sker den 11. august klokken 19 til 20.

    Til mødet vil Greve Kommune blandt andet gennemgå kommuneplanens formål, muligheder og væsentlige ændringer i forhold til den eksisterende plan. Dertil vil kommunen fortælle, hvordan man indgiver et høringssvar. Undervejs vil der være mulighed for at spørge ind til planen.

    Frem mod borgermødet kan borgerne også stille spørgsmål til kommuneplanen, som enten bliver taget op på mødet eller besvaret efterfølgende. Alle spørgsmål og svar bliver efter borgermødet lagt op kommunens hjemmeside, men de vil ikke indgå som høringssvar.

    Borgermødet foregår på kommunikationsplatformen Microsoft Teams, som kan tilgås via en webbrowser. Mødelinket bliver tilgængeligt forud for borgermødet på greve.dk/borgermøde-kommuneplan og på kommunens facebookside.

    Greve Kommune anbefaler, at borgerne bruger deres PC eller tablet, når de skal ind i borgermødet.

    Sidst opdateret: 12. januar 2023

    Kontakt

    Center for Teknik & Miljø

    Rådhusholmen 10
    2670 Greve

    Telefon: 43 97 97 97

    Send Digital Post (kræver MitID)