Gå til hovedindhold

Eleverne trives på skolerne i Greve

Ny kvalitetsrapport viser, at langt de fleste elever i Greve Kommunes folkeskoler trives og har det godt.

91,2 procent af eleverne i Greve trives ifølge kvalitetsrapporten

Indhold

    På trods af hjemsendelser, restriktioner og coronasmitte er elevernes trivsel fortsat høj på kommunens folkeskoler. Det viser tal fra ny kvalitetsrapport, som Greve Kommune har lavet for skoleåret 2020/2021.

    I rapporten er eleverne blevet spurgt ind til en række spørgsmål om trivsel, og her har 91,2 procent af eleverne givet udtryk for høj trivsel, hvilket er over landsgennemsnittet.

    Mere trivsel

    Formand for Skole-, Børne- og Ungeudvalget, Claus Jensen, er glad for resultaterne i kvalitetsrapporten, men han påpeger samtidig, at kommunen ikke må hvile på laurbærrene.

    "Det er selvfølgelig rigtig godt, at de fleste børn i vores skoler trives. Men arbejdet med trivsel slutter aldrig, og vi må absolut ikke glemme de børn, som har været påvirket af corona-nedlukninger, eller som ikke har det godt. Dem skal vi hjælpe gennem en tidlig og forebyggende indsats", siger formand for Skole-, Børne- og Ungeudvalget, Claus Jensen.

    Erhvervsuddannelser i fokus

    Udover at undersøge elevernes trivsel har kvalitetsrapporten også fokus på de ældre elevers overgang til ungdomsuddannelser. Her viser rapporten, at andelen af elever, der kommer videre i ungdomsuddannelse efter grundskole, er faldet en smule.

    "Vi ligger lidt under landsgennemsnittet, og det skal vi kunne gøre bedre. Jeg forventer mig dog meget af det partnerskab, vi tidligere på året indgik med Dansk Industri, som netop skal være med til at sikre, at flere unge i Greve tager en erhvervsuddannelse", afslutter formand for Skole-, Børne- og Ungeudvalget, Claus Jensen.

    Greve Kommune laver hvert andet år en kvalitetsrapport for kommunens skolevæsen

    Sidst opdateret: 21. marts 2022

    Kontakt

    Center for Dagtilbud & Skoler

    Rådhusholmen 10
    2670 Greve

    Telefon: 43 97 97 97

    Send Digital Post (kræver NemID)