Gå til hovedindhold

Godkendt: Flot årsregnskab trods corona

Greve Kommunes årsregnskab viser en stabil økonomi og en solid bundlinje, selvom coronavirus gjorde det vanskeligt at holde institutioner og tilbud åbne i årets løb.

Kommunens regnskab for 2021 fordelt på politiske udvalg.

Indhold

    I går blev Greve Kommunes årsregnskab for 2021 præsenteret for byrådet.

    Borgmester Pernille Beckmann understregede, at kommunen har en sund økonomi og kom godt igennem året, selvom vinteren var præget af corona.

    "I byrådet besluttede vi at investere, så hjulene blev holdt i gang på trods af pandemien", sagde hun blandt andet i sin præsentation af regnskabet.

    Regnskabet viser blandt andet, at håndværkerne har renoveret på Tune Skole Højen og Mosedeskolen, ligesom der er blevet renoveret og udbygget på daginstitutionerne Jerismosevej og Prinsesseparken.

    Kommunens veje fik ny asfalt for 21 millioner kroner, og derudover har kommunen betalt for at få renoveret tre tunneller og to broer i forbindelse med stisystemet.

    Borgmesteren brugte også sin taletid på byrådsmødet til at sige tak til kollegaerne fra byrådet for at være med til at tage ansvar, ligesom hun takkede kommunens budgetansvarlige ledere og medarbejdere, som arbejder med kommunens økonomi og regnskab.

    Sidst opdateret: 21. marts 2022

    Kontakt

    Center for Økonomi & HR

    Rådhusholmen 10
    2670 Greve

    Telefon: 43 97 97 97

    Send Digital Post (kræver NemID)