Kontakt
Center for Politik, Organisation & Borgerbetjening
Rådhusholmen 10
2670 Greve
Telefon: 43 97 97 97
Mange borgere bliver inviteret til at besvare spørgeskema om tryghed i nærmiljøet.
Mange borgere over 15 år får i disse dage et spørgeskema i e-Boks. Spørgeskemaet handler om deres oplevelse af tryghed dér, hvor de bor.
Marc Genning, formand for Plan- og Tryghedsudvalget, opfordrer alle til at tage sig tid til at svare:
"I byrådet er vi meget optaget af, at det skal være trygt at bo og leve i Greve Kommune. I første omgang arbejder vi målrettet på at øge trygheden i Greve Nord, og derfor går vi systematisk til værks for at afdække, hvordan borgerne oplever trygheden i området", siger han.
Alle borgere over 15 år i Greve Nord og cirka 4.000 borgere i det øvrige Greve modtager spørgeskemaet, og har indtil 29. juni til at svare.
I september bliver svarene offentliggjort på Greve Kommunes hjemmeside, så alle kan se resultatet.
Svarene indgår efterfølgende i byrådets arbejde for at øge trygheden i Greve Kommune.