Gå til hovedindhold

Region Sjælland lukker test- og vaccinationscenter i Greve

Greve Kommunes borgere kan ikke længere blive vaccineret mod influenza og covid-19 eller blive testet for covid-19 i Hundigehallen.

13. dec. 2022

Hundigehallen skal ikke længere bruges til test og vaccination.

Indhold

    Region Sjælland har siden oktober 2020 brugt Hundigehallen til test og vaccination. Men nu er det slut. Regionen har meddelt, at de fra mandag den 12. december lukker test- og vaccinationsindsatsen i Greve som led i en generel nedskalering på området.

    ”Jeg ser beslutningen som et bevis på, at corona er på tilbagegang. Dermed kan vi forhåbentligt snart lukke det triste kapitel helt og komme gennem vinteren uden de store smitteudbrud lokalt og nationalt”, siger borgmester Pernille Beckmann.   

    Med lukningen kan Greve Kommune nu arbejde for, at fritidsbrugere igen kan bruge hallen. Det kan dog blive nødvendigt at renovere gulvene, inden det kan lade sig gøre. Det vil kommunen undersøge i den nærmeste tid.

    Over 12.000 borgere er blevet vaccineret i Hundigehallen siden 1. august 2022.

    Greves borgere kan læse mere om de nærmeste test- og vaccinationssteder på Region Sjællands hjemmeside.

    Sidst opdateret: 12. januar 2023