Gå til hovedindhold

Klimacafé: Sådan blev familie bæredygtig år for år

Jacob Antvorskov og hans kone besluttede i 2009 at lave en plan for at reducere deres CO2-aftryk og hvert år gøre noget nyt for at nå deres mål. Til Greve Kommunes klimacafe den 13. september kan man høre, hvordan de gjorde, og få inspiration og vejledning til at gøre det samme.

Jacob Antvorskov og Charlotte Weitze

Jacob Antvorskov og Charlotte Weitze har lavet deres egen plan for at sænke deres klimaaftryk.

  • Tegnsprog

Indhold

    Jacob Antvorskov og hans kone, forfatteren Charlotte Weitze, var så frustrerede, da COP 15 i København ikke førte til noget, at de besluttede at lave en 2030-plan for deres egen familie.

    En ting ad gangen

    De ville gøre en ting om året: 2009: mindre energiforbrug, 2011: genbrug, 2014: solceller, 2015: kødfrie dage, 2016: mere cykling, 2019: elbil, 2021: varmepumpe. Siden 2009 er parret nået langt. De har sænket deres klimaaftryk med mere end 50 % og arbejder nu på at nå klimalovens 70 %.

    På klimacaféen vil Jacob Antvorskov fortælle om den rejse familien har været på, og hvorfor andre bør lave deres egen plan.

    Hygge for børnene

    Under oplægget vil der være pasta og højtlæsning for børnene, så børnefamilier også kan få en god aften. Efter oplægget vil der være hygge, lidt mad og mulighed for vejledning i klimavenlige tiltag af kommunens fagfolk.

    Udvalgsformand for Klima-, Teknik- og Miljøudvalget, Hans-Jørgen Kirstein, ser frem til klimacaféen:
    "Med klimacaféen ønsker vi at vise, at alle kan gøre en forskel, og at Greve Kommune gerne vil hjælpe folk med at komme i gang. Jeg håber mange vil gribe muligheden for at få en hyggelig aften om et af de vigtigste emner lige nu," siger han.

    Program for klimacaféen d. 13. september kl. 17-19 på Greve Bibliotek

    17:00: Pasta til børnene og start på højtlæsning og andre børneaktiviteter
    17:20: Velkomst v. Greve Kommune
    17:30: Hvordan min helt almindelige familie reducerede CO2-aftrykket med mere end 50 % ved Jacob Antvorskov
    18:10: Skal vi have en klimagruppe i Greve? ved tilflytter Jens Erik Larsen 
    18:20: Hygge, mad og mulighed for vejledning af kommunens klimamedarbejdere i at komme i gang med:

      • Varme (fjernvarmeplaner, varmepumper med mere)
      • Elbil og elcykel
      • Energirenoveringer 
      • Solceller
      • De nye kostråd
      • Ferier
      • Fællesskaber

    19:00: Farvel

    Arrangementet er gratis. Læs mere og tilmeld på www.greve.dk/klimacafe. Kontakt vedrørende arrangementet klima@greve.dk

    Læs mere om Jacob Antvorskov i denne artikel eller på Jacob Antvorskovs blog

    Sidst opdateret: 5. september 2023

    Kontakt

    Natur og Miljø - Klima team

    E-mail: klima@greve.dk klima@greve.dk