Gå til hovedindhold

Nye regler for husbyggeri på strandvejen i Greve

Der må fremover kun opføres byggerier i halvanden etage i størstedelen af strandvejsområdet i Greve Kommune.

  • Tegnsprog

Indhold

    Plan- og Tryghedsudvalget i Greve Kommune har netop vedtaget et nyt tillæg til lokalplanen for strandvejsområdet, som betyder, at man kun må opføre bygninger i en etage med udnyttet tagetage - og altså ikke i to etager, som lokalplanen oprindeligt gav mulighed for. Ændringen gælder dog ikke de særlige områder, der er udlagt til erhverv. 
     
    Formand for Plan- og Tryghedsudvalget, Marc Genning, glæder sig over beslutningen, som er truffet at et enigt udvalg for at bevare strandvejsområdets bebyggelsesstruktur. 
     
    "Det er vigtigt for os, at de kommende byggerier passer ind i de eksisterende omgivelser og harmonerer med den arkitektur, som er kendetegnende for strandvejsområdet. Det har desværre ikke altid været tilfældet med de to-etagers bygninger, som er blevet opført, og derfor ændrer vi nu reglerne", siger formand for Plan- og Tryghedsudvalget, Marc Genning. 
     
    Tillægget har været i fire ugers offentlig høring, hvor borgerne har haft mulighed for at give deres besyv. Der har i alt været 47 høringssvar, som har ført til en enkelt præcisering i tillægget om, hvordan en etage med udnyttet tagetage helt præcist skal forstås.  

    Sidst opdateret: 24. august 2023

    Kontakt

    Center for Politik, Organisation & Borgerbetjening

    Rådhusholmen 10
    2670 Greve

    Telefon: 43 97 97 97