Kontakt
Center for Teknik & Miljø
Rådhusholmen 10
2670 Greve
Telefon: 43 97 97 97
Borgerne i Tune får mulighed for at komme på fjernvarmenettet, hvis tilslutningen er stor nok.
Byrådet i Greve Kommune gør det muligt for borgerne i Tune at komme et skridt nærmere at blive tilsluttet fjernvarmenettet. Byrådet har nemlig sagt ja til at stille en såkaldt kommunegaranti for et lån, som gør investeringen i fjernvarme mulig.
Investeringen i fjernvarme er samtidig en investering i et bedre klima, understreger formand for Klima-, Teknik- og Miljøudvalget, Hans-Jørgen Kirstein:
“Vi ønsker at gøre bæredygtig opvarmning tilgængelig for så mange borgere som muligt. Derfor stiller Greve Kommune nu lånegaranti, og til gengæld håber jeg, at borgerne i Tune vil tilslutte sig fjernvarmenettet, sådan at vi kan nedsætte kommunens udledning af CO2 for opvarmning,” siger han.
Det er Høje-Taastrup Fjernvarme a.m.b.a., der planlægger at etablerer fjernvarme, så byerne Reerslev, Stærkende og Tune kan tilslutte sig løsningen. Det er et krav, at mindst 56 procent tilslutter sig fjernvarmen, for at løsningen bliver etableret.
Greve Kommune stiller lånegaranti på 328 millioner kroner for den del af anlægget, der skal udføres inden for kommunegrænsen.