Gå til hovedindhold

Byråd bakker op om CO2-fangst

Byråd siger ja til at kommunens affaldsselskab arbejder videre med planer om et nyt anlæg til CO2-fangst.

  • Tegnsprog

Indhold

    Affald fra Greves borgere og erhvervsliv bliver til genbrug og fjernvarme, men samtidig bliver det også til udledning af CO2. Derfor ønsker affaldsselskabet ARGO at investere i et anlæg til at fange CO2-udledning og dermed mindste klimabelastningen. 

    En investering i fremtiden 

    Planerne blev fremlagt for byrådet i går, og byrådet var positive over for det klimavenlige tiltag. Formand for Klima-, Teknik- og Miljøudvalget, Hans-Jørgen Kirstein, kalder det for en investering i en grønnere fremtid: 

    “Vi skal gøre alt, hvad vi kan. Både hjemme i husholdningerne, i kommunerne og i de store selskaber som ARGO. Derfor er jeg glad for, at vi i byrådet bakker op om mere klimavenlig affaldshåndtering. Nu forventer jeg, at staten også siger ja til medfinansiering, sådan at økonomien hænger sammen”, siger han. 

    Klimavenlig løsning 

    Et anlæg til CO2-fangst er en ambitiøs investering, så de ni ejerkommuner skal først bakke op om planerne. Derefter søger ARGO penge fra en statslig pulje.  Først derefter skal Greve Kommune og de øvrige ejerkommunerne sige endeligt ja til økonomien og planerne. 

    Affaldsselskabet ARGO udleder 350.000 tons CO2 årligt, og da affaldshåndtering også er en ydelse, som selskaber konkurrer om at levere, ønsker ARGO at kunne tilbyde en klimavenlig løsning.  

    ARGO er ejet af de ni kommuner: Greve, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Odsherred, Roskilde, Solrød og Stevns. 

    Sidst opdateret: 18. december 2024

    Kontakt

    Center for Politik, Organisation & Borgerbetjening

    Rådhusholmen 10
    2670 Greve

    Telefon: 43 97 97 97