Kontakt
Center for Politik, Organisation & Borgerbetjening
Rådhusholmen 10
2670 Greve
Telefon: 43 97 97 97
Arbejdet med at udbygge og udvikle Mosede Fort fortsætter.
71 millioner kroner. Så mange penge har Greve Kommunes museum om tiden under 1. Verdenskrig, Mosede Fort 1914-18, indsamlet til at bygge en ny museumsbygning og udvikle den eksisterende udstilling.
Siden efteråret har medarbejderne arbejdet videre med planerne, og om kort tid bliver der også tilknyttet en rådgiver.
På det seneste byrådsmøde blev de første penge frigivet til at gå i gang med arbejdet, og samtidig blev byrådet præsenteret for en samlet plan for, hvornår pengene skal frigives i de kommende år, sådan at den nye museumsbygning står klar i 2028.
Borgmester Pernille Beckmann glæder sig over, at arbejdet skrider frem:
“En ny museumsbygning med velkomstområde, restaurant og udstilling vil løfte hele området, og det glæder jeg mig til. På byrådsmødet har vi givet bevillingsgiverne bag de store donationer de nødvendige garantier, sådan at pengene kan blive udbetalt. Dermed kan medarbejderne fortsætte arbejdet med at gøre planerne til virkelighed”, siger hun.
Realdania, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, Augustinus Fonden og Louis-Hansen Fonden har tilsammen doneret 51 millioner kroner til projektet. Desuden har Greve Museum modtaget fem millioner kroner på Finansloven 2018, og resten har Greve Kommune afsat.