Gå til hovedindhold

Flere veje får støjdæmpende asfalt næste år

Greve Byråd har afsat 7,5 millioner kroner til at lægge ny, støjdæmpende asfalt på en række af kommunens veje næste år.

I 2025 blev der lagt ny asfalt på Karlslunde Centervej.

  • Tegnsprog

Indhold

    Politikerne i Greve Kommune har nu besluttet, hvordan pengene til vej- og landskabsområdet skal fordeles i 2026, og her er kommunens veje prioriteret højt. I alt er der afsat 7,5 millioner kroner til støjdæmpende asfalt på de strækninger, hvor behovet er størst.

    ”Jeg er rigtig glad for, at vi fortsætter arbejdet med at lægge ny og støjdæmpende asfalt på de veje, der har allermest brug for det. Det vil gøre en stor forskel for mange borgere i kommunen. Vi må dog også erkende, at behovet for ny asfalt er større end de midler, vi har til rådighed”, siger formand for Klima-, Teknik- og Miljøudvalget, Hans-Jørgen Kirstein.

    Udover nye asfaltarbejder er der også afsat penge til andre opgaver. Blandt andet skal tunnelen ved Hundige Centervej renoveres. Derudover skal hegn ved kommunale ejendomme og langs S-togsbanen enten udskiftes eller repareres. Og så er der også afsat penge til trafiksikkerhed.

    Samlet set har byrådet afsat 12,6 millioner kroner til de forskellige områder, som bliver udført i løbet af 2026.

    Sidst opdateret: 19. december 2025

    Kontakt

    Vej og Landskab

    Rådhusholmen 10
    2670 Greve