Kontakt
Center for Politik, Organisation & Borgerbetjening
Rådhusholmen 10
2670 Greve
Telefon: 43 97 97 97
Greve Byråd nedsætter et særligt udvalg, der skal være med til at styrke udviklingen i Hundige. Udvalget skal arbejde med en samlet plan for området og pege på mindre fysiske ændringer.
Greve Nord med området Hundige Strandby forrest i billedet.
Der skal mere fokus på udviklingen af Hundige i den kommende byrådsperiode. Derfor har byrådet i Greve Kommune besluttet at nedsætte et særligt politisk udvalg, som skal komme med forslag til ændringer, der kan gøre hverdagen bedre for beboerne i bydelen.
”Vi har i byrådet arbejdet med at styrke trygheden og hverdagen i Hundige i mange år. Men der er behov for at samle arbejdet bedre, og derfor nedsætter vi nu et nyt udvalg”, siger borgmester Pernille Beckmann.
Udvalget skal blandt andet komme med anbefalinger til en helhedsplan for Hundige. Planen skal give et samlet billede af, hvordan for eksempel boliger, byrum, stier, veje, grønne områder og fælles mødesteder kan hænge bedre sammen på tværs af området.
Samtidig skal udvalget løbende pege på mindre fysiske ændringer, som kan sættes i gang undervejs, og som kan gøre det lettere og tryggere at færdes i området.
Byrådet udpeger fem byrådsmedlemmer til udvalget på mødet i januar 2026 og afsætter 0,23 mio. kr. om året til arbejdet.